i Bøger, Film

We Can Remember It For You Wholesale

En fast læser (og notorisk sci-fi hader) sendte mig i dag traileren til nyindspilning af en af de absolutte klassikere i genren: ‘Total Recall’. Se den her.

Umiddelbart ved jeg ikke rigtig, hvordan jeg skal reagere.

Som udgangspunkt er det godt, tror jeg, at filmen genfortælles på en ny måde. Instruktøren af originalen, Paul Verhoeven, er jo en hypervoldens mester, der i film som ‘Robocop’ og ‘Starship Troopers’ anvender ofte ganske grotesk vold til at understrege satire og underliggende budskaber (i.e. det stærke anti-krig budskab i ‘Starship Troopers’). Det samme er tilfældet med ‘Total Recall’, der ender ud med en imponerende body count. De ikke helt overbevisende special effects og tilstedeværelsen af Arnold Schwarzenegger i hovedrollen trækker vel også fra i det samlede indtryk.

Så måske historien i filmen vil komme bedre frem med et mere slick ydre, mindre tongue-in-cheek actionscener og en anden skuespiller. For sagen er den, at oplægget bag filmen er uhyre stærkt. Jeg elsker Philip K. Dick (og gjorde det også før at det blev hipt!) og jeg elsker hans novelle bag den oprindelige film. Faktisk så meget, at jeg købte den i sci-fi butikken i Gamla Stan helt tilbage i 1998. Historien holder stadig i dag, med dens udforskning af identitet og hvad der er virkeligt.

Så hvorfor skepsisen overfor nyindspilningen?

Først og fremmest er jeg et konservativt og regressivt bæst. Derfor irriteres jeg over, at man i nyindspilningen tilsyneladende har fravalgt at handlingen foregår på Mars. Det geniale og futuristiske ved originalen var jo betop den generelle dystopiske stemning, hvor Verhoeven- i bedste Blade Runner (en anden film baseret et romanforelæg af herligt skizofrene Philip K. Dick) stil – protrætterede en futuristisk, dekadent, udslukt, udpint og falleret Jord. Det gav mening, at hovedpersonen Douglas Quaid drømte om at være hemmelig agent på Mars, alene fordi Jorden var et så rædsomt og kedeligt sted at bo. Så hvorfor lade historien udspinde sig på Jorden? Det er da alt, alt for kedeligt.

Og ærligt talt. Colin Farrell er altså ikke et kvalitativt trin op fra Arnold Schwarzenegger. Tværtimod, nærmest. Der er noget fælt hip-i-2003 agtigt over Farrell. Han er en skuespiller fra en anden og dårligere tid, hvor man kunne blive ‘stjerne’ af at medvirke i lortefilm som ‘Alexander’. At han castes i hovedrollen er, ja, bekymrende.

Men nuvel. Nok med mit brok. Traileren er elementært spændende, og jeg skal nok ende med at se filmen. Det er dog med markant lavere forventninger, end jeg har til ‘Prometheus’.

Giv lyd fra dig

Comment

  1. Bliver da helt ked af at blive kaldt sci-fi hader. Intet kunne være mere forkert. Det er mere dine odiøse eskapader ud i Sværd & Trolddom universer, jeg har et lidt anstrengt forhold til.

    Jeg fokuserer på de flyvende biler i traileren. Dem kan jeg godt lide. Det ser ikke ud til, at det er set bedre siden 5th Element. Synes i øvrigt ikke der er nogen grund til at hævde at hverken Verhoeven eller Arnold anno 1990 kan trække ned. Overhovedet.

  2. Flyvende biler. Dét er en fetish jeg kan sætte pris på. Hvordan har du det med denne bil?

    http://www.google.com/search?client=safari&rls=en&q=back+to+the+future+car&oe=UTF-8&um=1&ie=UTF-8&hl=da&tbm=isch&source=og&sa=N&tab=wi&ei=5q_MT_SiIoTYsgbnlsCaBw&biw=1680&bih=910&sei=GrDMT-SNFcjvsgaM8pjQBg

    I øvrigt skammer jeg mig ikke over Sværd & Troldom. Det er fantastiske eventyr, hvor DU er helten. Mine favoritter er afbilledet her. Særlig ‘Den sidste invasion 1066’ og ‘Den Sidste Kai-kriger’ blev lånt flittigt på biblioteket i Hasseris Bymidte:

  3. Undladelsen af Mars i Total Recall har højest sandsynligt økonomiske årsager – Mars er blevet en lokation, som Hollywood skyr som pesten. Gennem de seneste ti år har film, der foregår på Mars, floppet voldsomt. Små smuttere som “Mission to Mars” og “Ghosts of Mars” var tidligere budbringere om, at Mars ikke sælger, men efter “Mars needs Moms” floppede i biograferne, blev Disney faktisk så bange for planetens dårlige “salgbarhed”, at de valgte at stryge ordet Mars fra titlen på “John Carter of Mars”, så den slet og ret blev til kedelige “John Carter”. Desuden valgte man i det meste af markedsføringen at udelade enhver form for tegn på, at filmen havde noget med Mars at gøre. Spørgsmålet er så, om Mars virkelig ikke sælger, eller om det er Hollywood, der ikke kan finde ud af at sælge Mars?

    Mht. billederne af Sværd og Trolddom-bøgerne, så er det jo en overvældende samling. Jeg er svært misundelig over, at fotografen ejer både Dødens Labyrint, Forbandelsens Bjerge og Fældernes By. De indgår i en trilogi, hvoraf jeg selv kun ejer sidstnævnte (som i øvrigt er en vanvittigt svær nød at knække).

  4. Interessant. Har ikke tænkt over, at Mars som ‘koncept’ og eskapistisk drømmedestination stort set ikke længere optræder i populærkulturen. Der er måske noget lidt hengemt 50’er-agtigt/præ-rumfart over Mars. Planeten fanger muligvis ikke fantasien længere. Eller er det fordi at vi – her eftter 11. september 2001 og den manglende progression indenfor rumfarten – er blevet indadvendte og har mistet den grundlæggende interessen for det udenomjordiske?

    Jeg overvejede at se ‘John Carter’ (alene fordi jeg har en boy-crush på Taylor Kitsch), men fik det aldrig gjort. Den skulle i øvrigt være rædsom. Jeg må nyde ham i ‘Battleship’ i stedet for.

  5. Måske har du ret i, at folk er holdt op med at kigge mod stjernerne og i stedet er begyndt at kigge indad. De nyeste Batman-films succes kunne tyde på det.

    Jeg har ikke selv set den, men mit fædrende ophav holdt meget af “John Carter”. Han påstår, at den levede fint op til hans forventninger om en underholdende og storladen A-film med B-filmsstemning, der handler om populærkulturens første superhelt.

  6. Eeeeelsker Philip K. Dicks noveller, så selvfølgelig skal jeg se genindspilningen på et tidspunkt. Jeg må dog sige, at jeg også er en smule skeptisk – ikke så meget pga. udeladelsen af Mars men mere pga., at jeg desværre synes, at der er gået lidt for meget Hollywood i nogle af de senere indspilninger af hans noveller – f.eks. “Paycheck” med Ben Affleck, der i bedste fald var middelmådig. Kunne godt frygte, at det samme ville være tilfældet her.

  7. Meget enig, Louise. Antallet af uopdagede Philip K. Dick noveller og romaner er vel så småt også ved at være opbrugt, så kvaliteten af historierne i filmene er dalende. Der drives rovdrift på ham. Sidste rigtig fremragende Dick filmatisering var vel ‘Minority Report’, synes jeg.

  8. Jeg synes også, at filmatiseringen af A Scanner Darkly skal have point for forsøget. Rotoscoping er et kunstgreb, som man kan elske eller hade, men den ramte en del af stemningen godt.