Har frenetisk gennemtrawlet mine Spotify-playlister efter sange at skrive om. Det er trods alt mit klassiske der-er-skam-liv-her-på-siden-her-i-min-tilsyneladende-permanente-skriveblokering move i fraværet af reelt interessant indhold.

Men omtalte playlister er degenereret i en stadig mere absurd retning, så nærmest alt musik jeg lytter til er bastardiserede sammenklipninger af klamme Billy Idol sange. Det er ganske uholdbart. Nå, alt dette til trods, så ville jeg egentlig gerne fortælle jer om The Waitresses’ sjasklumre mesterværk fra 1982: ‘I Know What Boys Like’. Vi er et godt stykke fra, nuvel, god og smagfuld musik, men hvis du kan få den ud af hovedet igen, så er du i sandhed et stærkere menneske end mig. 

Skriv en kommentar