i Bloggen

Twitter

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal stille op med Twitter. Det er alt sammen meget ambivalent.

P√• positiv siden er at Twitter er de (for mig) interessante menneskers prim√¶re kommunikationskanal. Det er her politologer, sociologer, historikere, √łkonomer, journalister og andet godtfolk deler viden og fors√łger at pr√¶ge dagsordenen. Twitter er ogs√• stedet, hvor jeg kan finde relevante links og sp√¶ndende artikler. Venner og familie deler b√łrnebillederne andre steder, men for en uforbederlig nyhedsjunkie som undertegnede, s√• er Twitter klart det mest relevante sociale medie.

Bagsiden til den styrke er s√• at Twitter er en FOMO-producerende samt produktivitets- og n√¶rv√¶rsdr√¶bende maskine. Der er ganske enkelt noget usundt vanedannende og fokussmadrende ved at f√łlge med i det uendelige flow af indl√¶g. Og ER det virkelig strengt n√łdvendigt for mig at v√¶re opdateret konstant?

Samtidig er det ikke for alvor en relevant digital platform for mine skriverier.

Dels kr√¶ver det alt for meget tid, energi og aktivitet at blive ‚Äėrelevant‚Äô og ‚Äėopdaget‚Äô derinde. Jeg har simpelthen ikke kr√¶fterne eller intellektet til at f√• den forn√łdne opm√¶rksomhed fra de tunge spillere p√• Twitter. Dels p√•virkede det min kreativitet og skriveflow at jeg skulle holde mig under de forn√łdne 360 tegn. Endelig bryder jeg mig ikke mig synderligt om at skrive twitter‚Äôsk, i.e. i konflikteskalerende og skarpe one-liners.

Hidtil har jeg crosspostet indl√¶ggene fra min offentlige blog til Twitter i det forf√¶ngelige (og lidt medynksv√¶kkende) h√•b om, at det ville lokke nye l√¶sere til at opdage min pragtfulde personlighed og indsigtsfulde ordflom. Det er dog slut nu. Dels skete der ingenting. Tro det eller lad v√¶re, men alle mine velargumenterede guldkorn og fr√¶kt-dj√łffede betragtninger f√•r 0 opm√¶rksomhed derinde. Ja, det chokerede ogs√• mig, men svinene n√¶gtede at √¶de mine perler.

Det skete vel at mærke samtidig med at cross-feederiet gik ud over min måde at skrive på, hvis indholdet partout skulle passe ind i den herskende Twitter-skabelon. Jeg har behov for at kunne skrive længere, mere … og (håber jeg) bedre. Endelig vil jeg helt ideologisk egentlig helst gerne holde mit indhold væk fra de store corporate overvågningskapitalistiske siloer, såsom netop Twitter og facebook.

S√• jeg sletter ikke min profil (endnu). Men jeg vil fors√łge ikke at l√¶se s√• meget mere med derinde. Det er ikke godt for mig og min skr√łbelige sj√¶l. Og jeg vil samtidig fokusere min digitale tilstedev√¶relse, s√• det kun foreg√•r her p√• Sofisten og p√• min offentlige blog. Jeg bliver i teorien sv√¶rere at finde, men s√• m√• det v√¶re s√•dan.

Giv lyd fra dig

Comment