Tvetydige monumenter

Tilbragte weekenden i Hamburg. Dels fordi det er en fremragende storby, dels fordi min fremmeste skopusher, Horsch Schuhe (“SCHUHMODE IN UNTERGRÖSSEN & ÜBERGRÖSSEN”), har en filial på Jungfernstieg. Der skulle rekvireres et par bryllupssko, ligesom jeg igennem et stykke tid har haft behov for en opdatering af skoporteføljen. Nuvel, det fik jeg så. Men eftersom dette ikke en modeblog, vil jeg selvsagt ikke bringe billeder af de nyindkøbte sko, men derimod af HSV‘s maskot Hermann.

Er han ikke bedårende? Jeg kunne slet ikke stå for ham, da jeg fandt en kaffekop med ovenstående billede på. Den blev fluks nyindkøbt og er perfekt for Den Bedre Halvdel, når hun ser børn i sin praksis. Selv de værste fodvorter og ondsinde vaccinationer håndteres snildt med Hermann i nærheden. Hvis I er interesserede, kan I læse meget mere om ham her. Det fremgår blandt andet, at han er 210 cm høj og hans vægt er “übergewichtig”. Hvilket vel blot gør ovenstående sparketeknik endnu mere imponerende.

På det mere spekulative plan, så tænkte jeg en del over monumentet, Hamburger Ehrenmal, på Rådhuspladsen.

Det er interessant, synes jeg. Og vakte konfliktende følelser hos mig. På den ene side er der ikke historisk belæg for at sige at 1. verdenskrig var Tysklands ‘skyld’, eller at landet var mere krigerisk end de øvrige dengang. På den måde er monument over byens mange ofre i en krig vel sådan set legitimt nok. Jeg kan læse mig til, at meningen med monumentet ved opførelsen i 1931 var pacifistisk (a la “40.000 hamburgere døde i en meningsløs krig, så lad være med den slags i fremtiden”). Budskabet forstærkes af den anden side af monumentet, nemlig et relief af “Trauernde Mutter mit Kind”.

Så vidt, så godt. Men på den anden side, så spiller budskabet “40000 Söhne der Stadt ließen ihr Leben für Euch” intuitivt på en række nationale tyske følelser – og potentielt også et militaristisk budskab. Det vidste de altid propagandabevidste nazisterne selvsagt også, hvorfor de i 1938 erstattede den sørgende moder med en tilpas arisk og vredladende ørn. Vupti, så var budskabet et ganske andet end oprindeligt tiltænkt. Den sørgende moder kom dog tilbage efter anden verdenskrig, og monumentet skal nu ære ofrene for begge de to verdenskrige.

Men jeg finder alligevel stadig monumentet vanskeligt at håndtere. For hvor er kvinderne henne? Hvis det vitterlig ER et monument, der er imod krig, hvorfor er det så kun byens sønner, der skal mindes? Hvor er deres mødre, søstre og døtre, for hvem ingen af verdenskrigene sandt for dyden var nogen fest? Vi skal vel ikke kun æres og mindes mændene på slagmarken? Hvad med kvinderne, der døde under bombardementerne? Hvad med kvinderne, der holdt gang i familien mens deres mænd var ude og slås i en urimelig og forbryderisk krig? Hvad med de kvinder, der blev udsat for voldtægter, mord og overgreb i 1945 og årene efter?

Nej, der er noget, der er forkert ved det monument. Kan ikke sætte fingeren på hvad, men budskabet er skævt. Det findes sikkert meget værre i USA eller andre patriotisk indstillede lande, men alligevel.

Skriv en kommentar