Tsundoku

Problemet med at læse sci-fi og fantasy er, at man har en tendens til at blive låst inde i et hav af trilogier, bogerier og efterfølgere. De fleste klassikere indenfor genrelitteratur kommer sjældent alene. Synes du ‘Hobbitten’ er god? Jamen, så er du også nødt til at læse ‘Ringenes Herre’-trilogien. Kunne du lide ‘Dune’? Jamen, så har Frank Herbert (og hans skamløse søn og gravrøver) skrevet 20+ bøger indenfor samme univers. Kunne du lide ‘Game of Thrones’ tv-serien, og overvejer måske at læse bogen bag? Nuvel, så venter der 4000+ sider og et hav af efterfølgere forude. Rækker du først en fantasyforfatter en lillefinger, så …

Man kan med andre ord aldrig rigtig nøjes med bare at læse én bog. Universet skal jo udforskes. Og hvad sker der egentlig for de hovedpersoner, man har gået så grueligt meget igennem sammen med? Det har præget min læseliste de senere måneder. Her er tracklisten:

  • Joe Abercrombie: ‘The Blade Itself’ (2006)
  • Joe Abercrombie: ‘Before They Are Hanged’ (2007)
  • Joe Abercrombie: ‘Last Argument of Kings’ (2008)
  • Joe Haldeman: ‘Forever Peace’ (1998)
  • Robin Hobb: ‘Assasin’s Apprentice’ (1995)
  • Scott Lynch: ‘The Lies of Locke Lamora’ (2006)
  • Scott Lynch: ‘Red Seas Under Red Skies’ (2007)
  • John Scalzi: ‘Old Man’s War’ (2005)
  • John Scalzi: ‘The Ghost Brigades’ (2006)
  • John Scalzi: ‘The Last Colony’ (2007)
  • Robert Charles Wilson: ‘Spin’ (2005)
  • Robert Charles Wilson: ‘Axis’ (2007)
  • Robert Charles Wilson: ‘Vortex’ (2011)

Som det fornemmes, så er jeg fanget i serier. Selv de enlige svaler er ramt af fænomenet. ‘Forever Peace’ er opfølgeren til Haldemans fremragende ‘Forever War’ fra 1974. Robin Hobb bogen er første del i en serie, som jeg har tænkt mig at læse videre i.

På den ene side kan jeg godt lide de stærkt ekspansive universer. Det er herligt, når man kan fordybe sig henover mere end 400 sider. På den anden side, bliver jeg forhindret i at opdage og komme igang med nye sager. På min Amazon ønskeliste er der i skrivende stund 40 bøger. Måske endnu værre: Det er kun lykkedes mig at læse én faglitterær bog de senere måneder: Christian Caryls (i øvrigt fremragende) ‘Strange Rebels: 1979 and the Birth of the 21st Century’. Den fik jeg primært pløjet igennem fordi jeg havde 6 timers rejsetid på vej hjem fra Schweiz, hvor jeg var løbet tør for sci-fi/fantasy serier. De skønlitterære serier har således en udpræget crowding out effekt på mine læsevaner. Således ligger der pt. følgende faglitterære bøger ovenpå min bogreol, og ser på mig med anklagende øjne:

  • Greg Woolf: ‘Rome – an Empire’s Story’
  • Christopher Clark: ‘The Sleepwalkers – How Europe Went to War in 1914’
  • Peter Gill: ‘Famine and Foreigners – Ethiopia Since Live Aid’
  • Peter Watson: ‘The Great Divide – History and Human Nature in the Old World and the New’
  • Diarmaid MacCulloch: ‘A History of Christianity’
  • Jeremy Adelman: ‘Worldly Philosopher – The Odyssey of Albert O. Hirschman’

Det er en noget nær uoverstigelig kløft af bøger! Og så har jeg ikke engang nævnt alle de halvt læste skønlitterære bøger, jeg af en eller anden grund er gået i stå i de seneste par års tid – og som jeg (muligvis) burde se at få læst.

Det mest paradoksale er dog, at alt imens jeg skriver disse ord (og ser på de truende bunker af bøger), så er det jeg har allermest lyst til faktisk at få bestilt en ny sending fra Amazon. Er det en sygdom? Findes der et navn for mit syndrom? Kan jeg helbredes?

Skriv en kommentar