The way things used to be

De siger man kun skal grifle såfremt man har noget at fortælle. I så fald er jeg i fuld gang med at bryde reglerne, for ud over at have forkælet mig selv med et par køkkenvagter, et specialeseminar, en heftig diskussion med Henriette om forholdet mellem teori og metode, samt en enkelt løbetur, så har jeg intet begavet foretaget mig. Det skal dog ikke afholde mig fra som sædvanligt at brokke mig , thi den dag hvor jeg kan få lov at skrive politiske analyser og notater, uden hver gang at skulle nedfælde alenlange beretninger omkring mit videnskabsteoretiske udgangspunkt og uden at lave tunge og yderst kedsommelige teoriafsnit, bliver jeg en lykkelig lille reje. Det værste ved at skrive et samfundsvidenskabeligt (nogle vil sige semi-humanistisk) speciale, er den her tåbelige ‘nu-leger-vi-at-vi-er-forskere’ tradition, man åbenbart synes er relevant at plage de studerende med på instituttet. Det handler tilsyneladende ikke så meget om hvorvidt man finder ud af noget interessant, næh nej, det er meget mere relevant hvorvidt man nu har ‘operationaliseret teorien’ (sic). Det er da klart at folk havner i en sagnomspundne ‘specialesump’, når man fra studiets side insisterer på at gøre tingene så verdensfjerne som muligt. Vranten? Mig? Ja, meget!

PS. Jeg vil nødig svælge for meget i spot og spe – og det er selvfølgelig nemt at sparke på dem der allerede ligger ned, men…AaB vandt 2-1 over Brøndby, og ja, det er ganske behageligt med håneretten overfor begge arvefjende hold.

Skriv en kommentar