Valhalla

Vi så ‘Valhalla’ i dag, altså tegnefilmen fra 1986. Den ældste er aktuelt fascineret af nordisk og græsk mytologi, da vi er begyndt at læse to bøger om emnet (selvsagt købt for at få de kommende ugers indespærring i hjemmet til at forløbe blot en smule hurtigere). Farvet af mine rosenrøde minder om filmen og tegneserierne, satte jeg derfor filmen på i eftermiddag. 

Valhalla

Hvad er så konklusionen her 30-35 år efter jeg senest så ‘Valhalla’? Fungerer filmen stadig på egne præmisser? Eller er den bedst gemt og glemt i kassen med 80’er popkultur, der ikke fortjener nogen særlig nostalgi?

Nok mest det sidste. For ‘Valhalla’ er en dybt underlig og i dag helt politisk ukorrekt film (og ikke på den gode måde).

Hovedproblemet er at manuskriptet ikke fungerer og historien ikke hænger sammen. Manuskriptet er tydeligt flikket sammen af flere af Peter Madsens bind af tegnerserien, hvorfor historien er underligt afbrudt og hakkende. Der er lange stræk hvor filmen er kedelig og der ikke sker noget. Den laaaaange sekvens, hvor børnene bygger en hytte i skoven, ville være helt utænkelig her i 2020. Faktisk er alle scenerne i Asgård uden undtagelse røvsyge. Det samme er de fleste af scenerne, hvor Qvark er i fokus. 

Filmen rummer en masse enkeltdele og begreber fra mytologien, der hver for sig er fascinerende og ret stimulerende for fantasien. Regnbuebroen! Thors hammer! Yggdrasil! Problemet er imidlertid, at de ikke sættes i spil, men blot introduceres for så siden at glide ud igen uden at spille nogen rolle. Hvad skal vi eksempelvis bruge alle scenerne i borgen Valhalla til? De tjener ikke noget formål.

Endnu mere besynderligt er det faktum, at der så få scener, der forklarer hvorfor vi skal betragte Thor og de andre aser som gode eller værd at holde med. Faktisk er det meget vanskeligt at forstå udefra handlingen i filmen, at jætterne er de onde og guderne de gode.

Det der sker i den indledende sekvens, hvor menneskebørnene Tjalfe og Røskva bliver taget med til Asgård af Thor og Loke, er det rene barbari og voldstyranni. Som betaling for at Tjalfe (i øvrigt på opfordring af den manipulerende Loke) kommer til at skade en af Thors geder, truer Thor forældrene – som en gemen gangsterslavehandler – til som kompensation at give ham drengen som husslave i Asgård. Søsteren Røskva sniger sig også med, og begge bliver ufrie slaver i Thors husholdning. De stakkels forældre hører vi siden intet om. 

Thor er lidt af en røv konstant. Udover at køre sit hardcore gangsterregime så er han pralende, voldelig, konstant ude af føjte, hjælper ikke til i hjemmet, er opfarende og kan ikke kontrollere sit temperament, slår på børn, smadrer hjemmet hvis ting går ham imod og han drikker hele tiden. At han spilles af Dick Kaysø gør kun ondt værre. Thors handlinger i filmen ville vække ramaskrig i dag, 

Loke – med irriterende stemmeføring af Preben Kristensen – er ikke den charmerende gavtyv jeg husker, men bare en træls personage i almindelighed. Odin møder vi kun i en totalt overflødig (men til gengæld lang) sekvens, hvor Røskva og Qvark er i Valhalla og vil brokke sig over husslavernes arbejdsvilkår. Odin fremstår dement, eksplosivt hidsig og med en tvivlsom personlig hygiejne. Det er direkte umuligt at visualisere sådan en bums som gudernes konge, men det er også ligemeget, for han spiller ingen rolle i filmen (udover at han skal introduceres).

Det er ikke meget bedre med børnene. Tjalfe er en præpubertær, indbildsk og smådum dreng, der er vanskelig at holde af som helt. Det samme gælder filmens comic relief, Qvark. Karakteren er tænkt som en naturens muntre søn, der bøffer frejdigt (og kaotisk) rundt og skaber hjertevarme med sin ligefremhed og komiske adfærd. For mig er han dog mest af alt irriterende, og jeg ville ønske han var deporteret langt væk til Udgård. Røskva er den bedst beskrevne af personerne, men spiller ingen aktiv rolle i nøglescenerne. Kvinder har kun således én funktion i filmen, nemlig at agere heppekor eller logistiksupport til de agerende mænd.

Endelig bør animationerne og det visuelle kommenteres. Jeg husker tegneseriebindene som farverige og flotte, men filmen er anæmisk og bleg. Hvis man har set en Studio Ghibli film – også dem der blevet lavet i samme tidsperiode – er det lidt af en plage for øjnene at se ‘Valhalla’. Der er simpelthen niveauer i kvalitetsforskel. 

Mine børns reaktion var blandet. Den yngste syntes Quark-figuren var sjov, men faldt så i søvn undervejs. Den ældste var tydeligvis fascineret af enkelte elementer, mens den samlede film fungerede heller ikke helt for ham. Tror han synes den var uhyggelig. Interessant nok blev han betaget af de samme ting, som jeg selv husker fra filmen: Scenen hvor Thor genopliver en af sine geder, kampsekvenserne med Midgårdsormen, ædekonkurrencen hos Udgårdsloke, Thors dans med Ælde, Thors kamp mod katten/Midgårdsormen. Faktisk fungerer alle konkurrencerne hos Udgårsloke fantastisk, og det redder filmen fra at ryge på lossepladsen. Konkurrencerne er uhyggelige, magiske og dybt fascinerende for et barn. De virker – også i 2020. 

Så samlet set? Se den hvis du kender et barn, der er interesseret (eller potentielt interesseret) i nordisk mytologi. Den rummer tilpas med ting til at stimulere fantasien, men som film betragtet er den voldsomt fejlbehæftet.