Stay classy, Ståle, stay classy.
Først var der weekendens stolte videreførsel af traditionen med konsekvent at italesætte FC København nederlag som ‘uheld’. En tabt kamp er aldrig et resultat af modstanderholdets evner. Aldrig. Tværtimod, faktisk.
AGF’s sejr i Parken kom således udelukkende som følge af tilfældigheder, manglende overskud, et uretfærdigt off-side mål til AGF samt en forkert annulering af en FCK-scoring. Eneste variable der kategorisk blev afvist, var selvsagt muligheden for at århusianernes sejr kom som et resultat af, at de faktisk er et udmærket fodboldhold.
Nuvel.
På dagens pressemødet inden Champions League kvalifikationskampen imod APOEL Nicosia, var tiden moden til nedenstående cri de coeur fra den tilsyneladende ret pressede FCK træner:
– Og nu, hvor jeg har pressen her: Nu er det ikke FCK mod Brøndby. Nu er det FCK for Danmark mod resten af Europa. Derfor vil det være en vældig fordel, hvis spillerne slipper for at høre på spørgsmål, om det er en fiasko, hvis vi går ud. Det er spørgsmål, som de er pissetrætte af, sagde Ståle Solbakken og fortsatte i samme kradsbørstige rille:
– Det er fjerde år i træk, at vi kommer i europæisk gruppespil, og I (journalister) har fået så mange fine udlandsture ud af det, at I burde støtte dem og klappe dem på ryggen og sige ”godt gjort igen. You are winners, no matter what, sagde Solbakken.
Herefter pointerede han, at der før i tiden sjældent var europæiske kampe efter 1. september, og at man skulle glæde sig over, at FCK nu kommer op på 40 kampe på fire år.
– Hvis jeg for fire år siden havde sagt, at 40 kampe efter 1. september var målet, så havde I grinet af mig. Tidligere havde I aldrig noget at rejse efter.
– Det er lidt på tide, at I anerkender det, og at de store aviser ikke gang på gang skriver, at det er fiasko, hvis vi ikke går videre. Det har pisset mig af, at man ikke anerkender præstationer over tid. I kunne stille nogle positive spørgsmål i stedet for altid at spørge om fiasko og pis og lort.
Hvor skal man dog begynde? Der er så mange mærkværdige præmisser og antagelser i udgydelserne.
Måske med det åbenlyse vrøvl om, at det ikke er en fiasko at ryge ud til et suspekt cypriotisk hold (uagtet at APOEL er fattigere og spiller i en svagere liga)? Med det lidt sørgelige i, at Ståle Solbakkens holds selvtillid tilsyneladende står og falder med hvorvidt at spillerne bliver stillet kritiske spørgsmål af journalister? Med det højest tvivlsomme argument om, at kampen er ‘FCK for Danmark mod Europa’ (uagtet at de eneste i Danmark der tjener penge på FCK succes er, ja, FCK)?
Allerværst er dog den himmelråbende absurde henvisning til, at FCK meget storsindet har foræret journalisterne og den måbende befolkning hele ’40 kamp efter 1. september’.
Tak, Ståle, TAK!
For det er jo ikke fordi at Brøndby tidligere har præsteret markant større resultater end FCK i Europa. Og AaB’s 18 europæiske kampe efter 1. september de sidste fire år? Ja, dem kan man også trygt og roligt se bort fra. Også selvom de er sket på et markant mindre økonomisk grundlag, involverer kvalifikation videre fra Champions Leagues gruppespil samt indeholder sejre over spanske (Deportivo) og italienske (Sampdoria) hold. For det er jo slet ikke på linje med FCK’s gaver til nationen.
Det kan undre, at træneren for Danmarks ubetinget rigeste og mest forkælede klub er ude af stand til at vise mere stil og klasse. Antageligvis føler han sig presset for tiden. Måske burde man unde ham at lukke lidt frustration ud. Vorherre bevares, vi kan jo alle blive kede af det, når folk kritiserer vores arbejde.
Men alligevel.
Hvor er det dog fattigt. Mangel på ånd, historie og sjæl fornægter sig ikke. Stay classy, Ståle.