Seeing Like a State

Det er uhyre sjældent at jeg læser politologiske bøger, men store dele af James C. Scott ‘Seeing Like a State’ er virkelig interessant og tankestimulerende. Bogen er vanskelig at opsummere i et kort blogindlæg, om end de særligt interesserede kan læse en diskussion af Scotts centrale teser her, her og her.

Grundlæggende er bogen et opgør med planlægning, ‘high modernism’ og central styring i bestræbelserne på at opbygge utopiske samfund.

Le Corbusiers forslag til ‘Ville radieuse’, hans utopiske og højmodernistiske vision for den idéelle by

Der er et decideret fantastisk kapitel om Le Corbusier og højmodernisme indenfor arkitekturen. Jeg vidste ikke meget om de bizarre principper bag opførelsen af Brasília , ligesom jeg ikke kendte til (de efter min mening helt vanvittige tanker i) Congrès Internationaux d’Architecture Moderne. Det var noget af en øjenåbner.

Det samme gælder kapitlet, hvor han illustrer uenigheden mellem Vladimir Lenin og Rosa Luxemburg om hvorvidt man kan planlægge et samfund. Selv for en ikke-marxist er det berigende at udforske forskellene mellem den benhårde centralist Lenin og Luxemburg, der i langt højere grad så den marxistiske revolution som noget spontant og diverst.

Bogen er varmt anbefalet, hvis man – som jeg – kan hidse sig op over den slags emner.

Policy of Truth

Uagtet hvor sørgeligt det lyder, nærer jeg stadig – her seks-syv år at jeg blev færdig på Københavns Universitet – en let forløjet illusion om, at jeg gerne vil have en akademisk karriere, begyndende med at skrive en Ph.d.. Den lommepsykologiske analytiker ville sikkert forklare mit (selvsagt stadig ufærdiggjorte) HD-studium på den konto. Vedkommende kan utvivlsomt gøre det samme med det masterenkeltfag, jeg læser ved det lokale universitet.

Denne weekend har stået i eksamenens tegn. Egentlig skal hjemmeopgaven først afleveres medio-december, men da vi rejser mod San Francisco næste weekend, så var det reelt kun denne weekend jeg havde til at få skidtet skrevet.

Selve opgaven er – med fare for hybris – ikke særlig vanskelig. Redegør for og diskuter David Eastons modeller. Det vanskeligste har faktisk været at omstille min skrivemåde. De seneste år har jeg vænnet mig til at skrive et hav af notater, politiske oplæg, blogindlæg og kronikker. Det er en ganske anden disciplin end den akademiske analytiske opgave. Hjernen skulle lige omstille sig, men siden kørte skriveprocessen egentlig ganske uhindret.

Hvis jeg skal reflektere over det, så er min metier – politologien – egentlig ikke specielt interessant. Hvis man spørger mig om jeg i dag synes politisk teori, valgforskning, politisk kommunikation og den slags er særlig interessant, så er svaret efterhånden nej.

Skulle jeg i dag vælge studie ud fra akademisk interesse, så ville jeg antageligvis være havnet på historie, sociologi eller antropologi. Og hvis det skulle have været ud fra jobperspektiverne, ville jura også kunne have gjort mig glad, tror jeg.