Fz2qm1i0szexe8yhzrcy

I dag er det 20 år siden Sony lancerede sin PlayStation 2. Noget af en popkulturel mastodont og en produktivitetsdræber af episke proportioner. Selv har jeg tilbragte uendelig mange timer med min konsol, ikke mindst i selskab med ‘Final Fantasy X’. Kærligheden til trods, så er PlayStation 2 dog ikke i nærheden af at have haft samme skelsættende betydning for mig, som min Super Nintendo eller den oprindelige PlayStation havde det. De var decideret formative for min nørdidentitet. Men alligevel: tillykke med fødselsdagen, PS2. Tænk at vi skulle nå så vidt.