Gode intentioner

Nu skal det være. Gik ind i den lokale sportsforretning og købte en 10 kg håndvægt, et sjippetov og en tung bold til maveøvelser. Løb siden frem og tilbage i intervaller på den nærliggende fodboldbane. Sjippede som Rocky (sic). Det var absurd hårdt. En ældre dame stirrede på mig, så ukønt var det. Måske jeg alligevel ikke skulle have haft shorts på.

Lyttede til Bill Simmons’ podcast undervejs, de talte om den uhørte Golden State Warriors dominans i NBA og Steph Currys geni i almindelighed. Jeg føler mig ganske priviligeret over at have set ham i levende live tilbage i Oakland i 2013. Simmons’ ugentlig indslag Friday Rollin’ er et af mine absolutte radiomæssige højdepunkter. Lyt til det, hvis amerikansk sport og popkultur er noget for jer.

Jeg kvabbede rundt som et piftet dæk til sidst.

Trænede arme og mave, da jeg fik slæbt mig selv hjem. Det var vanvittigt hårdt ovenpå et år uden den slags træning. Men det går ikke længere, det der lediggang. De 1-2 ugentlige løbe-/lunteture er ikke tilstrækkeligt til at holde forfaldet på afstand. Og da slet ikke med de urimeligt store mængder mad jeg indtager. Målsætningen? En mindre ekspanderende bug. Længere levetid. Mere energi. Alt det der.

Lad os se om det varer ved. Intentionerne er i hvert fald gode her på dag 1.

Plötsligt Händer Det Inte

Var ude at løbe i går. For første gang i nyere tid. Eller i hvert fald de seneste tre uger. Der er travlt på arbejdet, så får ikke motioneret i hverdagene. Når weekenderne samtidig går med flytterier og Nordjylland t/r, så har jeg fået forsømt løberiet.

Oven over det hele svæver familieforøgelsen. Sidste weekend så det ud til at Arvingen ville arrivere en måned for tidligt, men det gik i sig selv igen. Nu venter vi så spændt i uvished. Det kan vare indtil terminen i slutningen af måneden, men det kan også blive i morgen. Hvilket selvsagt gør det lidt vanskeligt at planlægge, og i øvrigt sætter gang i en masse tanker.

For hvordan bliver det ‘ovre på den anden side’? Hvordan reagerer man (individuelt og som par) på pludselig at blive forældre? Hvordan gør man overhovedet?

Og hvad nu hvis et eller andet gå galt? Jeg har ganske vist været forskånet for de helt store sorger i livet hidtil, men det behøver jo ikke være sådan. Faktisk ville det vel være unikt, hvis der ikke hænder et eller andet.

Så jo, der ventes i spænding.