Kunstværker

Jeg er pinligt bevidst om at jeg nu outer mig selv som vredladne og reaktionære rindalist, jeg i virkeligheden er.

Men der er virkelig ikke meget på NYT’s ‘The 25 Works of Art That Define the Contemporary Age’som for alvor hidser mig op. Hvis dét er den øverste og såkaldt definerende échelon indenfor kunst™️ 1, så står det skidt til med dens evne til at forandre verden.

På det mere personlige plan, så fremstår både Jenny Holzer og Barbara Kruger (her 20 år efter at jeg læste Douglas Couplands romaner og havde postkortudgaven af ‘I Shop Therefore I am’ indstukket i min kalender) mest af alt … studentikose. Og så har vi ikke engang nævnt det notoriske bluffnummer Jeff Koons. Det er beskæmmende at det sølle vraggods fra 80’erne nogensinde har kunne leve af sin ‘kunst’.

Nu vil jeg trække mig tilbage til 1890’erne igen.

  1. Som defineret af eliten og dem med reelt god smag

Kunst og slige sager

Hmmm, ikke meget nyt herfra! Jeg spenderede noget af min søndag på Mucha-museet i Prag, og selvom det var småt, så var det ganske fascinerende. Andre af mine yndlingskunstnere er: Jenny Holzer (især hendes ‘Truisms’), Barbara Kruger, Wolfgang Tillmans, Edward Hopper, Robert Rauschenberg og James Rosenquist.

Den maler der betyder mest for mig er dog den stort set ukendte nordjyske maler Kaj K. Nørkjær. Han hænger vel ikke andre steder end rundt omkring på skoler og gymnasier i Nordjylland – og så lige hjemme hos mine forældre…..og hjemme hos mig selv. Mine forældre havde bestilt et billede hos ham dengang for meget længe siden, og han kom forbi med det den dag jeg skulle døbes. Tilmed havde han lavet et lille billede til mig – og det er, bliver og vil altid være mit yndlingsbillede.