Finish the Book, George!

Så er de der igen; farisæerne som sidder der og finder på forstående undskyldninger og efterrationaliseringer for, hvorfor at George R.R. Martin stadig ikke har lettet sin planetstørrelse-røv og fået skrevet næste bind i ‘A Song of Fire and Ice’. Jeg mener, se bare overskriften på denne fornærmende artikel:

Ok? OK?! Det er da så langt fra OK, som det overhovedet kan være. Manden er en skidespræller, en charlatan, en gemen svindler. Og jeg står ved hvert et ord, som jeg skrev tilbage i juli 2017, hvor der allerede på det tidspunkt var gået 6 år siden seneste bind i bogserien:

George R. R. Martin, nu skal jeg sige dig en ting: Du skal KRAFTEDEME ikke sidde dér og være en krukke, og love at vi ”måske” får næste Game of Thrones bog inden udgangen af 2018. Du skal fandeme ikke sidde der på din lousy blog og tale om ”gode dage og dårlige dage”, når der er gået SEKS ÅR siden seneste bog i serien.

Når du har tid til at mingle med skuespillere, lave spin-off tv-serier, skrive flere blogindlæg om dagen, være redaktør på tåbelige antologier, være kongen af bogmesser og æde dig igennem samtlige restauranter i Albuquerque og omegn, så har du OGSÅ TID TIL AT FÅ SKREVET DEN FORBANDEDE BOG.

Tv-serien overhalede dig for over en sæson siden og hele dit skabagtige ”uuuuuuh, jeg er en kunstner for kunstens skyld, og jeg skylder jer rent faktisk ikke en bog, nå!”-ævl er noget af det værste, jeg har oplevet en forfatter udsætte sine læsere for. Gu’ gør du så, din skriveblokerede burgøjser.

Sæt din behårede røv ned foran tastaturet og få skrevet den bog. NU! NU! NUUUUUUUU!

Og ved du hvad, George? Med ‘bog’ mente jeg naturligvis ikke ‘Fire & Blood’, som er en faux-historie om House Targaryen 300 år før handlingen i bogserien. Gør du nar? Var det hvad du mente, da du lovede en bog inden udgangen af 2018? VAR DET? Hvad i alverden har du gang i, din beskæggede umulius?

Og lad mig så lige fortælle dig en ting. Du skal ikke få alle dine apologeter, rygklappere og fanboys på diverse forlagsfinansierede fantasyblogs til at opdigte stadig mere absurde grunde til, hvorfor det faktisk er godt og sundt for os alle sammen, at vi ikke kan komme videre i historien i bøgerne:

We hunger for endings, but maybe it’s time to rethink our reliance on conclusions. Though we have confidence The Winds of Winter will eventually arrive, in the case of A Song of Ice and Fire, George R. R. Martin may still ultimately leave us without a choice in that regard. That would be a little heartbreaking, I’ll admit, but will the lands of Westeros and Essos be any less rich if we don’t find out who wins this particular round of jockeying for the throne? That world is getting bigger all the time, and maybe it’s for us to stop demanding to see the ends of it, and see what we can see.

Jeg har aldrig hørt magen. Nej. Jeg skal ikke gentænke mit behov for slutninger og det er ikke mig, der er noget galt med. Du er i underholdningsbranchen, din usle junker. Og du har ikke leveret din del af aftalen i en menneskealder.

Hvis Stephen King kan skrive gennem flodbøger af narko og trafikuheld, så kan du denondelyneme også tage dig blot en smule sammen.

Finish the book, George!

Middelalderligt

For et stykke tid siden læste jeg en artikel (som jeg ikke kan finde nu), der kritiserede George R. R. Martins ‘Game of Thrones’ univers for at være overdrevent voldeligt og urealistisk.

Nu kan man selvfølgelig undres over, at et fantasyunivers med drager og evige vintre skal kritiseres for at være urealistisk. Men skribentens pointe var, at når nu Martin har valgt en faux europæisk middelalder setting OG at meget af handlingen i bøgerne kredser om krig, religion og magtpolitik, så burde den faktiske europæiske middelalder i det mindste agere kontekst.

Hvilket er et argument, jeg egentlig har en vis sympati for.

Nu er det ganske vist længe siden jeg læste bøgerne (tak for ingenting, George!), men jeg undrede mig dengang selv ofte over den kynisme, blodtørst og ligegyldighed overfor andre mennesker, som personerne i Martins bøger udviser. Intet andet end magt tæller for dem, ingen af dem er kendetegnet af nogen form for værdier eller idealisme. Og den eneste blot moderat moralsk og etiske karakter i bøgerne – Ned Stark – får som bekendt en grum skæbne allerede tidligt i forløbet.

Jeg skal ikke sidde her og spille historisk ekspert. Men den altødelæggende krigsførelse, totalitarismen, det fuldstændige fravær af menneskelighed? Dét er altså et fænomen, der først opstod i krigene i det 20. århundrede (og, måske, til en vis grad under trediveårskrigen).

Ikke at middelalderens mennesker var mere oplyste, vel nærmest tværtom. Men efter på at have læst en række bøger om Europa i perioden år 500 til 1500 – aktuelt Chris Wickhams udmærkede – og til tider endda fremragende – ‘Medieval Europe’ – så irriterer Martins handling mig endnu mere.

For det virker som at Martin har taget et 21. århundredes magtmenneskes verdensbillede, og applikeret det på sine hovedpersoner i en falsk verden med middelalderlig teknologi og terminologi, parret med drager og udøde vintervæsener.

Middelaldermennesker var ligesom os, ja, men de var også meget anderledes. Deres verdensbillede, æreskultur og ikke mindst: Religionens altoverskyggende betydning efter kristningen i år 800 og frem. At portrættere en middelalderverden i en sekulær kontekst er grundlæggende meningsløst.

95% af alle mennesker var bønder, der stort set aldrig rejste væk fra deres hjemstavn. For byerne var infernalske steder fulde af sygdomme, og det var farligt at rejse. Efter romerrigets sammenbrud var der heller ingen vedligeholdte veje på et kontinent, der var helt dækket af skov – så hvordan skulle man komme frem og hvor skulle man tage hen? Og det var kun endnu værre i egne nord for den romerske civilisation. Indtil år 1000 hvor kirken kom til med latin og skriverkarle, så var der ingen skriftlige kilder til noget som helst i en udørk som Danmark. Jo-jo, der er da masser af arkæologisk fund og den slags. Men ret beset aner vi reelt ikke hvordan folk levede, boede, elskede for blot 1000 år siden.

Naturligvis forfulgte de også egeninteresser dengang, men at visualisere middelaldermennesker som kyniske, amoralske og sekulære magtmennesker? Det giver ingen mening. Men ok, at skrive en bogserie om det cirkulære, korte og triste liv i en bondeby i Böhmen? Ja, det ville nok ikke være ligeså godt tv på HBO.

Nå, men blot for at sige, at man kan blive udmærket oplyst af Wickhams bog. Anbefales hvis du er blot en smule interesseret i middelalderen.