Solo: A Star Wars Story

Jeg har været sløv til at se de nyere Star Wars anthology-film, og jeg mangler da også stadig ‘Rogue One’. Men på vej hjem fra nytårsferien i Sverige fik jeg endelig set ‘Solo’. Den var fortrinlig underholdning og jeg forstår efterfølgende ikke helt, hvorfor at filmen floppede kommercielt og fik så vredladne reaktioner fra puristerne.

Indrømmet, ‘Solo’ er ikke et mesterværk og plotmæssigt er der vel tale om en glorificeret ungdomsfilm. Valget af at lave en heist film i Star Wars universet er også kontroversielt. Men der er trods alt tale om en historie om Han Solo, Star Wars franchisens eneste reelt interessante, tvetydige og underholdende karakter. Han er en smugler og en tyv (bevares, en elskelig en af slagsen, men alligevel), og det ville være sært at lave en prequel, der ikke afspejlede det faktum. Manuskriptmæsigt giver ‘Solo’ derfor fint mening for mig, især hvis man tager filmen for det den er: Letbenet underholdning.

Selvom der desværre – som i alle nyere Star Wars film – er infantile scener, hvor tæerne krummes nærmest ubærligt meget sammen1, så er der omvendt store dele af ‘Solo’, der bare fungerer:

  • På det helt basale fanboy-niveau, så elskede jeg alle scener, hvor man lærte mere om Solos baggrund. Hans møder med Chewy og Lando Calrissian var perfekte, og kemien/dynamikken mellem karaktererne ramte plet. Donald Glovers portræt af Star Wars-universets førsteelsker Lando var en fornøjelse.
  • De fleste actionscener er underholdende og spændende. Få ting er så tilfredsstillende som lyden af en laserpistol.
  • Det er og bliver den rene narko for en 80’er nørd, når Millenium Falcon entrerer hyperspace – swuuuuuuusj!
  • Alden Ehrenreich er aldeles udmærket som en ung Han Solo. Nuvel, vi taler ikke om Harrison Ford, men det ville også være unaturligt. Den mand er jo en afgud.

‘Solo’ er samlet set en udmærket tilføjelse til Star Wars universet, der i det store hele er bedre og mere underholdende end de nyeste indslag i hovedfilmserien.

  1. Se: Scenen med ulækker episk musik, hvor det afsløres at den postulerede skurk i virkeligheden er en godhjertet feminist, der på sine søstres vegne igangsætter oprøret mod det onde og patriarkalske imperium. Yddrrrrk! []

There goes my outfit

Just hjemkommet fra biografen, var inde at se ‘La Tigre e la neve‘ sammen med Stine.

Den er af Roberto Benigni – som man tilsyneladende enten hader eller elsker – og var min første film af ham for mit vedkommende (selvom mange vil nok nikke genkendede til ‘La Vita è bella‘). Jeg synes egentlig den var en positiv overraskelse. Den gode Stobbe havde udtrykt sin skepsis overfor den, og jeg skal da gerne indrømme, at den kræver at man synes om Benigni som skuespiller, hvilket jeg så heldigvis gør. Synes det er lidt fascinerende, hvordan han kombinerer sin komik med en grundlæggende tragik og desperation. Og så er selve kærlighedshistorien egentlig ret sød. Anbefales herfra.

Bagefter var vi en tur på café, og da jeg kom hjem så Mads og jeg ‘Un chien andalou‘, et 16 minutters langt surrealistisk filmmesterværk af Luis Buñuel og Salvador Dali. Jeg er stadig ikke helt sikker på at jeg forstår den helt, men der var ret mange coole sekvenser i. Den unge Mads vil endvidere slæbe mig med ud på en løbetur kl. 8 i morgen tidligt, hvilket vel nærmest tenderer noget kriminelt. Må hellere se at rufle i seng så jeg kan være frisk!

Just like honey

Puh, hvis jeg havde blot et miligram sans for naturvidenskab, så ville jeg fluks udregne hvad fugtigheden i et 15 m2 kollegieværelse bliver af at tørre tøj deri….Men ak, nu må jeg nøjes med at sidde i min ignorance og i stedet kaste stjålne blikke over på de rapporter om tjekkisk euroskepticisme, som venter kun på mig.

Søndag aften blev brugt på Goodbye Lenin, som egentlig var lidt mere melakolsk end jeg troede, men kan godt forstå at den blev en succes, for det er vitterlig en god film. Idag har jeg været til timer, kæmpet mig vej igennem paniske piger i CSS’ datalokaler (punkt.ku er brudt ned, og der er deadline for at sende ansøgninger til universitetets udvekslingspladser i dag!) og sidder nu og sender et hav af mails til min oplægsholder til Generation Europa – han har generelt ikke været alt for flink til at svare. I aften skal jeg til bestyrelsesmøde i Europæisk Ungdom, hvilket forhåbentlig bliver en interessant omgang.

Inden da skal der dog læses – ahhhhh!