Jeg er så nem. Nu havde jeg lige fået parkeret både Kings of Convenience og Feist i en hengemt og lidt vel gennemtæsket flyttekasse, påklistret mærkaten ‘easy listening fra 00’erne’. Men ‘Catholic Country’ er jo fuldstændig uimodståelig. Bevares, nok mest på den der ufarlige kan-spilles-i-baggrunden-til-middagsselskab-måde, men det har jo også en funktion.

If you get around to it

Græd ej mere, I jordens salt, thi sandelig siger jeg jer: 2007 kunne godt gå hen og bliver året, hvor popmusikken atter indtager sin retmæssige plads på musikkens trone.

Og hvorfor nu det? Af flere grunde såmænd. Som jeg allerede har rablet løs omkring utallige gange, så udkommer Tracey Thorn snart med sit album ‘Out of the Woods’. Mine skurkagtige forbindelser på underlødige fansider for en vis homoseksuel 80’er popduo har dog været så venlige at lække albummet allerede nu. Jeg prædiker tit mådehold og slige dyder, men i det konkrete tilfælde kunne jeg ikke holde mig tilbage. Kan derfor allerede nu erklære, at den tidligere Everything But The Girl forsanger har begået årets album. Det er pop, electronica, singer-songwriter, house og rigelige mængder melankoli i en himmelstræbende blanding. Efter otte (!!!!!) års pause siden sidste EBTG album er jeg hooked igen. Anbefales på det varmeste.

Og hvis det ikke er nok, så udkommer en gammel flamme fra Prag, dvs. Feist, med sit nye album i april/maj. Under arbejdet på ambassaden hørte vi som regel kanalen Expresradio og i foråret 2005 spillede de Inside and Out (se video her) ganske tit. Sammen med Josh Rouse: Winter in the Hamptons blev det min favoritsang det år, ligesom jeg købte og nød hendes album ‘Let it Die’. Nu udkommer så ‘The Reminder’ og det kan kun blive godt. Hendes nye single My Moon, My Man skaber solide bølger på diverse indieblogs – og med god grund, for den er ganske catchy.

Ah, hvornår mon den dag kommer hvor man aflyser Pussycat Dolls og resten af musikken på The Voice?