Farcen fortsætter

Nu vi er så godt igang med fodboldsnakken, skal vi så ikke tage en rask lille status på Danmarks mest farceagtige klub: FC Roskilde? Hvordan går det egentlig for min lokale klub her en måneds tid inden sæsonstarten? Alt er såmænd godt:

  • Der er ingen nye spillere, ingen ny træner og den nyudnævnte assistenttræner sagde op efter 8 dage. Det samme har holdets fysioterapeut og læge gjort
  • De 12-14 tilbageværende spillere kan ikke træne konsekvent sammen, da dem på deltid kun skal møde om formiddagen, mens kontraktspillerne på fuld tid træner igen om eftermiddagen
  • Det er uklart om spillerne kommer til at gå de 60% ned i løn og acceptere et deltids-setup, sådan som klubejeren kræver. Indtil videre nægter de og Spillerforeningen bakker selvsagt op
  • Klubbens drift er dermed truet, ligesom licensen til at spille i 1. division hænger i en tynd tråd – den er nemlig baseret på at spillertruppen går på deltid. Så en administrativ nedrykning er sket ikke et umuligt scenarium
  • Stadionprojektet er udsat på ubestemt tid, så må klubben overhovedet spille uden varme i banen på det gamle lort i Rådmandshaven?
  • Politiet undersøger stadig matchfixingsagen, og meget få aner hvordan den lander
  • Der er fortsat et sagsanlæg fra den tidligere træner om hvorvidt han selv sagde op eller blev fyret

Det er kort sagt et værre cirkus. Jeg er som udgangspunkt glad for at der er professionel fodbold i den by hvor jeg bor, men lige nu er inkompetencen og kaoset for meget af det gode.

Farvel Vendsyssel

Nuvel, det er selvfølgelig irrationelt af mig at være gnaven over Vendsysssel FF’s nedrykning fra superligaen.

De var trods alt nedrykningsfavorit ved sæsonens begyndelse, og jeg kan ikke engang påberåbe mig, at deres tur ned i 1. division er uretfærdig. Klamphuggerne har jo haft ikke bare én, men to chancer for at undgå nedrykningen; først mod Horsens, siden mod Lyngby. Vendsyssel magtede ikke at vinde i de fire kampe, og så får man altså som fortjent.

På den anden side … jeg synes ikke Vendsyssel i denne sæson har været dårligere end Hobro, tværtimod faktisk. De har spillet bedre, om ikke andet så i kampene mod AaB. Jeg mente – og mener fortsat – at deres trup og spil er bedre end både Horsens og Lyngbys. Og jeg vil helt usagligt meget hellere have et superligahold Nordenfjords fra end et fra Himmerland. Så jo, jeg er irriteret.

Men efter en jammerlig sæson, så strammede Hobro sig an da det virkelig gjaldt. Viborg blev ekspederet ud med samlet 3-0, og Hobro sikrede sig en ny sæson i superligaen. Vendsyssel gik derimod helt i stå, fyrede træneren før de to sidste kampe og virkede i almindelighed rådvilde. Spektaklet fulgte efter en farceagtig vinter, hvor man også skiftede sportsdirektøren. Nu skal det hele bygges op igen og truppen skal igennem endnu en enorm udskiftning. Det bliver en hård 1. Division, hvor der kun er én oprykningsplads og der skal kæmpes med stærke konkurrenter i form af Vejle og Viborg. Jeg er langt fra optimist på Vendsyssels vegne, det må jeg indrømme.

På den anden side betyder det også at jeg kan se frem til flere nordjyske fodbold besøg her i verdens navle. Og hvis de synes deres klub er et galehus deroppe i Hjørring, så skal de bare kigge lidt på hvad der foregår her i FC Roskilde. Matchfixing, omlægning til deltids-setup og et ikke-eksisterende trænerteam.

Vi lever i den bedste af alle verdener, og jeg kan næsten ikke vente til næste sæson!

Farce

FC Roskilde er en farce uden lige. Roskilde Avis’ udlægning af sagen er muligvis lidt vel frimodig, men ikke desto mindre dækkende:

”Træner Christian Lønstrup er en færdig mand i FC Roskilde, efter at han er gået helt fra snøvsen og uden nogen beviser har beskyldt sine spillere for matchfixing i søndagens 1-2-nederlag hjemme til Lyngby.”

Den klub bliver vanskeligere og vanskeligere at holde af.

Splittet i Rådmandshaven

Givet at FC Roskilde prioriterer at overleve i 1. division og derfor stillede med 9 reservespillere, så er det måske ikke så underligt, at AaB gennembankede mit lokale hold i pokalkampen i går aftes. FCR var helt igennem forskrækkelige, og det kunne nemt være endt med mere end en røvfuld på 0-5.

Jeg var en lille smule splittet.

Ikke på det eksistentielle fodboldplan, men … en smule. For selvfølgelig stod jeg i dagens anledning i udebanesektionen og ønskede at AaB ville vinde. Alt andet ville være forkert og et moralsk morads.

Men i mit stille sind havde jeg nok håbet på en brav indsats af FC Roskilde. Måske blot et enkelt mål, måske en antydning af en målchance. Noget der kunne bekræfte den kærlighed, jeg forsøger at opdyrke til lokalområdet. Men nej. Det var helt igennem jammerligt, og mine med-AaB’ere grinede af mit Roskilde. Ak og ve.

Men nuvel, bortset fra mine småskizofrene sympatier og det stormfulde vejr, så var det alligevel en god fodboldaften i Rådmandshaven. Måske jeg burde prioritere nogle flere away-kampe med AaB.

De knuste hjerters år

Det har været et fodboldmæssigt ganske miserabelt år. Mest, selvfølgelig, grundet AaB’s urimeligt ringe forårssæson. De senere år er jeg ikke blevet direkte emotionelt påvirket af klubbens op- og nedture. I år har det dog været anderledes. For AaB gør mig aldeles traurig i disse tider.

Det startede så godt, siden blev det katastrofalt i efteråret. Træneren blev fyret, Morten Wieghorst hyret. Bassogog blev udskibet til Kina for gode penge, hvilket luner. Men alle indkøb i sæsonen har vist sig at være for dårlige, for hypede eller bare for klynkende og egocentrerede. De ældre spillere, der skulle udgøre rygraden i en ellers absurd ung trup, er enten kronisk skadede eller slet og ret for dårlige. Og det virker som at der en kvalitetsmæssig ubalance mellem kvaliteten i forsvaret relativt til offensiven.

Så jeg kan sagtens forstå at Allan Gaarde for tiden har ualmindelig travlt med at give den i rollen som den store fortolker af AaB’s aktuelle malaise. For det kunne jo ske, at nogen andre end ham selv ville placere ansvaret for trupsammensætningen hos, ja, Allan Gaarde.

Måske min skuffelsen ikke er rimelig. Der er trods alt tale om en klub, hvis budget ikke er blandt de seks øverste i Superligaen. Og jeg kunne ikke drømme om at bede AaB om igen køre en casino-økonomisk kurs, sådan som det skete i 00’erne. Men det føles alligevel forkert at de er så middelmådige. Selvbevidstheden er til mere. Det gør ondt at se ens hold være så dårlige, når det nu kun er tre år siden de blæste alt modstand af banen og vandt the Double.

Hvad så med Wieghorst? Jeg var skeptisk da han blev ansat, men holder ham trods alt ikke helt ansvarlig for forårets deroute. Han har arvet en trup, der ikke var hans – og med skader til nøglespillere (først og fremmest Würtz). Men hvis ikke der er mærkbare forbedringer næste sommer, så kommer jeg ud med høtyven og kræver heksen brændt på bålet. Desuden vil jeg ikke (genta’r: IKKE) opleve flere 0-4 og 0-5 kampe mod hold som AGF eller OB. Der er trods alt grænser for hvor mange gange jeg kan holde ud at få knust mit AaB-hjerte!

PS. Jeg kunne i dette indlæg også have skrevet om min skuffelse over FC Roskilde, der i dette forår formøblede en fremragende mulighed for at komme i Superligaen væk. Deres uduelighed gør dog ikke i nærheden af ligeså ondt som AaB’s tilstand. Det må blive i et fremtidigt indlæg, når mit vredladne nordjyske selvbillede er blevet fusioneret endnu mere ind i det milde østsjællandske sindelag her i Roskilde.

Lokalromantik

Læste en historie på bold.dk om hvordan Nykøbing FC efter eget udsagn er blevet en mere attraktiv fodboldklub efter deres oprykning til 1. division.

Det glæder mig egentlig. Selvom jeg som eksileret nordjyde havde håbet på at se AaB, Vendsyssel og Hobro i denne sæsons superliga, så er der generelt alt, alt for mange ligegyldige og uinteressante jyske leverpostejhold i de bedste danske rækker.

Ærligt talt: Hvem har nogensinde interesseret sig for Silkeborg IF, AC Horsens1, Skive, FC Fredericia eller Randers FC? Der er vitterligt ingen grund til at disse gudsforladte klubber skal luffe rundt og kede os andre ihjel med deres 0-0 kampe og fraværende tilskuere.

Nej, lad os hellere få nogen flere egnsklubber op, især her fra Sjælland.

Vi har jo allerede fyrtårnet FC Roskilde her i Korsbæk. Sammen med Nykøbings oprykning, er der nu en reelt interessant samling klubber udenfor hovedstadsområdet i form af FC Helsingør, HB Køge og Næstved. Der mangler lidt repræsentation fra Vestsjælland, men ellers er denne del af landet ved at være fornuftigt dækket ind.

Så hvis kalenderen tillader det, vil jeg ud at se noget mere 1. divisions fodbold i den kommende sæson. Man skal jo bakke op om sit lokalområde.

  1. Jeg har tilmed netop opdaget at ‘AC’ forkortelsen i AC Horsens ikke engang står for den floromvundne italienske betegnelse ‘Associazione Calcio’, men derimod for bøvede ‘Alliance Club’. Vorherre bevares! []