Mer & mer

Nå, men vi var på hjem i bilen efter turen i Bauhaus i Holbæk ( … ), og pludselig spiller P4 Sjælland helt umotiveret MC Clemens – ‘Mer & mer’.

Den sang kan jeg af et ærligt hjerte sige, at jeg ikke har skænket en tanke siden den blev udgivet i 2001 og huserede i ‘Funkshowet’. Men du fredsens, det er en BANGER og et MESTERVÆRK.

Det er den spirituelle lillebror til ‘Spændt op til lir’. Tilsammen udgør de to sange peak år 2000 discorap, en periode hvor det var helt legitimt at skamsample et 70’er disco/soul hit, smide en tung housebas ind i baggrunden og så ellers bare gå i gang med bøvet rap.

Heldigvis er samplen, The Whispers – ‘Make It With You’ fra 1977, helt uimodståelig1. Derfor er beatet i ‘Mer & Mer’ så godt, at man kun hader Clemens 80% af tiden og snildt tilgiver de tåkrummende tekster. Og hvem vidste at den kælne sangerinde i omkvædet er et af medlemmerne i slut-90’er soulgruppen Juice?.

Alt i alt den perfekte sang til næste hjemmefest, når COVID-19 engang er væk.

  1. Det gælder i øvrigt også samplen i ’Spændt op til lir’ []

Verdensøkonomien styrter i havet, COVID-19 bølger sultent videre og om lidt eskalerer klimakrisen sikkert også. Men lige nu og her er stjernehimlen smuk udenfor mine vinduer i Strandhusene, og det skulle blive badevejr i morgen. Så mon ikke vi blot skal nyde et stille øjeblik sammen med Drive-By Truckers ‘Thoughts and Prayers’?

Det er både muligt og sandsynligt at jeg ikke er den primære målgruppe for Marcus Gordon – ‘Sig mig’. Men det er en objektivt fremragende r’n’b-sang, masser af ungdommelig energi, usikkerhed og følelsesmæssig Sturm und Drang. Klart en af de bedste danske sange, jeg har lyttet til i nyere tid. 

Max Pope

Der er en reel sandsynlighed for at ‘Hologram’ er den bedste popsang, du kommer til at lytte til i 2020. Nu har jeg sagt det. Eller ‘Just Friends’ for den sags skyld. Måske den indiepoppede ‘6AM’ mere er noget for dig? Hvis intet af det fungerer, hvad så med hans dejlige coverudgave af ‘Didn’t I’? Gør den ikke noget ved dig? Jo, det tror jeg nok at den gør. Uanset hvad, så er Max Pope en kommende superstjerne. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. 

Det er en på alle måder besynderlig morgen. Først Kåre Mølbaks livsbekræftende udmelding om behovet for sociale afstand i mindst et år (og al den eksistentielle rædsel det medførte), siden fik jeg den stenede Bran Van 3000 – ‘Drinking in L.A.’ på hjernen på vej hjem fra børneaflevering. Den sang har jeg ellers ikke skænket en tanke i en menneskealder, men den er helt overvældende god (og dybt underlig) her på 23 års afstand. Det er i retrospekt helt uforståeligt at den blev et hit1, men 90’erne var vel et grundlæggende absurd årti.

  1. Eller gjorde den? Jeg husker det blot som at de spillede den ofte i radioen og på MTV. Måske jeg igen betrager fortiden gennem et rosenrødt skær. []

Det er fuldstændig åndssvagt så god Emil Kruse er. Jeg tøver ikke et sekund med at udråbe ham som musikalsk geni, og hans nye single ‘La det gå’ er naturligvis eminent. 

Det er givetvis udtryk for fremskreden alder og uklædelig sentimentalitet at jeg er så vild med Anemone – ‘Sunshine (Back to the Start)’, som tilfældet er. De lyder jo fuldstændig som Dubstar på deres to mesterlige synthpopalbums ‘Disgraceful’ (1995) og ‘Goodbye’ (1997), hvilket gør mig uhæmmet glad indeni.

Men … jeg er begyndt at fundere over hvordan jeg kan frigøre mig fra at nostalgien spiller en så stor rolle i mit musikforbrug. Jeg burde kunne finde større glæde og entusiasme for reelt ny musik. Er usikker på om Spotifys algoritmer (som jeg forlader mig alt for meget på til at finde ny musik) har en positiv effekt på at udforske nye ting, eller om de snarere fanger mig i en bedaget og tilbageskuende boble.