Man kan muligvis (men kun muligvis) diskutere det smagfulde i den råbende intro. Men hvor er Lemonheads – ‘Bit part’dog en forrygende affære. Generelt er ‘It’s a shame about Ray’ et vanvittigt melodiøst jangle pop album; som R.E.M. herligt befriet for Michael Stipes ulidelige og selvhøjtidelige flæbende patos. Vanskeligt at forblive rasende efter endt gennemlytning.
Dagens sang
There are 87 posts tagged Dagens sang (this is page 1 of 9).
Den er nogle år gammel efterhånden, men BADBADNOTGOOD – ‘In Your Eyes’ er et mesterværk. Og ja, jeg ved udmærket godt, at det er en hyldest jeg slynger om mig for meget og for ofte. Men lyt lige til sangen. Den James Bond-agtige intro. Den silkebløde soulmelodi. Alle detaljerne. Den fuldfede vokal. Den sjasklumre tekst. De forførende strygere. Vokalharmonierne i omkvædet. Hvordan kan man undgå at fortabe sig i den sfæriske vellyd?
I disse tider, hvor Brasilien virker som et land i opløsning, så er det nok værd at flygte ind i en absolut fiktiv version af landet. Hvad med den farverige udgave vi finder i Aloísio de Oliveiras – ‘Aquarela do Brasil’ fra Disneys 1942 film ’Saludos Amigos’? Eksalteret samba må ganske enkelt være det helt rigtige musik netop nu.
Har lyttet til størstedelen af Josh Rouses bagkatalog de senere dage. Han holder et imponerende højt niveau over tid; der er ikke mange sangskrivere med så mange fængende melodier på samvittigheden. Min favorit må vel være ‘Directions’, om end ‘Winter in the Hamptons’ er tæt på.
Lexii Alijai – ‘Hoodie SZN’ irriterer mig grufuldt. For hvad er det for en æterisk soulsang, der bliver samplet? Ingen af mine vanlige smutveje – whosampled.com, Shazam – kan hjælpe mig. Det er meningsløst at have en melodistump kørende i hovedet i et uendeligt loop, når jeg ikke kan få identificeret hvor det stammer fra.
For et stykke tid siden gjorde min chef (sic) mig opmærksom på, at der er en vaskeægte japaner i Rørvig, der hver anden fredag vender plader i en grynet livestreaming. Jeg ved ikke helt præcist, hvad jeg følte, da jeg sad der og iagttog en tynd, midaldrende japaner danse akavet foran et webcam i hans kimonobutiks lurvede baglokale. Men han spillede Prince – ‘Controversy’ undervejs, og det tæller vel også for et eller andet? Den har i hvert fald været boltet fast i mit baghoved de senere uger.
Det er dovent med de her korte anbefalinger af den musik eller billedkunst, jeg støder på under den doomscrolling af Twitter og RSS-feedet, som jeg bruger som substitut for meningsfulde, produktive og personlighedsudviklende aktiviteter efter at børnene er kommet i seng. Men jeg har så få genuint interessante ting på hjertet, at det er ikke bliver meget bedre end Sweet Trip – ‘Walkers Beware! We Are Driving Into the Sun’.
Jeg aner ikke hvilken prefab bås, jeg skal proppe sangen i. Jo, det er melodisk dreampop, men det er også et sfærisk gadekryds af syret synth, knitren, jangleguitar og sværmerisk englevokal. Uanset hvad er den (og dens mere elektroniske b-side ‘Stab-Slow’) et lille mesterværk at fylde karantæneaftenerne ud med.
Jeg har ganske vist aldrig set eller læst ‘Dragonball Z’, men Thundercat – ‘Dragonball Durag’ er hysterisk smooth. Jazzet hiphop skræddersyet til den tilsyneladende uendelige pandemivinter 2021 🎵
Jeg er småoprørt over The Guardians liste over de 30 bedste New Order sange. ‘True Faith’ er da ikke deres bedste sang. Og hvad i alverden laver ‘Thieves Like Us’ på tredjepladsen? Lad os få det på det rene én gang for alle, at den korrekte top 3 er: ‘Blue Monday’, ‘Temptation’ og ‘Age of Consent’.
Det er ikke en klassisk smuk sang, men Liaisons Dangereuses – ‘Los Niños Del Parque’ er et vaskeægte electropop-monster. Det ondskabsfulde beat er ikke blevet træt siden 1982.