Dagens maleri er James Abbott McNeill Whistlers ‘Nocturne in Black and Gold – The Falling Rocket’ (1874). Jeg har et eller andet med amerikanske (præ)impressionister for tiden, de passer let og elegant ind i mit aktuelle humør.
Billedkunst
There are 21 posts tagged Billedkunst (this is page 1 of 3).
Det er dejligt at Childe Hassam ‘The Avenue in the Rain’ er tilbage på væggene i det Hvide Hus.
Så en annonce for det svenske Nationalmuseum, hvor de anvendte Anna Bobergs ‘Norrsken. Studie från Nordlandet’ som blikfang. Blev meget betaget, hun minder mig om en anden blåtonet svensker: Eugène Jansson. Savner at se noget andet end Danmark.
The Fighting Temeraire
Lyttede for nyligt til et rent ud sagt vidunderligt afsnit af ‘In Our Time’ om JMW Turner’s maleri ‘The Fighting Temeraire’ (1838).

Det var en herligt nørdet podcast, hvor jeg lærte en masse om Turner, romanticisme og den britiske samtid. Og sikke et maleri! Se lige den himmel. Se hvordan solnedgangen markerer afslutningen på en epoke for den britiske flåde. Nyd hvordan her er en mester indenfor sit fag, der vitterligt kan male så symbolikken sprøjter.
Fremragende artikel om Edward Hopper med udgangspunkt i en udstilling på Fondation Beyeler i Basel. Giver mig lyst til at rejse igen.
Fredagsstemning
Edward Hopper – ‘Morning Sun’ (1952)
Tokyo 2020
Er ret begejstret for de officielle plakater for de olympiske og paraolympiske lege i Tokyo til sommer. Akira Yamaguchis bidrag er nok min favorit.
Childe Hassam: The Avenue in the Rain (1917)
Normalt er jeg hverken til 1800-tals malere eller søfart, men Ivan Aivazovsky kunne altså en ting eller to når det handler om at male havet. Se lige hvor dramatisk, tumultarisk og smukt det er. Vi er nærmest ovre i magisk realisme eller besjælet natur. Se flere episke billeder af ham her.
Jeg vil på ingen måde reducere Mark Rothko til blot at være en iPhone-baggrund. Men han er ikke desto mindre fantastisk til formålet.