There are 26 posts tagged Billedkunst (this is page 1 of 3).
Det er svært ikke at betragte Gustav Klimt som en kitschet maler, men jeg kunne nu godt lide hans ‘Kirche in Cassone’ (1913), da jeg stødte på det tidligere i dag. Måske min affektion mest af alt udspringer af, at maleriet minder mig om Lago Maggiore – og den bitre erkendelse af, at jeg ikke har været der i snart 7 år. Det må gerne snart blive sommer igen.
Rammende udkantsromantik: Ulrik Møller – ‘Centrumpladsen i Vester Aaby’ (2017).
Vi er hjemme igen i det bølgende Odsherred, hvor milde strande og skove er en kontrast til klipperne og bjergene i Trondheim og Åre. Nu snart ud på en rygplejende gåtur i skoven. Billedet er Abbott Handerson Thayer ‘Landscape at Fontainebleau Forest’ fra 1876.
Nuvel, jeg ved godt det er en smule underligt at bringe Lucas Cranach den Ældre – ‘Portræt af en kvinde’ fra 1522. Men se lige på det. Er det ikke slående, hvor moderne det ser ud? Der er noget tidløst over portrættet som tiltaler mig. OK, hatten er ikke nyeste mode (om end jeg ser muligheder i dens tilbagekomst!), men billedet er altså 500 år gammelt – og hun ser ud som at kunne have levet i dag.
Kunstnere jeg var begejstret for i mine 20’ere: Alphonse Mucha (vel kickstartet af en tur til Berlin i 2003, hvor der var en specialudstilling på Bröhan Museum, siden boostet af praktikopholdet på ambassaden i Prag) og popkunstnerne Barbara Kruger og Jenny Holzer. Ikke mindst de to sidstnævnte havde jo skarpe, ironiske og anti-fremmedgørelses slogans. Det var lige noget for en faux-intellektuel og følsom ung mand, nyligt fragtet ind fra provinsen.
Men for nylig genbesøgte jeg Muchas slaviske epos (som jeg så i Moravský Krumlov i sommeren 2005) og det er kitsch ud over det acceptable. Hvad var det jeg så i billederne dengang? Udover den imposante størrelse, naturligvis.
I dag er Holzer for usubtil og gimmickagtig med sine slagord, Krugers facon er fastlåst og hendes budskaber er ferske her +30 år senere. Popkunst er generelt blevet for studentikost til mig nu, især hvis jeg ikke synes de er dygtige håndværkere/billedkunstnere (sådan som en Robert Rauschenberg åbenlyst er det).
Ens smag i kunst ændrer sig åbenbart. For mit vedkommende i retning af at jeg har brug for andet og mere end et kløgtigt koncept. Jeg har behov for at jeg kan se den dygtige, unikke håndværker i kunstværket. Nå, ja, og at det ikke er installations-, video- eller performancekunst. Intet gør mig mere gnaven. Sådan er vi kulturelt regressive midaldrende mænd.
Dagens maleri er James Abbott McNeill Whistlers ‘Nocturne in Black and Gold – The Falling Rocket’ (1874). Jeg har et eller andet med amerikanske (præ)impressionister for tiden, de passer let og elegant ind i mit aktuelle humør.
Det er dejligt at Childe Hassam ‘The Avenue in the Rain’ er tilbage på væggene i det Hvide Hus.
Så en annonce for det svenske Nationalmuseum, hvor de anvendte Anna Bobergs ‘Norrsken. Studie från Nordlandet’ som blikfang. Blev meget betaget, hun minder mig om en anden blåtonet svensker: Eugène Jansson. Savner at se noget andet end Danmark.
Lyttede for nyligt til et rent ud sagt vidunderligt afsnit af ‘In Our Time’ om JMW Turner’s maleri ‘The Fighting Temeraire’ (1838).
Det var en herligt nørdet podcast, hvor jeg lærte en masse om Turner, romanticisme og den britiske samtid. Og sikke et maleri! Se lige den himmel. Se hvordan solnedgangen markerer afslutningen på en epoke for den britiske flåde. Nyd hvordan her er en mester indenfor sit fag, der vitterligt kan male så symbolikken sprøjter.
Fremragende artikel om Edward Hopper med udgangspunkt i en udstilling på Fondation Beyeler i Basel. Giver mig lyst til at rejse igen.
