Jeg nærer stadig varme følelser for Belgien, der vel efterhånden er blevet til mit femte hjemland (Danmark, Sverige, Schweiz og Tjekkiet er trods alt stadig foran). Derfor er det så pokkers irriterede, at deres ellers absurd talentfulde landshold ikke herskede enevældigt ved sommerens EM i fodbold. Derfor er det ligeledes fordømt ærgerligt, at Club Brugge ikke smed PSE ud af Champions League på røv og albuer. Nuvel, så må de nordfranske minearbejdertyper fra Lille klare den opgave for mig.
Blev dog straks i markant bedre humør, da jeg tidligere i dag rituelt læste Football Shirt Culture. Ja, så afsporet er jeg, jeg følger faktisk blogs dedikeret til fodboldtrøjer. Og minsæl om de ikke i dag præsenterede det belgiske landsholds nye trøje for 2012/2013-kampagnen. Tro mig, der er tale om perfektion. Hvis ikke spillerne på ’Rode Duivels’ er glade, er der noget fundamentalt galt med dem.
Bemærk eksempelvis, at trøjemærket er BURRDA. Har du nogensinde hørt om dem? Heller ikke jer. Men Wikipedia fortæller mig, at det er et sportsmærke fra…..Schweiz! Hvor vidunderligt er det ikke lige? Det eneste der kan slå et sponsorat fra et eksotisk, obskurt og esoterisk schweizisk tøjmærke, ville være hvis det var trøjen blev lavet af en af mine all-time favoritter fra Umbro, Diadora eller Errea.
Moving on, så ser vi hvordan designerne på sublim vis har formået at få penslet hele det belgiske flag ud over trøjen. Jeg er vild med det sort-gule bånd på den røde baggrund på hjemmebanetrøjen. Den er skæppeskøn! Og sikke en sød model, der har den på. Ikke så sød som Marouane Fallaini naturligvis (men på den anden side, hvem er egentlig det?), men hvor ser hun glad og frisk ud.
Trøjen når dog nærmest religiøst ekstatiske højder, når den placeres på billedet, som den gør. For se lige på den belgiske landstræner Marc Wilmots. Nyd ham. I fulde drag. Se hans svedige pande. Hans jeg-er-svulmet-noget-op-siden-min-fodboldkarriere pondus. Hans skamløst slutty nedknappede skjorte. Hans flirtende lok i panden. Hans hænder, der griber så naturligt om de unge pigers taljer. Hans smil, der kunne smelte selv den koldeste fimbulvinter. Hvordan kan jeg, nej, undskyld: Hvordan kan NOGEN ønske sig andet end at være kæreste med Marc Wilmots? Det vil for altid forblive mig en gåde.
Jeg har tænkt mig at bestille den himmelstræbende trøje på nettet snarest. Det er faktisk kun AC Bellinzonas bad boy af en ny trøje, som jeg ønsker mig mere. Dén må en af de behjertigede læsere gerne give mig i gave. Tak.