Ok, første afsnit i sæson 3 trådte måske lidt rigeligt vande. Men det ændrer ikke på at det er fuldstændig mageløst at ‘Stranger Things’ endelig er tilbage. Det bliver en god sommer!

4 kommentarer til “”

  1. Her i (sommer)husstanden er vi fem afsnit inde i sæsonen. Den er da underholdende nok stadigvæk, men jeg synes altså at niveauet af fjol er ærgerligt højt? Altså sådan at forstå, at hver gang folk befinder sig i en livstruende situation, så skal der pinedød lige indsættes noget vittigt banter af en art. Jeg husker det som om at de forgangne to sæsoner var noget bedre til at blive i alvoren og dvæle ved uhyggen. Og så synes jeg også at seriens art director og kostumedesigner overgør 1980’erne, og det bidrager måske til fjol-følelsen. Jeg husker svagt 1985 og SÅ meget gik folk altså ikke i neonfarvet hele tiden, trods alt.

  2. Vi er seks afsnit inde og jeg forstår fuldstændig hvad du mener. ‘Stranger Things’ nydes nok bedst som en uironisk hyldest til ‘IT’/’The Goonies’ genren. Den er udmærket underholdning, selvom denne sæsons zombie/monster/russer tema ikke helt fungerer for mig.

    Serien står ikke på egne ben, men virker én stor popkulturel metareference. Måske ikke så underligt, når nu skaberne, The Duffer Brothers, begge er født i 1984 og dermed ikke selv har oplevet perioden.

    Noget andet (og muligvis lidt random) der undrer mig er fraværet af religion. 1985 var højdepunktet af Reagan og ‘The Moral Majority’, og alligevel er vi ikke stødt på én eneste religiøs karakter i serien? I en mindre by i Indiana? Det giver ikke mening.

  3. God pointe med religion. Det havde jeg ikke tænkt over, men du har ret, det er da ikke troværdigt.

    Jeg kan godt værdsætte en popkulturel reference eller to, men synes det stak af og begyndte at føles pligtskyldigt eller måske faktisk lidt leflende i denne sæson. Kan afsløre at afsnit 8 er særligt grelt hvad det angår (det er ikke en spoiler som sådan). Så ja, jeg er lidt skuffet.

    Jeg må kaste mig ud i “Dark”. På din anmeldelse lyder det som om det er dét, jeg trænger til!

  4. Noget helt andet: Hopper-karakteren er blevet defekt. I de forrige sæsoner var han en brovtende og fejlbehæftet, men dog i sidste ende elskelig og godhjertet karakter (om end man kan diskutere det pædagogiske aspekt i at han spærrede El inde i et helt år mellem sæson 1 og 2 … ).

    I sæson 3 er han konstant vredladen, fordrukken og tydeligvis helt ude af balance. Han virker jævnt ligeglad med det meste andet at komme i bukserne på Joyce, og jeg har svært ved at genfinde hans positive sider. Eksempelvis er det vel ikke specielt morsomt, når han vælter fuld og rasende ind på Els værelse? Eller er det blot mig, der er blevet en bly mimose med alderen?

    Man kunne også med fordel slette alle alle scenerne fra hans og Joyces road-trip med Alexei. De bidrager med ingenting, hverken underholdningsmæssigt eller til at bringe historien videre. Her med to afsnit tilbage virker det kort sagt til at manuskriptforfatterne simpelthen ikke aner hvad de skal gøre med Hopper. Jeg forudser at han lider en grum skæbne, serien skal jo slå nogle personer ihjel på et eller andet tidspunkt.

    Will bliver også kriminelt underbehandlet i denne sæson. Hidtil har hans eneste bidrag været at have ondt i nakken når det onde nærmer sig samt være ked af, at barndommen næsten er slut. Det sidste synes jeg egentlig er en rørende historie, men med tanke på hvor afgørende han var i de to første sæsoner, så er han meget anonym denne gang.

    Nå, men vi ser naturligvis de sidste to afsnit (og næste sæson!). Men jeg tror ikke de bør lave mange flere sæsoner, for franchisen virker lidt slidt i betrækket nu.

Skriv en kommentar