Stop Making Sense

Det har været en atypisk, men oplysende musikalsk uge. Normalt skriver bloggen The Toast mest om feminisme og slige højpandede emner, men forleden havde de et vidunderligt indlæg, ‘Big in Benelux‘, om den aktuelle hitliste i Holland og Belgien.

Ud over Stromaes überhit ‘Papaoutai’ (som jeg ikke ved om jeg skal elske eller hade), stiftede jeg her bekendskab med noget så bedårende som hollandsk hip-hop. De Jeugd Van Tegenwoordig (som gruppen meget mundret hedder. Det betyder noget i stil med ‘Ungdommen nutildags’) har med den episk grimme ‘De Formule‘ bedrevet et stærkt vanedannende mix af hip-hop, electro, blip-blop lyde (der overtager sangen fuldstændigt undervejs) og pop. Resultatet er vanskeligt at beskrive med ord, og det er – tragisk nok – den hip-hop kreation jeg har nydt mest siden Kendrick Lamars livstrætte og nihilistiske ‘A.D.H.D‘. Stærkt anbefalelsesværdigt.

Senere på ugen havde jeg fornøjelsen af at læse om og lytte til Arcade Fires nye single ‘Reflektor‘ inde på den jævnligt interessante musikblog Bloggers By Choice. Sangen er et ikke videre originalt, men dog underholdende elskovsbarn mellem !!!, Talking Heads og LCD Soundsystem.

‘Reflektor’ har udfyldt flere cykelture til og fra arbejdet i denne uge, ligesom den har ansporet til at gå på opdagelse i krydsfeltet mellem punk og funk. Fandt mine gamle albums med gruppen !!! frem, som jeg ikke havde hørt i lang tid, men som jeg var usundt betagede af tilbage i midt 2000-tallet. Lyt eksempelvis til ‘Heart of Hearts’ (2007) og ‘Hello, Is This Thing On?’ (2004). Det er mig fortsat en gåde, at de ikke fandt bredere publikum dengang.

Fremfor alt er det dog rart, at man selv her efter de 30 år forlængst er passeret stadig kan blive barnligt begejstret og ny-gammel musik.

Måske der er håb endnu.

Skriv en kommentar