i Fodbold

Stimulering i Norditalien

Italienske Udinese skal møde Arsenal i to Champions League kvalifikations kampe. Det får deres klubbens ejer til at reagere på følgende elegante vis:

“Det er en stimulerende udfordring, ligesom at besøge New York for første gang. Jo mere fascinerende modstanderen er, jo hårdere vil vores spillere kæmpe”, siger Udinese-ejer Gianpaolo Pozzo til Sky Sport Italia og fortsætter:

“Det er naturligvis en chance for, at Arsenal slår os ud, men kampene er den helt rigtige belønning for vores fantastisk sæson. Hvis vi slår dem ud, er det en historisk begivenhed, og jeg lover spillerne en særlig gave, hvis det lykkes.”

To nagende spørgsmål følger af Pozzos reaktion.

For det første: Hvad går den særlige gave mon ud på? Der er alt andet lige tale om professionelle fodboldspiller, der i forvejen tjener ganske pæne summer. Hvis ‘den særlige gave’ blot er en likvid belønning, vil det vel være en smule uopfindsomt, ja, vel nærmest lidt af et antiklimaks? Så hvad er det? En stripper til julefrokosten? En ekstra brutal træningslejr næste sommer? En gratis tatovering på ballen udført i et af Udines mere skumle kvarterer? En skriftlig undskyldning for den forbryderisk grimme hjemmebanetrøje fra 2006/2007-sæsonen? Hvad er det?! Ud med sproget, Pozzo!

For det andet: Pozzo, den stimulans du oplever netop nu, er vel ikke meget større end dengang I mødte AaB på Aalborg Stadion i september 1999? Ja, jeg var der jo selv, og godt nok vandt I 0-1 på et mål af Andrea Sottil (møgdyr!), men mon ikke det stimulerede jer voldsomt sådan at komme til Den Gyldne Stad og spille mod hædersmænd som Strandli, Gaarde, Anders Andersson, Jens Jessen, Lars ‘Kosten’ Thomsen og Ståle Solbakken? Ja, altså sidstnævnte er selvsagt ikke en hædersmand, men ellers? I blev da rigeligt stimuleret? Eller hvad? Hvad har Arsenal og London som AaB og Aalborg ikke kunne give dig dengang? Og hvilken særlig gave gav du spillerne efter jeres svineheldige sejr? Sig det nu!

Giv lyd fra dig

Comment

  • Related Content by Tag