i Fodbold

Stille i Parken

Det var næsten synd. Vejret var jo så dejligt. 32.500 medløbere (og ca. 500 AaB fans) i Parken. Parken Sport & Entertainment FCK manglede kun tre point for at blive danske mestre 2006/2007. De havde endda uddelt små dumme og grimme hatte til tilskuerne. Og Flemming Østergaard havde kådt og kækt (næsten) lovet gratis øl til tlskuerne, når nu walk-over kampen mod AaB var overstået. Den rene barnemad. Ja, i pausen spankulerede han da også forbi nedre-C med en øl. Man kunne jo nærmest ligeså godt fejre triumfen på forhånd. Ejeren af Lalandia var jo også foran 1-0 på et usædvanligt heldigt frisparksmål. Og Judas 1 og Judas 2 spillede begge fremragende. Hvad kunne gå galt?

Såmænd ikke andet end at AaB scorer to gange og kører sejren hjem. Det var en dejlig kamp at se fra AaB sektionen i Parken. Der blev sunget så rigeligt. Første halvleg var ganske hård at komme igennem, mens der blev gået til den i anden. Vi fik brølet de obligatoriske ‘JIMMÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆH!!!!!‘ råb adskillige gange. Det var en mere spændende kamp end ved sidste triumf i august, men også en god bid sjovere. Alt i alt en fabelagtige lørdag eftermiddag!

Når det så er sagt, så hersker der nok ikke den store tvivl om at FCK blive mestre. Det siger en hel del om et hold når det kun taber to gange i en sæson. At det så heldigvis er to gange til AaB, kan jeg jo kun fryde mig over når jeg støder på FCK fans i min omgangskreds. Tager i betragtning at AaB også baskede Brøndby for nylig, så bliver det en god sommer med håneretten på min side. Og jeg er med garanti at finde til næste AaB kamp i Parken. Det kan jo ikke gå galt når jeg er der. Eller noget.

Giv lyd fra dig

Comment

  • Related Content by Tag