AaB er efter sigende tæt på at skrive kontrakt med Patrick Olsen. Sjældent har en fodboldtransfer fyldt mig med så meget rædsel og vrede. Udover at han er gammel Brøndby-spiller (i sig selv ildevarslende), så besidder han et forkvaklet ego og en evne til selvbedrag, at vi nærmest er i Bendtner’ske dimensioner.
Ser vi på Olsens CV er det en perlerække af et-årige ophold, manglende spilletid, trænere der pludseligt (og efter Olsens egne udsagn helt, helt uforståeligt) vælger at bruge andre spillere. Altsammen kulminerende med to nedrykninger i træk med Helsingør.
Det hele lugter langt væk af en Casper Sloth 2.0. Jeg ville være i tvivl selv hvis Olsen blev hentet på en fri transfer, og hvis han så ligefrem koster 1 mio. kr., sådan som Nordjyske rapporterer? Det er vanvid. Og det her bliver det længste og værste transfervindue nogensinde.