web analytics

Rumretro

Drengen bliver seks i dag, og vi gør hvad vi kan for at gøre det til en god fødselsdag – på trods af den aflyste fest i karateklubben og det annullerede besøg hos mormor og morfar i Åre. Hårde odds, men han er glad alligevel.

Bedsteforældrene leverede heldigvis på distancen endnu en dosis narko til hans aktuelle Lego-afhængighed i form af et mægtigt rumraket-sæt. Under bygningen fik jeg en pludselig indskydelse: mon jeg kunne genfinde de gamle hørespiludgaver af Tintin tegneserier, som jeg lånte på bånd på Hasseris Bibliotek og lyttede uendelig meget til dengang? Kunne jeg helt specifikt finde de to indspilninger af ‘Månen Tur-Retur’ (min favorit sammen med ‘Tintin i Tibet’)?

Svaret er – utroligt nok – ja. De er på Spotify, alle indspilningerne fra 1972 – 1983, og jeg kunne huske dem ord for ord. Ved ikke om drengen fik så meget ud af historien – alt det rumkapløb-politiske gik over hovedet på ham – men for mig var det episk at bygge løs med indspilningen kørende i baggrunden.

Bob Goldenbaum og Peter Kitter er decideret vidunderlige som Tintin og Kaptajn Haddock, og det lyder som at skuespillerne havde det sjovt under arbejdet.

Og hvor er det egentlig et fantastisk koncept, det med at lave hørespil over tegneserier. Nu vil jeg søge efter Asterix og Lucky Luke hørespillene, begge med Ove Sprogøe i hovedrollerne. Der er intet som tryg retro til at dulme den aktuelle eksistentielle rædsel!

3 kommentarer til “Rumretro”

  1. Gud ja – jeg havde da også Tintin på bånd! Min far har alle tegneserierne, som jeg læste flittigt hele min barndom, men jeg havde også – sjovt nok – Tintin i Tibet på kassettebånd. Jeg har hørt det SÅ mange gange; det kunne godt være jeg lige skulle tjekke det ud, for nostalgiens skyld.

    Tillykke med sønnike! Det lyder til, at hans og min fødselsdag var ret lig hinanden, ahem. 😀

    Svar
    • ‘Tintin i Tibet’ var også en favorit for mig – og et hadeobjekt for min forældre. Husker du dér, hvor Tintin leder efter Chang? Og han så selv råber “Chaaaang! CHAAAAANG!!!!” i et endog særdeles højt toneleje? Det gjorde min far en del nar af. Men jeg var ligeglad. ‘Tintin i Tibet’-kassettebåndet var en favorit, og det ligger stadig i en kasse hjemme i mine forældres kælder.

      Svar
      • Ja, det kan du tro, jeg gør! Jeg har ikke tænkt på det øjeblik i måske over tyve år, men jeg husker det tydeligt nu! 😀 Min far har muligvis også stadig båndet liggende et sted, hvilket jeg må undersøge næste gang, jeg kommer hjem. Hvilket vist har lange udsigter lige nu, desværre.
        Og nu har jeg endelig taget mig sammen til at færdigskrive mit The Outsider-indlæg. Tusind tak for det gode link!

        Svar

Skriv en kommentar