Please, please, please let me get what I want

Nogle gange er jeg ikke alt for kvik. Opdagede f.eks. først i dag, at min yndlings sangerinde Aimee Mann (ok, måske hun deler førstepladsen med Tracey Thorn fra Everything But The Girl) udgiver et nyt album, One More Drifter in the Snow, på tirsdag. Desværre er det tilsyneladende et såkaldt ‘julealbum’, hvilket som regel ikke lover godt. Netop julemusik og udsigten til igen i år at skulle høre Absolute Christmas for gang nummer 10 milliard til samtlige julefrokoster, er med til at fremme visse suicidale tendenser hos undertegnede. Anyway så plejer Mann at have kant og tæft nok til ikke at blive alt for retro-kitschet, så måske min bekymring er unødvendig. Normalt er det mig der er musikimperialisten over dem alle – jeg ved som bekendt intet bedre end at tvinge andre til at elske det musik jeg tvangsfodrer dem med – men i Manns tilfælde gik det faktisk den anden vej rundt. Det var Stine der oprindeligt introducerde mig til filmen Magnolia og dens dertilhørende soundtrack, skrevet og fremført af Mann. Filmen er i dag nok min all-time favorit, og sangen Wise Up den jeg helst lytter til på en regnvejrssøndag. Mann er i alt sin enkelthed uofficiel verdensmester i at skrive melankolske sange, og mon ikke også hendes nye album bliver en succes i min lille verden? Af andre musikalske nyheder man kan glæde sig til er det nye album, Born in the UK, fra Badly Drawn Boy. Han er en af de bedste britiske sangskrivere, samt normalt garant for skæv popmusik. Desværre er det ikke lykkedes mig at finde nye mp3’er fra hverken Mann eller BDB, så I må nøjes med nogle lidt ældre sange og så tage mit ord for at det er to kunstnere der fortjener at blive udforsket nærmere.

Skriv en kommentar