web analytics

Play again? Y/N

Tilbage fra et weekendbesøg på hjemstavnen, det var hyggeligt, bortset fra at DSB syntes de ville lægge en ekstra time oven i turen hjem i går aftes. Mmmm, en ekstra bonustime i toget? Så jeg skal sidde at dø indvendigt i seks timer fremfor fem? Nææææh, tak skal I have! Det er næsten alt for meget!

Turen blev dog nogenlunde udholdelig, da jeg havde købt Douglas Couplands ‘jPod’ om lørdag. Jeg har tidligere hypet bogen i højstemte vendinger (vel at mærke uden at have læst den…!), så da jeg læste at charlatanen Stobbe allerede havde investeret i den, blev jeg selvsagt nødt til at handle hurtigt! Og efter at have kværnet bogen i et hug, så kan jeg konstatere, at Coupland ikke har mistet det ironiske greb, men at han efterhånden er løbet tør for idéer når det gælder handling. Især slutningen virker forhastet og ikke særlig gennemtænkt. Og så er jPod den første bog af ham, hvor der ikke er en person som jeg fandt udpræget interessant. Nuvel, det er stadig en god bog som jeg glædeligt anbefaler videre, men den når ikke Microserfs eller Shampoo Planet højderne.

Bortset fra det, så gik weekenden med at være familiesocial osv. Lige nu sidder jeg og skal i gang med dagens arbejde, på listen foran mig står (med ubehjælpelig håndskrift): administrative bøder, bruttooplæg, elprisanalyse, organisationernes økonomi – afventer HTS-I og HVR, Nordsøolienotat. Har også en ambition om at slæbe min dovne mås i SATS senere, så alt i alt en dag som de fleste andre!

PS. Må hellere afslutte med et lille citat fra bogen: ‘I asked Kaitlan about irony, and it turns out that only twenty per cent of human beings have a sense of irony – which means that eighty per cent of the world takes everything at face value. I can’t imagine anything worse than that. Okay, maybe I can, but imagine reading the morning newspaper and believing it all to be true on some level.’

Skriv en kommentar