i Musik

Photobooth

Lyttede til fysiske cd’er pĂ„ mit anlĂŠg igen for fĂžrste gang i lang tid. FĂžrst forskellige albums med The Smiths, siden Depeche Mode – ‘Violator’.

Jeg husker sidstnĂŠvnte som fremragende og helstĂžbt (faktisk skrev jeg engang et hyldestindlĂŠg til ‘Violator’, der dog mest af alt var en slet skjult reklame for Pet Shop Boys – ‘Behaviour’). Men her efter flere Ă„rs musikforbrug frigjort fra albumformatet af streamingtjenesternes playlister, sĂ„ mĂ„ jeg tage min hidtidige vurdering op til fornyet revision. Fire ud af ni sange (‘World in My Eyes’, ‘Policy of Truth’, ‘Personal Jesus’ og – naturligvis – ‘Enjoy the Silence’) er episke mestervĂŠrker, men resten kan ĂŠrligt talt godt aflyses uden nogen vil savne dem igen. 

Albummet kom derfor tilbage pĂ„ hylden (og bliver nĂŠppe taget ud igen forelĂžbigt), men forfĂžrende tĂŠt pĂ„ fandt jeg Death Cab For Cutie – ‘Forbidden Love EP’ (2000), som jeg ikke har skĂŠnket en tanke i muligvis 15 Ă„rs tid.

Death Cab For Cutie var et af de bands jeg lyttede til pĂ„ MySpace i begyndelsen af 00’erne, ikke mindst grundet Ben Gibbards alt for oprigtige vokal, de kĂŠkke titler (‘We Have The Facts and We’re Voting Yes!) og deres studentikost fremmedgjorte/melankolske tekster. Den funklende stjerne pĂ„ ‘Forbidden Love EP’ er sangen ‘Photobooth’, der pĂ„ en en baggrund af et ĂŠggende Casio-style dance beat handler om et liv levet fĂžr bĂžrn (I ved nok: ung forelskelse, knuste hjerter, Sturm und Drang), som jeg har meget vanskeligt ved at erindre her i midalderens hamsterhjul.

Som jeg sidder her lytter til den kan jeg nĂŠsten (men ogsĂ„ kun nĂŠsten) visualisere mig selv i begyndelsen af 20’erne pĂ„ et kollegievĂŠrelse pĂ„ Strandboulevarden. Det er en menneskealder siden, og det samme er Death Cab For Cutie, som jeg aldrig rigtig lyttede til igen efter ‘Plans’ albummet udkom i 2005. MĂ„ske jeg bĂžr sĂŠtte det pĂ„ nu, bare for gammel venskabs skyld.

Addendum: Det er ikke fÞrste gang jeg skriver om Ben Gibbard i kvalmende nostalgiske vendinger. Tilbage i 2012 (sic) var jeg sÄledes retrosentimental over hans sideprojekt The Postal Service, der allerede dengang nÊrmede sig et jubilÊum. 

Giv lyd fra dig

Comment