The light before we land

Efter en lang, trang og kedsommelig togtur er jeg atter tilbage i KBH. Har været en god weekend hjemme for forældrene, er ganske afstresset og klar til kamp igen. Lavede ikke det helt store (eksil-jyder vil vide at det netop er pointen, man tager hjem for at lave ingenting og derigennem finde ro og tryghed i visheden om, at der stadig er noget – dvs. barndomshjemmet – som er fast og ikke forandrer sig), udover at blive forkælet og dvaske. På turen hjem mødte jeg et par stykker jeg kender: Jacob fra min gamle gymnasieklasse (han vidste stadig ikke hvad han ville med sit liv, men var egentlig meget glad for sit nuværende job som ansvarlig tax-free butikken på København-Oslo færgen) og Lise fra mit gamle statskundskab hold (som nu læser filosofi på sidefag og var fuld af foragt for sit gamle fag).

PS. Weekendens store samtaleemne i Aalborg var selvfølgelig begivenhederne på Hasseris Gymnasium. Ganske vist er man vant til masser af slagsmål og slige sager i Jomfru Ane Gade, men knivmord til gymnasiefester er alligevel ikke hverdag i middelstore provinsbyer.

Jag rear ut min själ! Allt skall bort!!!

Fik for et stykke tid siden tilsendt en af disse hersens rædselsfulde kædemails, hvori man skal skrive hvad man laver osv. Da jeg indså, at jeg alligevel ikke kunne tage mig sammen til at genere mine omgivelser ved at sende mailen videre, så vil jeg hermed udfylde den her. Woo-hoo. Eller noget.

Hvor bor du?
Jo, altså, jeg bor stadig på Nordisk Kollegium på Østerbro. Og det bliver jeg nok ved med til at jeg engang får slæbt min dovne mås til at færdiggøre studiet.

Hvad laver du til hverdag?
Jeg læser Statskundskab og arbejder i en erhvervsorganisation i fritiden. Derudover er jeg aktiv i ‘Venskabsforeningen Danmark-Den Demokratiske Folkerepublik Korea’. Næh hov. Det sidste var løgn.

Hvilken bog læser du lige nu?
Uf! Et af de der du-bør-jo-læse-skønlitteratur-spørgsmål. Det ærlige svar må blive ‘Ingen’, hvis man undtager faglitteratur. Forsøgte at læse Extremely Loud and Incredibly Close af Jonathan Safran Foer (lånte den af min kollega Anne Grete) for nylig, men gik død i den. Ellers så var den seneste bog jeg læste vist Douglas Coupland Hey Nostradamus!. Og det er ved at være et pænt stykke tid siden.

Hvilken kunstner ligger i din cd-afspiller?
Min afspiller er i skrivende stund til reperation (piv-piv!), så der ligger sådan set ikke nogen. Hører i stedet meget musik på computeren. I skrivende stund lytter jeg til det nye Flaming Lips album. Og selvfølgelig M83.

Hvilket motiv har du på din musemåtte?
Den er rød, med teksten ‘I am a naughty boy’ stående på sådan cirka 40 gange. Fik den af min gamle kollegiegang. Var nok et dybere budskab i det. Antager jeg. Hmmmm.

Favorit blad(e)?
Economist, Weekendavisen, Mandag Morgen og Euroman (sidstnævnte når når jeg er ved frisøren).

Favorit dufte?
Frisklavet kaffe.

Yndlingslyd?
Keyboardstykket i Human League’s Don’t you want me?. Og lyden af hjem.

Værste følelse i verden?
Ensomhed.

Hvad er det første, du tænker på når du vågner om morgenen?
Jeg tænker ikke så tidligt på dagen.

Yndlingsfarve?
Sort (rent tøjmæsigt), men ellers kan jeg rigtig godt lide grøn.

Hvor mange gange når telefonen at ringe, inden du tager den?
To-tre gange.

Hvis du af en eller anden grund skulle skifte for- eller efternavn, hvad skulle du så hedde?
Mit navn er sært, men det er mit, og jeg ønsker ikke at hedde andet.

Hvad skal dit barn hedde?
Don’t get me started….!!!!! Ingen anelse, men jeg ved ihvertfald hvad han/hun IKKE skal hedde.

De(n) vigtigste “ting” i din verden?
Jeg forstod ikke helt spørgsmålet, men det vigtigste for mig er selvfølgelig de mennesker jeg holder af. Og at blive lykkelig selvfølgelig.

Favoritmad lige nu?
Jeg elsker thai-mad og ristaffel. Min søsters pastatærte er heller ikke at foragte. Det samme gælder min mors madlavning i almindelighed.

Elsker du at køre stærkt?
Nej, jeg hader at køre bil, og har ikke siddet bag rattet i tre år.

Sover du med et tøjdyr – og har det et navn?
Nej og nej.

Tordenvejr – flot eller skæmmende?
Så længe jeg er indenfor, så er jeg ret indifferent.

Hvis du kunne vælge at møde en bestemt person (død eller levende)?
Tomáš Masaryk, John Locke, Douglas Coupland og forsangeren for Briskeby. Oh, og Scarlett Johansson selvfølgelig.

Favorit drink/alkohol?
Pilsner Urquell

Hvad er dit stjernetegn?
Skytte

Hvis du kunne vælge hvilken som helst profession, hvad skulle det så være?
Verdenshersker.

Har du nogensinde været forelsket?
Ja.

Hvor mange fingre på tastaturet?
For få.

Hvad er der under din seng?
Min dyne og hovedpude.

Favorittal?
Har ikke noget.

Hvilken sport ser du helst på tv?
Gider ikke se andet end fodbold.

Ord/vending du bruger (for) tit?
‘Okidoki’, ‘fabelagtigt’ og ‘brilleabe’

Hvem/hvad kan gøre dig lykkelig?
Orv. Den var værre. Spørg mig igen når jeg holder op med at tvivle på alt.

Se så, det blev I jo ikke klogere af, men det gjorde Spydigper fra Amager nok – hun mente ikke at jeg ville svare på spørgsmålene. Tag dén, din charlatan!

The past that suits you best

Nå, d’herrer og damer, så bliver jeg lidt tavs de kommende dage. Vil en tur til verdens ende, dvs. Aalborg, for at fejre mit mødrene ophav, plus blive forkælet i en helt urimelig grad. Har haft en usædvanlig ineffektiv og dvask uge, så er nok godt nok at jeg kommer en tur til provinsen og slappe yderligere af. De fæle togture bliver tilbragt sammen med Stine på vejen ud, og min søster på vejen hjem, så alt i alt bliver de 10-12 timers transport nok mindre kedelige end de plejer. Jeg vender naturligvis frygteligt tilbage på mandag med nye beretninger fra livet i overhalingsbanen/jet-set tilværelsen/magtens korridorer etc. etc. etc.

An honest mistake

Hvad skulle jeg gøre uden GorillaMask og I-Mockery?? Disse helt aldeles vidunderlige hjemmesider bidrager med så mange timers kvalitetsunderholdning, fremragende links og andet halløj, at det kan være mere end svært at sætte sig ned at læse noget fagligt sådan en råkold tirsdag aften.

Har været en halvlang dag, først arbejde, siden tre timers undervisning og til sidst et kort gruppemøde med Henriette. Så er lidt grillet her til aften, godt hjulpet på vej af, at jeg ikke kunne falde i søvn i nat. Og det endda på trods af at jeg sad oppe til sent og snik-snakkede med Lasse-drengen.

PS. Hvad mon Jean Luc Picard laver i aften? (husk volumen!)

You don’t need a reason to get out on the dancefloor

Årh, I ville ønske det var jer, hva’, hva’, hva’? Men altså, hvis I skimmer emnerne i juni 2004 nummeret af ‘Økonomi og Politik’, så vil I kunne se hvad det er for nogle ting som mine snørklede specialetanker kredser omkring.

Nu vi taler om ubehageligheder, så satte jeg mig ned og så ‘Anna Pihl‘ for første gang. Med risiko for at lyde som en bister gammel mand, så synes jeg det er et tyndt opkog over ‘Rejseholdet‘ og ‘NYPD Blue‘. Historien i aftenens afsnit var ikke spændende, hovedpersonen er irriterende, personerne virker meget stereotype og uinteressante – og hvorfor skal samtlige danske tv-serier have en titelsang, der lyder som overskudslageret fra et new-age selvhjælpskursus (jvf. ‘Ørnens‘ afskyelige baskende-hvide-lagener brægesang)?Nuvel, jeg kan jo blive positivt overrasket senere, men at dømme udfra aftenens afsnit, så tror jeg ikke at ‘Anna Pihl’ bliver en kæmpesucces – snarere tværtimod.

Jeg har tidligere – på foranledning af Stobbe – linket til den dejlige og informative hjemmeside Chuck Norris Facts. Men ak! Visse utaknemmelige bæster ovre i de dersens Amerikas Forenede Stater kan tilsyneladende ikke værdsætte en sand gentleman som Chuck. Jeg blev personligt lidt rørstrømsk og trist til mode, da jeg så denne t-shirt hos de ellers så smagfulde T-shirt Hell. Trøst udbedes!

You stumble in my footsteps

Suk. Endnu en semi-spildt dag. Havde højtflyvende ambitioner om træning og gavekøb til min mor, men det endte mest med ingenting. Når jeg kigger på min to-do liste, så er den stadig sørgeligt lang. Ved ikke hvorfor jeg har så mange af den slags dage. Fik dog ordnet lidt praktisk omkring praktikopgaven, købt ind, hjulpet Daniela med at flytte møbler ned, vasket tøj + et par andre overspringshandlinger.

Kan stadig ikke komme mig over hvor god en sang Depeche Mode ‘Walking in my shoes’ er. Må se at få investeret i Songs of Faith and Devotion ved lejlighed. Bliver dog ikke nemt, eftersom jeg har nogle fæle barndomstraumer fra dengang i midten af 90’erne, hvor jeg lånte albummet af min storebror. Mit spæde plinky-plonky musik elskende sind blev slemt hærget af guitarerne dengang. Må se om jeg er blevet mere robust siden. Nu vi taler om DM, så har jeg just haft det forsinkede søndagsopkald til min mor (I andre landflygtige jyder ved hvad jeg taler om). Hun fortalte, at hun i lørdags havde hørt en udsendelse i radioen omkring den, og at hun i øvrigt syntes det var en frygtelig omgang klagemusik. Så kan jeg lære det, kan jeg 🙂

Nu vi taler om musik, så vil jeg anbefale alle blot lidt musikinteresserede at klikke HER for at høre et andet fabelagtigt nummer: VHS or Beta: ‘You got me’. Enjoy.

Make it better

Sunday, sunday here again, a walk in the park….Ja, Blur’s beskrivelse af hvordan søndage foregår er næsten korrekt. Ihvertfald dukker Stine op om et par timer, opmærksomme sjæle vil have opdaget at det er fabelagtigt vejr udenfor, så vi skal ud at gå tur rundt om enten søerne eller Kastellet. Det må vi så passende tage en rask slåskamp omkring. Inden da skal jeg dog lige have bokset lidt med Stiglitz først.

Den kommende uge står på arbejde og undervisning tirsdag, inden jeg drøner til Aalborg på torsdag, for at fejre min mors fødselsdag. Bliver derovre til søndag. Glæder mig en del, da jeg sidst var på besøg hos forældrene i julen, og da var det en var ganske hektisk omgang. Rygterne vil også vide at de gamle har haft jævnt travlt med diverse ombygninger, så skal blive interessant at se hvordan de har indrettet det gamle barndomshjem.

Reach out and touch faith

Det var Depeche Mode aften i går, og hvad kan jeg sige? Det var stort, endda målt på flere parametre. Koncerten var naturligvis fremragende. Hvis man har blot en lille flig af synth-musik fan i sig, så er DM jo helt oppe i det røde felt. Og de er superdygtige, ingen tvivl om det. Synes ikke sangene fra Playing the Angel albummet fungerede helt optimalt – udover ‘A pain that I’m used to’ – og det stod ret klart, at det er de ældre travere, som publikum bedst kan relatere sig til. Det var da heller ikke hordere af sortklædte, blege mænd, som manglede på Østerbros gader i går. Dunsten af forfald, vigende hårgrænser, lidt for slidte sorte jeans, gamle ‘Elektriske Barometer’ minder fra Tine Bryld tiden + desperationen over barneskrål hjemme i parcelhuslivet, var ganske gennemtrængende.

Højdepunkterne (for mig) var ‘Personal Jesus’, ‘Everything Counts’, ‘World in my eyes’ (som var fremragende udført), ‘Never let me down again’ og sidst, men bestemt ikke mindst: ‘Enjoy the silence’. Sidstnævnte må ganske enkelt være verdens bedste sang. Måske ikke den jeg subjektivt holder mest af, men objektivt set er den urørlig. Og fremførelsen af den var da også højdepunktet i går. Gahan, Gore og co. behøvede slet ikke synge omkvædet af sangen, det klarede publikum helt fint for dem. Opvarmning til koncerten var The Bravery, som startede skidt med fæl, fæl metervare rock, men endte godt med lækre keyboarddrevne sange. De mindede mig lidt om The Killers.

Depeche Mode bliver nok aldrig det band som jeg får et virkelig stærkt emotionelt forhold til, dertil er de lidt for patetiske og inkonsistente. Synes de har lavet et hav af gode singler, men deres albums skuffer mig hver gang jeg har købt et af dem. Plus det der evindelige goth, se-hvor-dystre-og-mørke-vi-er image keder mig grufuldt. Så hellere Pet Shop Boys, New Order og The Smiths. Det skal dog ikke skygge over, at koncerten i går var aldeles glimrende, og jeg kan varmt anbefale at tage ind at se dem.

Update! Gaffa har en anmeldelse fra koncerten.

Seen and not seen

Er lidt af et skravl i aften. Var meningen at jeg skulle til den højtbesungne indienight, men gik helt død da jeg kom hjem fra arbejdet. Ikke nok med at de fordømte svenskere vandt over mine tjekkiske yndlinge, jeg er også træt som en sumpalligator på førtidspension. Da jeg gerne vil være frisk til Depeche Mode, så blev det en stille fredag aften for mit vedkommende (beklager Mads, red.).

Hører stadig ‘Worry about you’ på noget nær døgndrift. Er vist i et lidt moody humør. Glæder mig til at komme ud at rufle med Thomas, Kristian og de andre i morgen.

It’s a good life, if you don’t weaken

Som en anden Solon eller Perikles deltog jeg i NOKOs halvårlige plenum i går, og halli-hallo, det var action-packed, det var en sand rutschebane af drama og der var coke, MASSER af coke!!! Nå, ikke? Faktisk var der mest tale om tre timers navlepilleri, med eksalterende punkter på dagsordenen, så som hvorvidt vi skulle bruge genindføre dørkoden på kollegiet (det skulle vi ikke, red.). Det gik hverken værre eller bedre end, at jeg blev valgt til Styrelsen, de syv alumner som står for den daglige drift. Synes at jeg efterhånden bør engagere mig mere i hvordan kollegiet kører, nu hvor jeg efterhånden har boet der i to år. Det skal i parentes bemærkes, at jeg selvsagt vil arbejde for afskaffelsen af NOKO-demokratiet til fordel for et oligarki, subsidært et tyranni.

Ellers så sidder jeg på arbejdet, vi har just haft kontormødet og dræberopgaven der har plaget mig hele ugen, er endelig overstået. Er nu igang med at læse om konkurrencepolitik, et herligt emne – som jeg jo højest sandsynligt skal skrive speciale om. Grønnegaard Christensen, here I come.

Update! Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men et eller andet ved denne billedeserie fra Google’s hovedkvarter skræmmer altså livet ud af mig.