Forfald

Det er ved at være systemisk nu. Min dårligere form, altså.

Igennem årene har jeg kunne regne med, at min højde og en rudimentær grundform opbygget omkring år 2000 (og nogenlunde vedligeholdt i studietiden) har betydet, at min noget svingende løbe- og træningsfrekvens og forkærlighed for store mængder pasta ikke for alvor har haft konsekvenser.

Indtil nu.

Det egentlige syndefald begyndte sommeren 2017, da jeg fik hold i ryggen og derfor ikke kunne løbe i lidt over en måned. I samme periode blussede børnebekymringerne op, hvilket medførte øget madindtag, dårligere søvn og almindelig deroute. Gæt selv om det var en god cocktail.

Nu begynder det at kunne ses.

I gamle dage – før jeg fik børn og gik i fitnesscenter – var jeg lidt-over-middel stærk. Det er jeg ikke mere. Langt fra, faktisk. Det tungeste, jeg løfter nu, er mine børn. Og selv der passer jeg på, da jeg ikke magter endnu et hold i ryggen.

Så er der det æstetiske og emotionelle. Mine bukser strammer og jeg kan se den midaldrende mands delle vokse frem som tiden går. Det er uskønt. Værst af alt er dog min daglige performance. Det har aldrig været et problem for mig at cykle i modvind med en cykelvogn + to arvingerne i. Men i dag bliver jeg forpustet og udaset, hvor jeg før mest af alt syntes det var mildt anstrengende. Det ærgrer mig.

Så nu går den ikke længere. Tilbagegangen er systemisk, så jeg er nødt til at ændre på mine vaner, madindtag og handlemønstre, hvis jeg skal forblive nogenlunde sund og veltilpas i min krop.

Lettere sagt end gjort.

Alternativet er også grimme indeni

Guderne skal vide at jeg politisk-ideologisk ligger ganske fjernt fra Alternativet. Men jeg forstår ikke hvorfor Niko Grünfeld ‘af hensyn til partiet’ var nødt til at trække sig som kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune. Efter at have siddet på posten mindre end et år? Det er da om noget parti-selvskadelig virksomhed, som den københavnske partiforening har gang i.

For hvad er det præcist manden har gjort?

Dekoreret sit kontor for 130.000 skattekroner? Ok, men det er jo ikke ulovligt, og beløbet er tydeligvis indenfor hvad Københavns Kommune normalt finder er et rimeligt for indretningen af et borgmesterkontor. Så hvorfor den store opstandelse?

Besiddet et forskruet ego og haft et eksorbitant privatforbrug? Valgt en forkert borgmesterpost? Ok, men det har vi jo alt sammen vidst lige siden valget i november 2017 og det bizarre Børsen interview. Hvori består det nye?

Pyntet på sit CV? Altså, herregud, vi taler jo ikke ligefrem om Anna Castberg’sk bedrageri i Grünfelds tilfælde. Nå da da, er en bachelor blev til en master? “Sikke noget griseri!”, som min ældste arving ville sige det. Men hvor mange derude i den virkelige verden kan se sig helt fri for at have tilføjet 10-15% ekstra bullshit til et CV, når de skulle beskriver hvor vigtige og ansvarsfulde deres hidtidige stillinger har været? Jeg er selvsagt ren som nyfalden sne i den henseende, men jeg vil gætte på, at den slags CV-boosting ikke er … ualmindeligt.

Intet af det ovenstående – hverken isoleret eller i sin helhed – er begrundelse nok til at en politiker behøver trække sig fra en vigtig tillidspost.

Det siger meget om den amatørisme der kendetegner Alternativet, når de ikke besidder den fornødne rygrad og loyaliteten til at bakke op om deres spidskandidat og kulturborgmester. Enten det, eller også har der siddet et indebrændt bagland og bare ventet på at kunne vippe Grünfeld af pinden. Man behøver ikke engang – som undertegnede – være medlem af et iskoldt og kynisk magtparti for at spekulere lidt over om det mon var nogen i Alternativets bagland, der gavmildt fodrede Radio24syv og Berlingske med guf og rygter om Grünfeld. Alt andet ville være besynderligt.

Selvom Grünfeld som politiker irriterer mig grænseløst, så burde han ikke have trukket sig. De fleste kan nu se at Alternativet er præcist ligeså grimme indeni, som alle de andre partier er. Og det kommer ikke til at gavne dem på det lange sigt.

Saudi Arabien

Det er altid en anelse underskudsagtigt at give den i rollen som gammel kyniker.

Men oprigtigt talt: Hvorfor bliver nogen stadig overraskede over at en auto- og teokratisk petrostat myrder og parterer sine regimekritiske journalister? Det er jo sådan den slags samfund fungerer. Gennem vold og kontrol.

For hvad havde I egentlig regnet med at Saudi Arabien er for en stat? Et civiliseret demokrati, der bag de internationale konferencer, de glitrende højhuse og de megalomane projekter? Troede I at Saud klanens nye trebogstavs-autokrat var anderledes, ja, måske ligefrem bedre end resten af hans familie? At det at kvinder nu må køre bil var tegn på mere frisind og åbenhed?

Virkelig? Et land, der med sine bomber er direkte årsag til en humanitær katastrofe i Yemen? Et land, hvor den lokale befolkning ikke arbejder, men i stedet lader millioner af rettighedsløse sydøstasiater servicere sig? Et land som eksporterer ustabilitet og islamisme gennem sin Wahhabisme, men som de geopolitiske beslutningstagere ikke gør noget ved, så længe alt den dejlige olie flyder og våbenkontrakterne bliver underskrevet? Et land, der fungerer som regional modpol mod iransk ekspansion?

Nej. Kønt er det ikke. Men den slags … nyttige lande får lov til at gøre lige som de vil. En rask filetering af en eller anden tilfældig journalist som Jamal Khashoggi i et baglokale på et konsulat i Istanbul, betyder ikke noget i det store billede. Hvorfor skal den slags detaljer og smålige idealistiske hensyn stå vejen for en god handel? Næste år er det danske kronprinsepar sikkert på eksportfremstød i Riyadh igen. Vi kommer alle sammen videre, og pengene tjener jo ikke sig selv, vel?

Som sagt: Underskudsagtigt.