You’re gonna like the way you look

Sommer, sol – og en rask lille forkølelse. Kan man bede om mere? Jeg tror det næppe! Ellers skal der nu ikke lyde den store klagesang fra min kant, er egentlig i ganske glimragende humør i dag. Var til middag hos min søster i går aftes, hvor også mine kusiner Tea (læser på CBS) og Ane (studerer medicin i Århus) kom forbi. Det var djævelsk hyggeligt, især da Tea nærmest insisterede på at vise et hav af billeder af alle sine single veninder (“Jamen, Kåre, hvad type er du til? Så sig det dog!“), hvilket selvsagt var yderst underholdende. Ellers blev dagen brugt på arbejdet og IKKE på træning, da jeg af uransagelige besluttede mig for at besvime på sengen i to timer da jeg kom hjem.

I skrivende stund sidder jeg på arbejdet og har ikke det helt store at lave, så er i vanvare kommet til at aftale et specialemøde i eftermiddag med Henriette. Ganske vist har vi erklæret nogenlunde læsefri-juli, men hun har tilsyneladende fået en idé mht. at få vinklet vores problemformulering. Lad os nu se, det lyder ihvertfald spændende.

PS. Billedet er naturligvis en service til Stine, der er inkarneret Scissor Sisters fan. Hvor er det dog trist, at de i disse ny-puritanske tider (for sådanne lever vi i, det læste jeg ihvertfald selv i Weekendavisens bogsektion ovenpå Jørgen Leth affæren) har været nødt til at anskaffe sig et dydigt og nærmest anonymt image!

Disillusioneret

Ak og ve, så skete det igen. Efter at mit forhold til Stobbe har været grænsende til det kjærlige gennem et pænt stykke tid, så kommer nu – endda aldeles umotiveret – en kniv i ryggen, et svigt af dimensioner, en handling så ond, et dask i ansigtet med en mørnet handske! Jeg citerer fra dagens posting:

Slutteligt vil jeg kommenterer lidt på mine med-bloggere. Først Kåre. Han gør det jo godt og skriver ofte, men jøsses hvor nogle galle-udbrud der er i mellem. Ja ja – jeg kender hans lunefulde humør så jeg tager det ikke for mere end det er

Lunefuld? LUNEFULD?! Jeg er OVERHOVEDET ikke lunefuld, nå! Bitter? Ja. Hadsk? Jo-jo. Kronisk vranten? Helt bestemt. Men lunefuld?!? Det vil jeg alligevel ikke have siddende på mig. Jeg forventer en snarlig undskyldning!

Den store brune muskel

Aaaaah, herligt! Det er læskende tider for os cykelhadere i år. Først tog afsløringen af Basso og Ulrichs, øh, virkelig overraskende samarbejde med en notorisk dopingordinerende læge luften ud af det værste Tour De France hysteri. Stemningen på mit dystre og kolde lønkammer blev nærmest løssluppen, da det endvidere fremgik, at dansk sports træmand nr. 1 Bjarne Riis (nej, vent, det tager jeg tilbage! Cykling er jo ikke sport!) ikke syntes det var nødvendigt at DNA teste sin dopingmistænkte stjernerytter, da det ville være ‘at komme alt for tæt på Ivans privatsfære’. Right. Den udtalelse lader vi lige stå et øjeblik i alt dens magt og vælde.

I dag kan Jyllands-Posten så berette, at den såkaldte Ørn fra Herning’s gamle rådgiver fra dengang han selv cyklede, nu også er involveret i doping affæren. Det var kattens! Sikke en overraskelse. Og jeg som aldrig har haft den rare Bjarne mistænkt for at køre på andet end en nænsom blanding af sukkervand og råstyrke. Hmmm. Efter dette chok bliver det svært at få limet stumperne af mit knuste hjerte sammen. Hulk-hulk.

Kan man nu håbe, at min ydmyge bøn om at TV2 ophører med at sende de ækle og fesne cykelløb i tide og utide vil blive hørt? Og er det muligt at Stine vil se lyset og sande, at cykling hverken er sport eller underholdning? Håbet er som bekendt lysegrønt!

Det bliver i familien

Det er muligt at tjekkerne ikke kan finde ud af at danne regering oven på det uafgjorte parlamentsvalg i starten af juni – og måske er den politiske scene i landet præget af farceagtige tilstande med småkorrupte politikere, personintriger som er Horton Sagaen værdige, generel inkompetence og en notorisk dominerende præsident.

Men, men, men…heldigvis er det ikke i nærheden af det freakshow som de kan præsentere i Polen. Forleden dag udpegede præsident Lech Kaczyński ingen ringere end sin enæggede tvilling Jarosław Kaczyński som premierminister. Der har længe været formodninger om, at den hidtidige premierminister Kazimierz Marcinkiewicz mest af alt fungerede som ansigt udadtil for at dække over, at det de facto var tvillingerne der kørte showet. Men med de kroniske problemer med at samarbejde som i forvejen præger den konservative/katolske/homoseksuellehadende koalitionsregering, så syntes de kære tvillinger måske, at den slags alligevel var ligegyldigt. Det kan de så diskutere ved aftensmadsbordet hos Mor Kaczyński, ihvertfald bor Jaroslaw tilsyneladende stadig hjemme hos hende. Polen er et land med kæmpe potentiale, men polsk politik er et volatilt morads (og var det også før tvillingerne kom til), så man kan kun håbe og bede til at Platforma Obywatelska vinder næste valg og kan få skabt lidt orden i vanviddet. Så ville man måske også kunne undgå den nyeste ‘kartoffelkrise’ mellem Tyskland og Polen. Suk og støn.

PS. Nu vi er i det Central- og Østeuropæiske hjørne, så har der just været drafting i NHL, og i år er der kun otte tjekkere som er blevet hapset af de nordamerikanske klubber. Det er de ikke helt tilfredse med dernede. I den forbindelse er denne artikel omkring HC Kladno’s imponerende eksport af spillere alligevel lidt tankevækkende.

Prag ved andet øjekast

Hjemme igen, glad og tilfreds oven på en god tur. For mit eget vedkommende var det rart at få genopfrisket hvorfor det er at jeg så godt kan lide Prag. Så nye steder (jeg havde ingen anelse om at steder som Letná og Stromovka var så behagelige), havde et meget positivt besøg på ambassaden, snakket en masse med Daniela, hilst på Katka, Věra og Lasse igen, set VM på en fortorvsrestaurant en varm sommeraften, besøgt Mecca og (åh-uh!) Lucerna. Alt i alt har jeg derfor meget svært ved at være andet end en glad lille reje i dag!

Den kommende uge skal gå med at slappe af, tage et smut forbi arbejdet, fætter-kusine komsammen (ja, det står der faktisk!) onsdag, en Serenity aften hos Louise og så holder Kia fødselsdagsfest lørdag. Nu vil jeg ned at se om der er en vasketid ledig, jeg har et større vognlæs tøj der trænger til en kjærlig hånd!

PS. Hvis I skal besøge Prag ved lejlighed, så kan jeg kun anbefale en tour af Lasse. Hans hjemmeside er her.

Léto

Ahoj – hermed en lile hilsen fra det varme Praha! Har lige vaeret et smut forbi at hilse paa ved ambassaden (wow, spoerg lige om det var vemodigt!) og sidder nu paa en netcafe for at laese nyheder – og grifle paa bloggen naturligvis. Det er rart at vaere tilbage, vejret er skoent og byen viser sig fra den bedste side. Vi bor hos Daniela i hendes lejlighed i Holeševice saa det tager ikke saerlig lang tid at komme frem og tilbage. Onsdag var vi i svoemmebadet i Podoli for at tage sol og dvaske (ja, billedet er derfra) og igaar var saa den store se-sevaerdigheder-i-heden dag. I dag stod den saa paa ambassadebesoeg og shopping…..ak, livet kan vaere ubaerligt haardt!

Er tilbage soendag aften…om Gud vil og bukserne holder

Ukončete výstup a nástup, dveře se zavírají!

Sig nærmer tiden hvor jeg skal bort, flyver ihvertfald til Prag kl. 19.10 i aften. Tilsyneladende har varmen og personalemangel skabt kaos i Kastrup, så skal stå og kukkelure derude i adskillige timer i forvejen. Det kan dog ikke overskygge, at jeg glæder mig som en gal, gal bæver til at komme derned igen, er næsten et år siden sidst. Jeg er faktisk i så overstadigt humør, at jeg hører Kryštof….! Er tilbage igen søndag aften – i rette tid til VM-finalen – men kan ikke garantere regelmæssige opdateringer af bloggen inden da. Hav det godt så længe, na shledanou!

Update! Som det ses, så VAR der lidt kø i Kastrup, men ikke noget der var decideret ondskabsfuldt. Det skal dog ikke hindre undertegnede i at se ud som en vred, gammel bøffel.

Kissing the lipless

En herlig post-druk søndag, der var festivitas på kollegiet i går. Det gik som den slags nu plejer at gå når man er en abekat som undertegnede. Tina og en af hendes kollegaer fra Kunde & Co. tittede også forbi. Udover at pleje det let tunge hoved, så er dagen hidtil gået med at vaske tøj, ligger og blive stegt i Classenshave og en enkelt slentretur rundt om en sø. Jo-jo, sådan foregår det vilde liv i overhalingsbanen….!!!

Dagene er ellers gået uden de helt store begivenheder. Var på arbejde fredag og lavede tricket med at drikke en fyraftensøl – hvorefter der går sådan ca. to timer, så ligger jeg og raller som en anden pisket pungrotte. Der er tilsyneladende ingen gylden mellemvej når det gælder øl og undertegnede. Enten skal jeg ingen have eller også skal jeg have mange. Ellers bliver jeg så fordømt søvnig! Det kan godt skræmme mig lidt at jeg udviser bedstefar-tendenser i en alder af 24.

Lørdag gjorde jeg rent i jordhulen (er lige blevet beskyldt af en medbeboer for at lide under ‘et svagt tilfælde af rengøringsvanvid’. Det er er sådanne udsagn der ville få mit mødrende ophav til at fnise højlydt) og slappede ellers af. Den kommende uge er rejse uge, drøner til Prag på tirsdag og er der til søndag aften. Når lige at komme hjem til VM-finalen, hvem det så end bliver imellem.

Poses

Weekendavisen havde i denne uge en højest underholdende artikel i deres bogsektion, skrevet af den ellers altid svagt enerverende Leonora Christina Skov. I artiklen omtales en amerikansk blog – Go Fug Yourself – der grundlæggende handler om een ting: På den mest perfide måde at svine amerikanske celebrities’ tøjstil (med konteksten i orden, kan jeg nu afsløre at ‘fug’ er en forkortelse for ‘fucking ugly’). Som den tøjte jeg i bund og grund er, kunne jeg ikke dy mig for at besøge hjemmesiden. Og ja, mine damer og herrer, det ER morsomt at læse med. Som en lille appetitvækker er f.eks. denne fabelagtige gennemgang af, hvorfor Alexis fra Dynasty altid har det rette tøj på i en rette situationer. Spitzenklasse!

PS. Japans afgående premierminister, Junichiro Koizumi (også kendt som ‘Lionheart’), er verdens sejeste politiker. Ikke kun pga. hans anseelige manke, men også fordi mandens passion for musik er ganske kuriøs. Læs blot her.

Best! Dream! Ever!

Øj, det var hyggeligt mens det varede. Ghana blev sendt hjem fra VM efter et nederlag til tykke Ronaldo og co. (sig hvad I vil, den mand er O-V-E-R-V-Æ-G-T-I-G! Og så er jeg ligeglad med at han scorer mål!). Nuvel, Black Stars var ikke gode nok og sejren til de kommende medlemmer af Vægtvogterne var sådan set fortjent nok, men det er nu alligevel lidt trangt. Nu er min sidste legitime undskyldning for at følge med i den pukkelryggede turnering forsvundet. Og før var jeg noget nær den eneste Ghana-elsker vest for Uralbjergene (megen spot og spe har jeg måtte gå igennem!), men nu går der nok ikke længe før personager fra Klampenborg, Maribo og slige steder begynder at namedroppe koryfæer som Mohammed Gargo og Abubakari Yakubu.

PS. Fabio Cannavaro afslører ‘hemmeligheden bag sin succes som fodboldspiller’. Jeg følte mig oplyst efter at have læst det.