Home on the range

Som overskriften antyder, så skrives disse ord på min egen computer, på mit eget kollegieværelse, på mit eget Østerbro (øh, ja) og mens jeg lytter til de liflige toner af Everything But The Girl på mit eget anlæg. Med andre ord er jeg blevet godt og grundigt afluset og de-tjekkifiseret. Det er ikke længere så mærkeligt at være hjemme, og selvom jeg savner arbejdet og folkene på ambassaden, så er det nu vældig rart at være hjemme og se folk igen. Var til kaffe hos min læsegruppemakker Henriette, der selv lige er kommet hjem fra et praktikophold ved forsvarsafdelingen på ambassaden i London. Det var rigtig spas at se hinanden igen efter et halvt år, og vi fik snakket/sludret/sladret igennem. Til en variation følger vi fag sammen igen i efteråret.

Wave goodbye

Sig nærmer tiden hvor jeg skal bort. Og næste gang jeg blogger, så bliver det formentlig fra et kollegieværelse på Østerbro, og ikke på en hyggelig ambassade i Centraleuropa. Lyder jeg sentimental for tiden? Det er fordi jeg er det. Har ikke den store lyst til at tage hjem – og så alligevel. Fordi når jeg først har oplært min afløser, så har jeg ikke rigtig mere at blive her for. Så er det måske godt nok at komme videre. Og det bliver også rart at se folk derhjemme igen.

Indtil vi ses igen – cheerio!

All these empty words

På opfordring af den ihærdige og evigt søgende sprogekvilibrist, fritidshjemsleder og gøgler Gufzilla, skal jeg hermed henlede opmærksomheden på den alt for sjældne brug af ordet ‘ingenlunde’. Såfremt man ikke benytter dette ord mere end 37 gange inden for det næste år, er man hjemfalden til stor straf, i det konkrete tilfælde at se på mig danse pjattet, kun iført stram, stram lædervest og en kælen anakonda. Så kan I måske lære det!?

Her i Prag er hedebølgen sat ind. Meget, meget overraskende netop når min ferie er slut. Mit ophold hernede synger på sidste vers, og om mindre end en uge valser jeg igen rundt i Københavns gader og stræder, sammen med min lirekasse og dresserede abe Balthazar.

Watching stars on the ceiling

Cheerio folkens

Så er jeg vendt tilbage fra de døde, eller dvs. Regensburg, Wien, Brno. I disse dage har jeg familien på besøg, de leger turister plus skal hente alle mine yderst, øh, værdifulde ejendele. Efter halvanden uge i en campingvogn i nærkontakt sammen med forældre + søster, må jeg jo nok tilstå (uden at det skal lyde forkert), at jeg igen-igen er blevet mindet om hvorfor det er at man flytter hjememfra. Ahhhhh!

Ellers så var jeg skisme en tudeprinsesse igår. Man bliver jo en kende vemodig når man står der og pakker sit liv sammen til tonerne af Everything But The Girl. Piv-piv

Forresten har jeg fået mit NOKO værelses nummer. Det bliver 4. nord, værelse 111. Jæs-Jæs. Øj, jeg var jo forresten også i biografen i weekenden. Var inde at se ‘Batman Begins’, som var overraskende god. Hele konceptet med voksne mænd derløber rundt i stramt lædertøj kan måske virke lidt kinky i sig selv, men de formåede faktisk at gøre filmen ret dyster og interessant. Den får 5 ud af 6, fordi det i alt sin enkelthed var en god film. Og desuden fik jeg ikke færøsk kuller over Katie Holmes. Det må da siges at være noget af en bedrift!

Musikalske stikpiller

Det er vist et stykke tid siden at jeg har griflet om musik. Sagen er den, at jeg tror min kvote er opnået. Har købt et hav af cd’er mens jeg har været afsted (når man ikke kan få karrysild, så må man jo substituere sine laster….). Hvad går jeg så og hører for tiden? Jeg er gået lidt i retromode igen. F.eks. er jeg igen begyndt at høre David Gray: White Ladder (1998). Det er et fantastisk album. Perfekt til en depressiv søndag. Dernæst er der Pete Yorn: MusicForTheMorningAfter (2001), som bortset fra et par små missere, er noget nær det fuldendte indiepop album.

 

Boredom

Hmpf,

Efter megen pres blogger jeg nu igen. Men lad det ikke ske igen, din vanartede brilleabe! Idag er det varmere end i en odders mås, så det er jo en sand fornøjelse at sidde her og lade som om at jeg arbejder flittigt. I går var der farewell-middag, medpraktikanten og jeg var ude at spise med et par danske piger fra Codan rejsebureauet her i Prag. De er vældig søde og vi har hængt noget ud med dem hernede, men nu skulle de så selv på ferie, så vi ville ikke kunne nå at se dem inden vi tager hjem.

Kom lidt sent i seng, så sov over mig. ‘Men det er helt ok, så længe du bare fik drukket nogle øl’, som min kære chef sagde – helt uden ironi i stemmen.

Ellers så erklærer jeg hermed Tour de France for årets mest overflødige begivenhed.

Buks, buks, buks

Øj, i dag starter jagten på ‘ord og vendinger der er lige til at kramme, men som folk er for bøvede til at benytte i dag’.

Første kandidater er:

* ‘Varsko’ (Tak, gufzilla)
* ‘Skulke’ (Taget fra Anders And og Co., hvor man ikke ‘pjækker’, man ‘skulker’ derimod)
* ‘Letsindig’ (Hvornår er du sidst blevet kaldt det?)
* ‘At tøve en kende’ (Hmmmmm!)

Jeg modtager gerne forslag, kys, kram og et enkelt dask i måsen i den forbindelse.

PS. Helst dask i måsen
PPSS. Gerne med en våd porre
PPPSSS. Evt. med en knælang buks
PPPPSSSS. Ordet ‘buks’ er klart det ord i det danske vokabularium jeg hader allermest

Can we still be friends?

Her i den gudsforladte jammerdal af et centraleuropæisk land er der er ikke så meget nyt. Jeg har været på arbejde, trænet en smule og går og bliver mere og mere grumpy over at jeg snart skal hjem. Og så på den anden side alligevel ikke. Bliver jo meget spas at komme hjem til jobsamtale, en ny gang kollegiet + at se venner og familie igen. Jeg har jo også et rygte som notorisk nøgendanser rundt omkring i det københavnske natteliv jeg skal leve op til. Vi kan jo ikke have at folk skulle blive skuffede….og mærk jer mine ord: Jeg har fået nogle RIGTIG nasty moves siden jeg tog afsted.

Virker det som om at jeg ikke har noget at fortælle? Wow, skarpt observeret, Monsieur!

Being boring

Har været en stille dag, medpraktikanten har ferie, jeg har allerede lavet materialet til min afløser, så alt i alt har der ikke rigtig været noget at lave. Fornuftige sjæle ville så sige: ‘Vær lidt faglig’, men nej, jeg giiiiiiider ikke.

Geeeez, nu regner det igen.