Running the World

Har du nogensinde spekuleret over hvad der egentlig er galt med verden? Nuvel, nu behøver du ej søge længere, thi jeg bringer her – helt gratis – svaret:

This month, Mariah Carey eclipsed Elvis Presley’s record for the most Billboard No. 1 hits by a solo artist with her 18th chart-topper “Touch My Body,” the first single from her strong new album, E=MC²—whose first-week sales of 463,000 were the highest of Carey’s career and the most by any artist so far this year. Now only the Beatles have more No. 1s, and Carey will surely pass them soon—although, to be fair, the Beatles racked up their 20 big hits in a span of just seven years, a batting average likely never to be bested.

The news of Carey’s triumph has been greeted in many quarters with hue and cry. The Presley estate got technical, arguing that Billboard had fouled up its numbers—that Mariah had merely tied Elvis’ record. In a Huffington Post blog entry titled “Mariah Carey Is Destroying the World,” Ken Levine wrote: “For the sake of this country and—oh let’s just say it—mankind, Mariah Carey has to retire. … She can always host a VH-1 reality show or learn a trade at the DeVry Institute.” Editorialists soberly pointed out the obvious: Whatever the hit count, Carey had not matched Presley’s and the Beatles’ “seismic” cultural influence, a line echoed by Mariah herself. “I’m just feeling really happy and grateful,” she told the Associated Press. “I really can never put myself in the category of people who have not only revolutionized music but also changed the world.”

Humility doesn’t come naturally to Carey, so let’s commend her for the gesture. (You can practically hear the table-saw buzz of her grinding teeth as she pushes the words out: never… put … myself … in … the … category …) But need she be so modest? Sure, Carey is not as important as Elvis or the Beatles, nor are any other musicians of the past 50 years, with the possible exceptions of James Brown and Bob Dylan. She is nonetheless hugely significant, and not just because, as Elvis once put it, 50 million fans—or if we go by Mariah’s total album sales, 61.5 million fans—can’t be wrong.

Tragikken vil ingen ende tage. Hun kan jo fortsætte med at skingre løs indtil hun bliver 70! Så gør dog noget!

Et sjældent udelt begejstret indlæg

Nuvel, jeg har ikke rigtig haft lyst til at skrive om det før nu (da det næppe kommer internettet ved), men min mor fik konstateret en kræftknude i brystet for halvanden måneds tid siden. Siden hen har hun været igennem et større helvede af undersøgelser, en operation og en ikke særlig rar ventetid. Men i dag kom svaret så: Der er ingen cancer der har spredt sig og hun er noget nær så ‘rask’ som man nu kan blive!

Det er med andre ord en endog særdeles glædelig dag, og derfor føler jeg mig i min eksalterede begejstring, kaldet til at bringe et billede af min ganske ukuelige mor og min ligeså energiske niece.

Sat grundigt på plads af Kina

Nånånånå. Så tror de løgnagtige vestlige medier nok at de skal forherlige tibetanernes frihedskamp, ligesom den afstumpede Nancy Pelosi smisker rundt med Dalai Lama og plæderer for en uafhængig undersøgelse af urolighederne i Tibet. Nonsens! Kina klarede jo demonstrationerne på den Himmelske Fredsplads i 1989 helt fint – og med eksemplarisk hensyntagen til menneskerettighederne! Og desuden kan den officielle kinesiske nyhedshjemmeside jo meddele, at Kina har ‘broad international support’ i deres håndtering af Tibet uroligheder. Tillad mig at citere et par af de mest vægtige og eksemplariske støtter:

A spokesman of the Foreign Ministry of the Democratic People’s Republic of Korea (DPRK) on Thursday strongly denounced the unsavory elements of their moves to seek “the independence of Tibet” and scuttle the upcoming Beijing Olympics.

He expressed support to the Chinese government in its efforts to ensure social stability and the rule of law in Tibet and to defend the fundamental interests of the Tibetan people. Syria condemned on Thursday the recent acts of sabotage in Lhasa and expressed solidarity with China in maintaining security and stability in Tibet.

“While Syria strongly condemns these acts and the circles standing behind them, it expresses solidarity with and stands by China in dealing with this situation and in maintaining security and stability in Tibet,” the Syrian Foreign Ministry said in a statement. Syria has followed with great concern the recent acts of sabotage committed by a few rioters in Lhasa, Tibet, which claimed several innocent lives and inflicted heavy damages on private and public property, said the statement. Syria sees in these destructive acts an attempt to harm the unity of China’s people and territorial integrity as well as an attempt to distort the great world festivity that is the Olympic Games and for which the government of China exerted all efforts to make it a success in cooperation with the international community, it added. A Benin government spokesperson strongly condemned the violence which was planned and instigated by Dalai Lama, saying that Dalai Lama uses these despicable methods to separate China and destroy the Olympic Games to be hosted by Beijing in August. The spokesperson said that the violence and the criminal acts by the separatists have clearly proved that the slogans “peace” and “non-violence”  proclaimed by the Dalai Lama are lies.

Så kan du lære det, Dalai Lama. Alt hvad du prædiker er løgn, løgn, LØGN! Din tomme reterik er ER blevet gennemskuet i Benin, så pas du bare på! Herudover er der mange varme knus og kram til Kina fra Mongoliet, Nepal, Bangladesh, Kazakhstan, Kyrgyzstan, Tajikistan, Fiji, Serbien, Zambia, Sierra Leone, Rusland, alle de arabiske lande, Hviderusland, Vietnam, Mauritanien, Elfenbenskysten og Lesotho.

Ak, ja, når man kan få opbakning fra denne glorværdige klub af demokratiske, fredselskende, menneskerettighedsfokuserede nationer, hvem har så brug for mere her i verden?

 

Join Our Club

Jeg er i Aalborg til Messias’ min nevøs barnedåb i denne weekend. Rygterne vil vide at han navngives ‘Asger’, og at programmet i morgen bliver et sandt festfyrværkeri i form af vandpjaskeri i Budolfi Kirke og efterfølgende tag-selv-bord på Skydepavillionen. Dernæst går det direkte med Sterling tilbage til en ny arbejdsuge – og Jens Lekman koncert på fredag. Nogle gange er det svært at bevare pessimismen.

Suddenly Everything Happens

Nuvel, så kan jeg godt aflyse hvad end jeg måtte have af indhold i mit liv, thi det er i morgen at den amerikanske tv-station ABC viser det første afsnit af ‘Lost’ sæson fire. Det falder mig vanskeligt at artikulere hvor meget jeg har glædet mig til denne dag. Ligeledes håber, beder og trygler jeg til en evt. nådig og barmhjertig Gud om at jeg kan streame dagens afsnit hos 66stage. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre af mig selv – så stærk er min usunde afhængighed af den serie. Subsidiært kan jeg jo selvfølgelig vente til den 13. februar, hvor i hvert fald svensk Tv4 viser afsnittet. Men ventetiden, ak!, den er ubærlig. Min sjæl martres! Tilmed bliver det hele kun værre af, at der rundt omkring på nettet fyger med spoilers, trailers og andet guf. Som fan bliver man helt og aldeles præmenstruel. Det er næsten ikke til at holde ud. Ikke siden Jennifer Love Hewitt spillede med i ‘Vi bli’r i familien’ har jeg glædet mig SÅ meget til en sæsonstart. Jeg kan næsten kun blive skuffet nu!

Det gör ont för varje hjärtslag

Jeg er grumpy her til aften. Big time muggen, faktisk. Der var såkaldt ‘afdelingsplanlægningsdag’ på arbejdet. Uden at ville gå i nærmere detaljer skal det blot konstateres, at mødet ikke just forløb til min udelte tilfredshed. Aftenen er derfor fordrevet med at være gnaven, overføre musik til min nye laptop fra det gamle hakkebræt af en stationær computer, spekulere over hvem som vinder Republikanernes primærvalg i Florida samt more mig kosteligt over udviklingen i Ny Alliances folketingsgruppe. Alt sammen meget godt og vældig terapeutisk – men det får mig ikke just nærmere målet om at få færdiggriflet det ganske vigtige arbejdsnotat, som jeg har deadline kl. 9 i morgen tidlig. Med andre ord taler meget for at jeg burde få hanket op i rumpen og stoppe med de utallige overspringshandlinger.

Næh, hov. Hvad er det? De Unge Mødre på Kanal 4!!! Det MÅ jeg se i denne svære stund! Gudsketakoglov for min nye tv-programpakke. Jeg er i sandhed en lykkens pamfilius!

Det er ganske vist: AaB elsker også svenskere

Hvis denne nyhed er sand, så er jeg ikke længere så småtrist efter AaB’s salg af Rade Prica:

Tipsbladet.dk erfarer, at Aab snarligt præsenterer den 26-årige svenske angriber Lars ”Lasse” Nilsson som ny mand i klubben. Nordjyderne har lavet en lejeaftale, der går sæsonen ud med den svenske offensivspiller.  

Lasse Nilsson blev denne sommer solgt til St. Etienne fra hollandske Heerenveen for ca. 30 millioner, men han har stort set ikke fået spilletid i det franske, og da han har ambitioner om at spille sig i den svenske EM-trup, er det nødvendigt, at han får spilletid i foråret. De franske klubber Sochaux, Auxerre, Lens og Lorient har været nævnt i pressen som mulige klubber for Lasse Nilsson, og også La Liga-klubber skulle have forhørt sig om svenskeren. Men det bliver altså Aab, der får glæde af den komplette angriber, og dermed har Aab reageret hurtigt og dygtigt på transfermarkedet efter det nylige salg af Rade Prica. Nilsson vurderes af Tipsbladets kilder til at være en spiller af minimum samme spillemæssige kategori som Rade Prica.

Lasse Nilsson startede karrieren i Brage, men kom i 2002 til Elfsborg, hvor han i to sæsoner scorede 16 mål. Herefter blev han købt af hollandske Heerenveen, hvor han scorede 22 gange i 76 kampe. Han skiftede i sommer til St. Etienne og skønnes at have en årsløn på 12 millioner. På trods af den manglende spilletid i klubben, har St. Etienne ikke tidligere været interesseret i at sælge Lasse Nilsson, og spilleren selv har indtil nu heller ikke været interesseret i et salg.

Aabs sportsdirektør Lynge Jacobsen har ingen kommentarer.

Øj. Det her kan blive rigtig, rigtig godt! Ok, han trænger ganske vist til at blive klippet, men det burde en havesaks jo nok kunne klare. Jeg afventer spændt om AaB bekræfter rygtets sandhed.

Update! I dag bekræftede AaB så historien. På klubbens jævnt oldnordisk udseende hjemmeside kan man tilmed se billeder fra dagens træning, hvor vores nye svenske ven var med. Tragisk nok er han ikke blevet klippet. Lad os nu se hvad han kan. Når han nu koster tre millioner kr. for et halvt år, så har han bare af at være god.

Ud og hjem igen

Det skal ikke være nogen hemmelighed at Malmö sandt for dyden aldrig bliver min favoritby. End ikke en småfanatiske dyrkelse af alt svensk muliggør et rosenrødt forhold til stedet. Måske årsagen skal findes i de triste forstæder som Øresundstoget passerer igennem. Det første indtryk som industrianlæggene og boligblokkene giver, er den rene jammerdal. Der er ihvertfald ikke sådan gennemført hyggeligt i Malmös omegn. Centrum er ok, men mon Dieu!, hvor kunne kommunen godt bruge en omgang radikal urban rekonstruktion indenfor en nær fremtid.

Omvendt er jeg kanske en anelse præ-disponeret for ikke at give byen en ærlig chance. Når vi taler om Skåne er jeg nemlig gennemført racist. Jeg hader området. Det når ikke Mellem- eller Nordsverige til sokkeholderne. Det er alt for dansk. Og kedeligt. Dialekten skurrer i ørene. Dansk Folkepartis dommedagspræst Søren Krarup elsker stedet. Og så er Sveriges mest irriterende fodboldhold er jo trods også derfra. Æv. Jeg er dog langt fra alene med mit irrationelle had. Således kan man støtte den yderst agtværdige sag “Gräv Bort Skåne”, som arbejder for, at resten af Sverige kan slippe af med Skåne ved at grave en god og solid fysisk kløft. Efterfølgende planlægger man så at outsource stedet til russerne, Polen eller (gys!) Danmark. Ak ja, kan man fortænke disse idealister deres ædle stræben? Jeg tror det næppe.

Når det så er sagt, så havde Maria og jeg nu en dejlig tur til netop Malmö i dag. Ikke fordi vejret ville det. De af jer der har sneget sig ud af døren i løbet af dagen, har sikkert observeret at det stormede og regnede i helt utidige mængder. Men så har man jo netop en god undskyldning for at slubre kaffe og muffins på Espresso House i Skomakaregatan (note to self: Chokolademuffinen var urimeligt god!). Og med fare for at lyde alt for putte-nutte-under-tøflen, så er det forholdsvist sjældent, at ekspeditioner på en lørdag sammen med den man holder af, er sådan rigtig dårlige oplevelser.

På trods af at Folk å Rock ikke havde cd’er med hverken Karin Ström eller Pacific!, så lå de inde med Anna Järvinen og Air France. Det er den slags som kan tænde op under selv den mest forbitrede nordjyske tranlampe. Og hvis I lige står og mangler Borat badedragten, så ja, den kan også købes i Malmö. Allermest skal jeg dog anbefale Pressbyrån på Centralstationen. Jeg er stadig målløs over hvor mange blade de har. Jeg har aldrig set så talrige magasiner om både og campingvogne i hele mit liv. Men samtidig er der et velassorteret udvalg af den slags blade, som også appellerer til nørder som mig. Mulvarpeskindet kom fluks op af lommen, og jeg investerede i Intelligent Life (The Economist’s nye livsstil magasin, Rolex reklamer kan man jo aldrig få nok af), The New Yorker (en ny favorit, jeg føler mig så læskende faux-intellektuel når jeg læser det), Arena (svensk venstreorienteret samfundstidsskrift, jeg har et akut behov for at blive opdateret omkring de nyeste strømninger indenfor feminisme og gender-teori) og Neo (svensk liberalistisk tidsskrift, det er jo så rart at blive bekræftet i sine egne meninger om verdens sande tilstand). Der findes ikke lignende kiosker i Danmark, og det gør mig dybt deprimeret at tænke på. Hvorfor skal vi absolut være så provinsielle? Ud over Weekendavisen og Euroman tror jeg ikke der er nogle danske tidsskrifter jeg gider læse (ud over, naturligvis, Se & Hør ved frisøren). Hvor ironisk at man er nødt til at tage til en svensk provinsby for at få det internationale udsyn.

Some nice and decent thoughts

Få ting i verden kan gøre mig så lykkelig som synth-plinky-plonky musik fra hinsidans, i skrivende stund går jeg i heftig selvsving over yndlingene i Pacific! De kommer naturligvis fra Göteborg, og min grundlæggende lumre tankegang byder mig at elske artworket på deres tre hidtidige EP’er. Vrauuuw! Maria og jeg tager til Malmö i morgen, og mon ikke man burde smugkigge efter dem der?

Oh. Jeg glemte vist helt at henvise til gruppens musikvideo til singlen ‘Hot Lips’. Alle der har en svaghed for den klassiske video til A-ha’s ‘Take On Me’ burde komme i ekstase af den. Om jeg begriber hvordan Sverige kan producere det ene fabelagtige synthpopband efter det andet. Man burde emigrere.

We hold these truths to be self-evident

Jeg ved godt at YouTube er noget skidt og at Martin Luther King Jr. Day var i går. Men oven på dagens dramatiske kæledyrshistorie i TV-Avisen, så føler jeg mig alligevel kaldet til at bringe talen. Det tager 18 minutter. Det burde I nok kunne afse. Bagefter kan I jo passende gå tilbage og diskutere dommerne i X-Factor, Britney Spears og maden i kantinen på arbejdet, som I plejer.

“…Let freedom ring. And when this happens, and when we allow freedom ring – when we let it ring from every village and every hamlet, from every state and every city, we will be able to speed up that day when all of God’s children – black men and white men, Jews and Gentiles, Protestants and Catholics – will be able to join hands and sing in the words of the old Negro spiritual: “Free at last! Free at last! Thank God Almighty, we are free at last!”

Fabelagtigt.