Nothing’s going to change your mind

Våde bukser er godt. Suppleret af gennemblødte sko, er det endnu bedre. Kronen på værket er at kaffemaskinen på arbejdet er i udu. Er der noget at sige til at jeg føler mig bortdømt, samspilsramt og forfulgt? Efteråret er stærkt overvurderet efter min mening. Kan vi aflyse det til næste år?

Har just drøftet efteruddannelse med min chef, og det lader til, at jeg har solgt min sjæl til djævelen. Ihvertfald overvejer jeg kraftigt at lade arbejdsgiveren betale for kurset i ‘Konkurrence- og Markedsføringsret’Jura i foråret. Der er nok en enkelt eller to der vil mene, at jeg altid har haft en vis svaghed for jura (ok, rettelse: et notorisk blødt punkt for nogle af stud.jur’erne), men at jeg måske skal følge fag derinde, kommer nu lidt bag på mig selv. Imidlertid synes jeg jo at konkurrencepolitik er et spændende, men samtidig et ganske teknisk, område. Hvis jeg gerne vil arbejde med det i fremtiden, så er det nok en god idé at have mere end blot overfladisk scient.pol viden.

Den kommende uge er nogenlunde stille. Ud over et par køkkenvagter og gruppemøder, så er der de sædvanlige sysler med speciale og arbejde på programmet. Fredag aften er der Indienight på Stengade 30, men har endnu ikke fundet nogle naive sjæle at slæbe med. Ligegyldigt hvad, så skal jeg til Stines tak-fordi-du-gad-hjælpe-med-at-slæbe-mine-Karnov-bøger-komsammen på lørdag. Hun har lovet at optræde i sit nyanskaffede folkedanserkostume, så det kan kun blive godt. Derudover skal vi høre Peter Andre og hans ægteviv Jordans skønne nye duet ‘A whole wide world’ hele natten. Det er vel overflødigt at sige at jeg glæder mig usigeligt?

Skriv en kommentar