My history of dead ends

Hovedet er tungt, tømmermændene hærger, øjnene er jævnt blodsprængte og kaffen slubres hurtigere end du kan nå at daske René Dif med en velhængt porre, men hey: Jeg er på specialepladsen og jeg skal være faglig de næste mange timer. Nemlig. Nærværende læsere bedes lægge ansigterne i behørigt imponerede folder.

Min nærmest umenneskelige viljestyrke (ok, man skal jo smøre tykt på!) demonstreres på baggrund af indflytterfest på kollegiet. Det var sjov og ballade, masser af rødvin og en glimrende lejlighed til diverse udskejelser og ekskapader. Fredag var jeg til en variation også ude at fulde mig: Da var jeg som nævnt til socialt arrangement med de øvrige studenter fra arbejdet. Det gik rigtig godt, det gør det sjovere at være på arbejde når man rent faktisk har talt med alle de ansigter man i dagligdagen ellers bare hilser på. Vi endte med at sidde og bælle øl et frygteligt (eller, som svenskerne ville sige: fruktansvärd) sted. Jeg tror faktisk jeg vil lade AOK.dk’s kommentar stå for sig selv. Den er meget rammende for mit eget indtryk af stedet:

“Alle der har set The Big Lebowski ved, at til en rigtig bowlingbane hører en bar. Og således også til Axelborg Bowling. Her hedder den Piccadilly og er, som navnet antyder, indrettet som en engelsk pub. Her findes også en natklub ved navn Piccadilly. Om John Goodman eller John Turturro dukker op og giver et nummer, er uvist, til gengæld er chancen for at rende ind i en giftefærdig ungmø ganske høj, for kvinder nu om dage synes, at noget af det sjoveste er at lade deres allerede afsatte veninder bowle og synge karaoke.

Efter de fysiske og musikalske aktiviteter kan man proppe sig med spareribs med pommes fritter eller bagte kartofler.”

Den kommende uge står som sædvanlig på specialeskrivning og arbejde. Mit fædrende ophav fylder år mandag og i weekenden tager han, min mor og søster så et par uger til USA, hvor de skal køre rundt i nogle af de sydøstlige stater. Tirsdag falder de gyldne lokker atter på frisørskolen (kryds venligst fingre for resultatet, tak), onsdag skal jeg ud at spise hos Cecilie og fredag er der så kulturnatten i København. Arbejdsgiveren holder åbent hus, så der er noget nær frivillig tvang for studentermedhjælperne til at melde sig som billig arbejdskraft. Fra kl. 17 til 01 skal jeg lege tourguide. Kig forbi, jeg skal nok love at smile høfligt. Søndag får jeg besøg fra Japan, hvor Rie kommer forbi for at se kollegiet. I skrivende stund kalder specialets metodeafsnit dog mest af alt, spændingskurven er ved at nå sit klimaks…..

PS. Så skal der vist tjenes penge på os arme fans igen: Pet Shop Boys udsender et livealbum den 23. oktober. Tracklisten ser forholdsvist interessant ud. Og på en sær og afvigende måde glæder jeg mig til at høre Robbie medvirke på ‘Jealousy‘.

Skriv en kommentar