i Film

Min nabo Totoro

Jeg havde godt set at DR har ‘Min nabo Totoro’ liggende, men jeg var i tvivl om hvorvidt det var en god børnefilm for en 3 og 5-årig. Den eneste Studio Ghibli-film jeg indtil da havde set var ‘Det levende slot’, som jeg husker som utrolig flot, men også tilsvarende utrolig mærkelig. Men eftersom ‘Totoro’ lå på Ramasjang og vi manglede en god film her nytårsdag, så fik den en chance. Og, nuvel, hvor uhyggelig kunne filmen egentlig være med nedenstående klientel?

Min tvivl blev gjort til skamme. De to arvinger elskede filmen. Og med god grund: den er ganske enkelt fremragende.

Historien kan opfattes på flere planer. Som barn følger man de to helt uimodståelige søskende Satsuki og Mei, der udforsker nye omgivelser og oplever forunderlige overnaturlige eventyr samt møder naturånder i form af popkulturikonet Totoro og en kattebus (sic). Som voksen kan måske godt regne ud, at pigernes møde med den fantastiske Totoro er en fantasikonstruktion – og en eskapistisk måde for dem at håndtere deres mors fravær og (muligvis dødelige) sygdom. Men begge mine børn købte 100% ind på historien, de eventyrlige dele og ikke mindst søskenderelationen. Der er således næppe tvivl om at min yngste identificerede sig stærkt med den lille og ganske feisty Mei.

Til slut bliver alting godt – fortolk selv om det skyldes Totoros guddommelige indgriben – og samlet set taler vi om en meget hjertevarm film, som kan ses af børn i ganske mange aldre.

Gigantisk anbefaling herfra.

Giv lyd fra dig

Comment

  1. Min nabo Totoro er min yndlingstegnefilm i hele verden – sammen med Prinsesse Mononoke, der dog ikke kan anbefales til små børn. Jeg har endda skrevet opgave om dem på universitetet, og det er to af de film, jeg aldrig bliver træt af at se. Hvor er det dejligt, at dine børn også var glade for den!

    • Ja, så godt traileren til Mononoke, som forekom mig at være relativ blodig. Har du set ‘Spirited Away’? Hvilken aldersklasse kan se den?

      • Spirited Away er trist og noget ubehagelig, synes jeg herfra. Får stadig lidt myrekryb af den, selvom jeg er i gammel hyggeonkel alderen. Stemningen er nærmest kvælende fra starten; der er onde hekse og drager, der bekæmper hinanden, uhyggelige No-Face demon, der sluger alt og kaster op; ånder, der spiser hinanden, der er mobning af dem som er anderledes, pigen er ensom og udsat for disse voldelige ånder og dramatiske hændelser, hendes forældre forvandles til grise og skal slagtes af heksen osv. Hele filmen er skam godt lavet, melankolsk skiftende til dramatisk, men lidt for uhyggelig for småfolk under 1o år. Slet ikke så hjertevarmende og hyggelig som Totoro. Se den og nyd den gerne med andre voksne, men jeg vil mene, at dine arvinger er alt, alt for unge til at kunne håndtere den.
        Mvh.
        VegaNixen

  2. Og legendariske Totoro er jo bare alt det bedste ved barndommen og naturen ude på landet. Rammer lige i hjertekulen. Jeg vil også en tur i kattebussen med den gode skovens skytsånd.