i Politik

Lavt til loftet

Det smerter mig betydeligt at vedkende mig det. Men i den verserende betændte EU-debat i Venstre, er jeg ret enig med Asger Aamund i Berlingske for nylig: Det er Venstre, der er problemet – ikke Jens Rohde.

Hvis man læser Jens Rohde og Erik Boels famøse kronik, så er indholdet hverken rabiat eller specielt vanvittigt. Der er tale om standard Bruxelles synspunkter. Politikforslagene (en ny EU-traktat indeholdende en slankere og direkte valgt Europa-Kommission, øget demokratisk forankring via styrkelse af Europa-Parlamentet, en finanspolitisk union, forstærket europæisk forsvarssamarbejde m.v.) er noget af det mest mainstream, man overhovedet kan opstøve i brede EU-debatter.

Bevares, man kan selvfølgelig sagtens argumentere for, at det er ganske verdensfjernt at ville diskutere langsigtede EU-traktatændringer i en tid med Europa i recession, og et Grækenland i varierende grader af opløsning. Set i det lys kunne Rohde og Boel sikkert have valgt en bedre timing for deres europapolitiske opråb.

Eller også kunne de ikke. For de har en vigtig pointe. Der ér brug for en øget demokratisk forankring af EU-projektet, særlig set i lyset af det stadig tættere økonomiske samarbejde. Hvor mange af de nærværende læsere ved eksempelvis præcis, hvordan den Europæiske Central Bank arbejder? Hvor mange tænker egentlig over, at den europæiske pengepolitik i praksis udformes af begavede økonomer uden skyggen af demokratisk legitimitet? Er der ikke noget rigtigt i, at EU-institutionerne med fordel kunne reformeres? Og er der ikke brug for et Europa, der kan løfte ansvaret, når det handler om at løse grænseoverskridende problemer og globale sikkerheds-, miljø- og klimaudfordringer?

Der er med andre ord intet galt med substansen i Rohdes kronik. Man kan være uenig i hans synspunkter, javist, men at beskylde manden for at være politisk tonedøv, eller for ikke at være inde i de politiske debatter og issues, der kører i Bruxelles og de øvrige europæiske hovedstæder? Det ville være faktuelt forkert. Det er snarere den danske EU-debat, som kører i et parallelunivers i forhold til det øvrige Europa. Derfor er det så mærkværdigt at se, hvordan Venstre kan gå så meget grassat over Rohde. Nuvel, det er selvfølgelig klart, at hvis man ikke er enig i et partis politik, så kan man ikke være (spids)kandidat til en folkevalgt forsamling. Omvendt, så burde lige netop Venstre være et så rummeligt parti, at det kan rumme et bredt spektrum af holdninger, herunder også EU-føderalister.

Jeg er godt klar over, at det i den hellige professionaliserings og politiske kommunikations navn er et kardinalpunkt, at der aldrig, aldrig, ALDRIG må være tvivl i omverdenen om et partis linje i et givent spørgsmål. Der er også indiskutabelt, at Venstre er blevet et mærkbart mere EU-realistisk parti de sidste 10-15 år siden Uffe Ellemanns formandsdage. Hvilket sådan set er fair nok. Jeg er også selv blevet mindre EU-begejstret som årene er gået. Men betyder valgtaktiske hensyn og småligt indenrigspolitiske fokus nu nok engang, at man ikke engang kan diskutere et emne som EU-traktat ændringer?

Det er sørgeligt at se, hvordan lofterne bare bliver lavere og lavere i de danske partier. Kan så læse mig til, at den forsamlede danske journaliststand i sin visdom har identificeret en letforståelig, konfliktbaseret, personfikseret og procesorienteret spinforklaring på hele affæren. Frem for at forholde os til substansen og de ubehageligt relevante spørgsmål i Rohde og Boels kronik, så må vi forstå, at det i virkeligheden bare er et internt Venstre-opgør.

Således slipper vi – pyha! – for at diskutere de vanskelige og komplekse emner. Nu kan vi så igen fordybe os i så vigtige sager som Statsministerens mands eventuelle seksuelle observans, motivgranskning af diverse politiske udsagn på Facebook, eller hvorvidt en politiker har ’håndteret’ en problematisk sag på en tilpas spin-agtig måde. Herligt, ikke sandt? Alt imens undrer politikerne sig over den dalende respekt for deres metier samt at folk melder sig ud af partierne, og at borgerne generelt adopterer et kynisk syn på verden og deres medmennesker. Hvorfor mon?

Giv lyd fra dig

Comment