Last Dance

Det er rart når hypen for én gang skyld holder: den nye Netflix-dokumentar om Michael Jordan virker efter de to første afsnit til at blive fuldstændig sublim.

Det ville være løgn hvis jeg sagde, at jeg for alvor var opmærksom på Jordan tilbage i hans prime i start-/midt-90’erne. Bevares, jeg har altid været bevidst om at han var et gigantisk popkulturelt fænomen og den største basketspiller igennem tiden – ikke mindst fordi det narrativ er blevet reproduceret igen og igen i de amerikanske sportsmedier jeg læser – men jeg fulgte ikke NBA aktivt dengang. Det var tiden før internettet, og de sportsresultater jeg tjekkede hver morgen på tekst-tv(!) var Pittsburgh Penguins’ seneste bedrifter i ishockey.

Men når man ser ‘The Last Dance’ bliver det klart for én, præcis hvor ikonisk han var (og er) i USA. Vi taler Muhammad Ali-klassen. Nutidens NBA-stjerner er ikke i nærheden af at have samme brede betydning. Kan mærke at de ti afsnit bliver helt essentielle for mig at få set, ikke mindst i disse tider, hvor der ingen sport er for mig at obsessese over. Og jeg synes oprigtig talt at det er ufint at jeg skal vente en uge til de to næste bliver frigivet.

Skriv en kommentar