Kunstværker

Jeg er pinligt bevidst om at jeg nu outer mig selv som vredladne og reaktionære rindalist, jeg i virkeligheden er.

Men der er virkelig ikke meget på NYT’s ‘The 25 Works of Art That Define the Contemporary Age’som for alvor hidser mig op. Hvis dét er den øverste og såkaldt definerende échelon indenfor kunst™️ 1, så står det skidt til med dens evne til at forandre verden.

På det mere personlige plan, så fremstår både Jenny Holzer og Barbara Kruger (her 20 år efter at jeg læste Douglas Couplands romaner og havde postkortudgaven af ‘I Shop Therefore I am’ indstukket i min kalender) mest af alt … studentikose. Og så har vi ikke engang nævnt det notoriske bluffnummer Jeff Koons. Det er beskæmmende at det sølle vraggods fra 80’erne nogensinde har kunne leve af sin ‘kunst’.

Nu vil jeg trække mig tilbage til 1890’erne igen.

  1. Som defineret af eliten og dem med reelt god smag

2 kommentarer til “Kunstværker”

  1. Man kan nærmest høre dig sige: Det kunne et barn jo have lavet!

    Er det rimeligt at stille krav til, at et moderne værk skal kunne forandre verden? Jeg synes det ikke. Har dine elskelige sneklædte bjerglandskaber forandret verden?

    Jeg oplever flere af værkerne som stærke kommentarer til den tid, de blev lavet i. Og flere er da fortsat relevante den dag i dag. (Også den irriterende Koons). Jeg har aldrig set Felix Gonzalez-Torres’ Ross in LA. Men bliver da helt rørt, når jeg læser om installationen.

    Og så kan man da bide mærke i, at Danh Vo nævnes blandt de 25 bedste værker. Det gør mig glad. Udstillingen på SMK sidste år viste mig, at han er en af de mest interessante nulevende kunstnere. Hans tilgang til og udførsel af sine værker får nærmest mit hoved til at eksplodere. (Må i øvrigt være første gang at NYT har nævnt en dansker, uden at Politiken har ryddet tre sektioner og en forside for at skrive om det.)

    Sidst men ikke mindst har Moderna jo, som du ved, Arthur Jafa særudstilling i disse dage. Den er virkelig værd at se, skulle I komme på de kanter i ferien.

  2. Det er et interessant spørgsmål: skal kunst altid forandre verden?

    Nej, naturligvis ikke, mindre kan gøre det. Rent subjektivt mener jeg at kunstens egentlig styrke er at den nå noget større i det enkelte menneske … eller måske endda (i manglen på et bedre ord) noget åndeligt. Kunst kan tale til noget andet i os og løfte tingene, se eksempelvis din egen reaktion på mødet med Danh Vo.

    Men vi taler trods alt om en artikel med titlen ‘The 25 Works of Art That Define the Contemporary Age’. Så er det vel fair at evaluere værkerne ud fra om de har defineret samtiden? Og med ‘samtiden’ mener jeg mere end blot kunstcirklerne og New York Times’ kulturredaktion.

    Min pointe er blot hvis man ser den liste, så er der få af værkerne – om nogen – som har sat (eller vil komme til at sætte) en bredere samfundsmæssig dagsorden. Hvor mange mennesker har nogensinde hørt om – eller vil komme til at høre om – de værker?

    Hvor mange diskuterede Sturtevant dengang han udkom? Broodthaers? Haacke? Guston? Womanhouse? Hvem diskuterer dem i dag? Hvordan kan Jafas ‘Love Is the Message, the Message Is Death’ siges at være mere samfundsdefinerende end musikvideoen til Childish Gambino ‘This is America’? Og uanset hvor rørende Torres’ personlige værk er, så er langt flere menneskers holdning til HIV-epidemien blevet påvirket af en film som ‘Philadelphia’. Hvordan man så sige, at deres værker har defineret noget?

    Nu kan man så indvende, at det er irrelevant hvorvidt et kunstværk har bred appeal eller om det sammenlignes med populærkultur. Men jeg opfatter det som helt fantastisk arrogant, når NYT laver en liste med smalle kunstværker, og så bilder sig ind at de er definerende for samtiden. De har i bedste fald haft en indirekte påvirkning, men vil aldrig kunne være samfundsdefinerende som populærkulturen er det.

    PS. Jeg ville egentlig gerne ud over en diskussion af hvorvidt værkerne på listen er ‘god’ eller ‘rigtig’ kunst. Personligt vil jeg gerne aflyse enhver form for installations-, video- og performancekunst. Jeg har til dato ikke mødt nogen værker i de genre, som sagde mig noget dybere. Men det er jo blot min arbitrære og subjektive holdning.

Skriv en kommentar