Just when I thought nothing could shock me anymore…

Dengang jeg var lille elskede jeg tegneserien ‘Radiserne’ over alt på jorden. Jeg tror aldrig helt jeg forstod den underspillede humor, men alligevel har jeg brugt mange timer på at læse i min fars med tiden noget slidte Radiserne-bøger. Han købte dem vist engang i 1960’erne, og hvis man læser dem i dag, indser man hvor meget tingene forandrer sig – og så alligevel ikke. I min verden er det ihvertfald stadig sjovt når Nuser, Søren Brun og de andre tumler rundt i deres version af amerikansk forstadsidyl og underfundigheder. Selvom hun var sikkert ikke klar over det, var det derfor også lidt af en hædersbevisning for den unge skribent, når hans mor kaldte ham for ‘Snoopy’ (Nusers amerikanske navn), dengang han i starten af 1990’erne drønede ned af skibakkerne i Sunne. Siden hen er Doonesbury blevet min yndlingstegneserie, men jeg kan nu alligvel ikke stå for Radiserne når jeg støder på dem i aviserne.

Men hvorfor nu denne tur ned af mindernes boulevard? Jo, såmænd, fordi stemmerne i mit hovede mindede mig om et udødeligt citat fra Radiserne. Baggrunden er følgende: Den underkuede dreng Thomas elsker sin sutteklud over alt på jorden, og bruger den som et skjold mod alskens ondskab og utryghed. I et forsøg på at gøre ham mere tough, vælger den noget hårdhændede storesøster Trine (der også sælger psykologbistand for 25 øre fra sin bod på villavejen!) at lave en drage ud af suttekluden. Det går hverken værre eller bedre, end at dragen flyver væk – og den arme Thomas kigger disillusioneret på den bortløbne drage/sutteklud, hvorefter han helt knust og skælvende siger til Søren Brun: ‘Den har altid gerne ville rejse’.

De gyldne ord, ‘Den har altid gerne ville rejse’, passer glimrende til undertegnede. Ikke fordi jeg er en sutteklud (jo, ok, måske!), men snarere fordi jeg lider af det forfærdelige fænomen udlængsel. Jeg brugte det meste af igår på at sidde at kigge på jobannoncer og finde inspiration til hvad jeg gerne vil lave i fremtiden. Det var samtidig en kærkommen lejlighed til at få revideret min noget studentikose skabelon til jobansøgninger. Processen er imidlertid lidt problematisk. Især fordi jeg kommer til at spekulere over om jeg har valgt det rigtige studium. De jobs man læser om i Economist og slige steder lyder alle spændende og internationale. Imidlertid søger de mere efter økonomer, MBA’er og folk fra CBS – og ikke efter generalister med en uddannelse rettet mod offentlig administration. Misforstå mig ikke: Jeg synes politik er spændende, men et studie indenfor statskundskab får ikke Goldman Sachs eller McKinsey til at flokkes om dig. So what to do, når man nu altid gerne har ville rejse og arbejde i udlandet? Jeg er stadig i overvejelsesfasen!

PS. Fordømt! Så skete det igen! Jeg kan åbenbart ikke undslippe! I sidste uge kunne man i Time Magazine finde deres såkaldte ‘All-Time 100 albums’ liste over de mest indflydelsesrige albums i musikhistorien. Gennem tiderne er der blevet gjort talrige forsøg på at identificere de mest betydningsfulde udgivelser. I 1999 udfærdigede Guardian f.eks. en liste over ‘alternative’ albums (og ligeledes en liste over de-albums-der-er-på-alle-andres-top-100-lister). Det er en slet skjult hemmelighed, at jeg adskillige gange (alt for mange, faktisk) har forsøgt at lave min egen udgave af den liste. Imidlertid ender jeg altid efter et par timer med alt for mange kandidater, skrivekrampe, utallige siders ulæselige noter og alt for mange cd’er spredt udover det meste af jordhulens gulv. Denne gang skal det være anderledes. Jeg vil derfor med noget nær statsgaranti love, at der snart dukker den uundværlige, autoritative og dagsordenssættende Top 100 albumliste op her på bloggen! Og ja, den bliver uden goth, techno, heavy, country og andre vederstyggeligheder.

Skriv en kommentar