Jeg køber ikke hypen, Cifuentes

I kan kalde mig negativ, sortseer, hater og alt det I vil. Og jeg er ikke blind for den besnærende aktuelle tredjeplads eller den veritable lovefest, som kommentatorer og spåkoner begunstiger Martí Cifuentes med for tiden. Men indtil han viser at han er i stand til at få AaB til at vinde regelmæssigt over andet end bundhold, så holder jeg ham ud i strakt arm. Køber ikke så let ind på narrativer og snikkesnakke. Jeg har været igennem for mange års skuffelser og emotionelle implosioner til at jeg falder for det der blændværk én gang til. AaB har stadig ikke et fungerende angrebsspil og AGF kyste dem i går aftes. Det var en jammerdal. Vis mig noget mere og bedre, AaB, så kan vi måske tale om at finde sammen igen.

Skriv en kommentar