It’s hard to argue when you won’t stop making sense

Jeg kom i vanlig letsindighed til at love et musikindlæg forleden dag. Nedenfor følger derfor en række af de sange jeg lytter en del til for tiden. De er som sædvanligt kun fremme i en begrænset periode og for en god ordens skyld skal jeg huske at minde om, at hvis I kan lide nogle af sangene – så drøn ned i jeres lokale pladeforretning og invester i de relevante kunstnere. Okidoki?

Yeah Yeah Yeahs – Phenomena
(Katka har talt om denne sang i månedsvis, men jeg hørte den først rigtigt forleden. Den er måske lidt larmende og skramlende, men har en helt fantastisk energi – og så er den urimeligt god at cykle til)

Streets (w. The Futureheads) – Fit but you know it
(Min yndlingssang for tiden, originalen var god, men nu er den blevet helt fantastisk. Burde være fast obligatorisk pensum til Indienight. “See, I reckon you’re about an eight or an nine/maybe even nine and a half in four beers time….yeah, yeah, like I said: You ARE really fit, but MY GOSH, don’t you just know it?!”)

Sufjan Stevens – Opie’s funeral song
(Månedens melankolske sang)

Snow Patrol – Hands Open
(Ganske catchy indie. Hands Open er bedre kendt som ‘Sufjan Stevens namedropping sangen’, bemærk ca. 01:40 inde i sangen)

Soulwax – E talking
(Jeg er ikke engang sikker på at jeg kan lide denne. Alligevel hører jeg den en del)

Lily Allen – Smile
(Ja! Jeg ved godt at det er ækel, klam og fæl popmusik/hvid-middelklasse-pige-opdager-poppede-reggae-rytmer, men det pianobeat i baggrunden er altså helt fabelagtigt!)

James Figurine – Pretend that it’s a race and I am on you side
(Electronica, som er godt at lytte til før man skal i seng)

Skriv en kommentar