Indoktrinering

Visheden om at mine børn næppe vil lære at elske og forstå AaB er en af min tilværelses mest smertefulde realiteter.

For hvorfor skulle de? De er opvokset på Sjælland, langt fra Nordens Paris. Jeg udsætter dem kun sjældent for fodbold på tv. Og de er mest interesseret i andre sportsgrene, når de selv skal udfolde sig. Så, ja, det er nok futilt og en anelse påtaget, når jeg stadig håber på en religiøs nordjysk opvågnen for dem. Men jeg HÅBER jo stadig. Derfor var det en vigtig akt for mig, at jeg havde begge børn med på Aalborg Stadion i går aftes til AaB’s udmærkede 2-1 sejr over FC Nordsjælland. Datteren holdt til først halvleg før hun blev for søvnig, sønnen blev ved til den bitre ende (dopet af popcorn). Begge var fascineret af alt det det gak og gøgl, der er udenom banen: tilskuerne, sangene og stemningen.

For mit eget vedkommende var det første rigtige fodboldkamp i en evighed (kampene med FC Roskilde tæller ikke i den forbindelse), hvilket gav appetit på mere. Må tage ind til nogle af AaB’s udekampe i København.

3 kommentarer til “Indoktrinering”

  1. Vigtigt at lære dine børn at holde med de rigtige striber.. Har ingen børn selv, men to nevøer, der også hellere snart må blive slæbt med på Aalborg stadion. Tror du har ret i at en live oplevelse (inkl. sejr) har den bedste virkning /effekt, ha ha.. Og så er jeg også efterhånden begyndt at tro og håbe på Cifuentes-projektet!

    Svar
    • Jeg fornemmer at stemningen om Cifuentes generelt er vendt i AaB-miljøet. Selv er jeg gået fra ætsende-kritisk til ambivalent urolig. Kan sagtens se og anerkende fremgangen i spillet, men jeg forstår ikke hvorfor Kusk er på bænken – og jeg er spændt på om han laver sin panikændringer, når der kommer modvind igen.

      Herhjemme fortsætter den stille propaganda. Den yngste svøber sin yndlingsdukke ømt ind i det nyindkøbte AaB-halstørklæde, når den skal sove. Jeg har håb for fremtiden!

      Svar
  2. Jeg må – noget forsinket – også lige give mit besyv med her. Og hvor er det dog herligt, at have AaB-ligesindede derude! <3
    Hvor er det skønt, at du kunne give dine børn en god fodboldoplevelse. Jeg var noget ældre, før jeg var til min første kamp (august 1999, Viborg – AaB 0-2), men jeg havde selv spillet fodbold siden jeg var ganske lille, og jeg blev øjeblikkeligt grebet af stemningen omkring en professionel kamp. Jeg glæder mig meget til at tage min niece med på stadion – lige nu lever vi højt på, at hun synes Lucas Andersen ligner min mand (det gør han altså ikke), så der er bestemt en interesse at bygge videre på.

    Svar

Skriv en kommentar