I skovbrynet

I sidste indlæg jamrede jeg noget klynkende over den klassiske personlige bloggers uddøen. Skæbnen ville, at jeg lidt senere fandt en tankevækkende artikel af Robin Sloan om den personlige hjemmesides (og i min tolkning: Den personlige blogs) fremtid: ‘The End of History and the Last Website’. Han argumenterer for, at det ikke længere er sjovt at lave personlige blogs og hjemmesider. Dels fordi de skal passe til et væld af platforme, dels er læsernes opmærksomhedsevne, tolerancetærskel og tålmodighed overfor sjusket udseende hjemmesider blevet mindre og mindre:

Today, I don’t think—and I’m almost afraid to write this, because it’s like the tolling of some great bell—today I don’t think the amateur’s best effort is good enough. We as internet users have less patience and less charity for janky, half-broken experiences. (Which is quite an evolution, because the whole internet used to be a janky, half-broken experience.) That’s unfortunate for me, and other amateurs of my approximate skill level, because that’s really the only kind we can muster. […]

Hvordan stiller det så os glade amatører, der egentlig mest af alt grifler løs fordi vi kan lide det? Ret godt, tilsyneladende:

Don’t get me wrong; the amateur web isn’t going anywhere. It’s just that, if it used to be the internet’s Main Street, it’s starting to feel more like the forest on the edge of town. I don’t mean that in a bad way. Sure, it’s a little spooky out there, but it’s also where all the adventures start, obviously. You know, like: “I hear there’s an old guy out there who makes robots out of car parts”. Let’s go find him. The amateur web will always have that: the old guy, the robots, the car parts.

Jeg er egentlig ret enig. De blogs og hjemmesider jeg bedst kan lide, er dem, hvor man fornemmer personen bag. Det samme gælder i øvrigt på Twitter. Jo, jeg følger også de professionelle og slick kommentatorer der, men de sjoveste og mest givende er stadig de mere eller mindre ukendte privatpersoner, som skriver om sære ting. Samtidig er glæden ved at få en kommentar fra en ny læser stadig lige stor.

Endelig bør man nok ikke undervurdere, at de personlige blogs ikke nødvendigvis eksisterer for at generere horder af læsere. De er mere skabt fra et upraktisk og banalt, men i høj grad passioneret, ønske om at eje et kroget og lurvet lille hjørne af internettet. Hvis jeg skrev af hensyn til antallet af læsere, burde jeg specialisere mig inden for et emne (politik! Mode! Strikning!), og netop gøre siden mindre personlig. Det har jeg da også forsøgt et par gange, men skriverierne ender alligevel altid med at handle om mine mere eller mindre banale interesser og aktuelle besættelser. Måske det i virkeligheden er godt nok? Og til de af jer, der stadig besøger min sære hule i skovbrynet? Velkommen!

6 kommentarer til “I skovbrynet”

  1. Jeg tror egentlig, at du har valgt en fornuftig vej – nemlig niché-/emnebloggen. Man skal være mere end almindeligt interessant (eller kendt i forvejen), hvis en denne-blog-handler-om-alt-muligt skribent skal have mange læsere (i.e: Besøgstallene her på stedet er…..well, lad os bare konstatere, at der er et stort udviklingspotentiale).

    For mit meget vedkommende kunne jeg utvivlsomt tænke lidt mere i, hvad en given læser speciftikt får ud af at læse med her. Fantasyboger.com har jo et ret specifikt og godt afgrænset ‘produkt’. Vi ved, at du vil skrive om fantasy/sci-fi, og at du ikke (selvom det kunne være tillokkende) vil berige os med et ‘dagens outfit’ indlæg. På samme måde kommer læserne på modeblogs der ikke for at høre om hvad fashionistaen mener om aktuel dansk udenrigspolitik. Her på siden kommer folk der kender mig i forvejen, eller som af ulyksagelige årsager har googlet et eller andet suspekt.

    Hvis du kender nogle andre fantasy/sci-fi blogs, man bør læse, så lytter jeg gerne.

    Svar
  2. Ikke at der er noget i vejen med at lave SEO altså. Det gør jeg også selv – og ville ønske jeg havde tid til mere. Men det indhold, man præsenterer sine besøgende for, må altså også gerne bære bare et minimum af præg af omtanke …

    Svar
  3. Jeg tænker, at et ‘dagens outfit’ indlæg ville kunne få dine besøgstal til at eksplodere! SEO har jeg aldrig rigtig haft tålmodigheden til. Har en plugin installeret, men aldrig fået arbejdet med det systematisk.

    Svar
  4. Ja, min niche er nok ikke den mest søgte. Men det er den, jeg brænder for. Så må modebloggerne beholde de mange tusinde mennesker, der hver dag klikker sig ind hos dem. De interesserer sig jo nok alligevel ikke for fantasy … men måske man skulle forsige sig med et ringbrynje-pic en dag. På den anden side. Jeg har faktisk slet ikke en ringbrynje. Nej, jeg tror bare, jeg fortsætter med omtalen af bøger og film og den slags 🙂

    Svar
  5. Måske du kunne iføre dig en vams. Der er generelt for få vamse i brug. De gik muligvis af mode omkring Hasting i 1066. Ærgerligt. Det er ellers et godt ord.

    Svar
  6. Jeg elsker at du fik nævnt “strik” Kåre! Men det havde du nok gættet 🙂

    Og at der er potentiale med hensyn til dit læsertal hænger måske sammen med, at ingen ved, at du eksisterer? Kommenterer du flittigt på andres blogs? Linker du jævnligt til andre blogs? Får du ofte links fra andre blogs? Søgeoptimerer du? osv osv osv ….

    At skrive om alt, er jeg personligt overbevist om, kan trække lige så mange læsere, som at skrive om et specifikt emne. Hvis du skriver godt, giver noget af dig selv, lidt humor er aldrig af vejen – og så i det hele taget er trofast og flink, så er the sky the limit.

    Blot min ydmyge holdning.

    Knus Metski

    P.S. Sidevisninger i december rundede 45.000, så det går stadig fremad 🙂

    Svar

Skriv en kommentar