i Livet, Musik

I might just give the old dark side a try

 

Mjoh, samtalen gik ok i dag. Ikke fremragende eller fantastisk, men jeg faldt ikke fuldstændigt igennem. Nu må vi så se om det er nok. Desværre kan jeg jo ikke vide hvor god jeg var i forhold til de øvrige kandidater. Såfremt det ikke går igennem, så er jeg dog ikke helt nede i kulkælderen. Just i dag så jeg i det ellers forfærdende kedsommelige DJØF-blad, at Udenrigsministeriet søger AC-fuldmægtige. Er fuldt ud klar over at det er frygteligt klichéfyldt, men ja: jeg vil stadig gerne arbejde der og ja: jeg satser stadig på at blive ambassadør. Man kan måske sige at jeg med vilje ikke forventer for meget af dagens samtale af frygt for at blive skuffet. Jeg kan så trøste mig selv med at det er et national karaktertræk – det er eftersigende derfor at danskere er det lykkeligste folkefærd i verden. At blive ved jorden tjener os som bekendt bedst. Eller noget.

På den musikalske front har jeg været en flottenhejmer og en sjælden gang haft muldvarpen oppe af lommen. Har investeret i en række gode, trygge og ikke mindst lytteværdige albums. Først i rækken er Beck: Sea Change. Normalt er jeg ikke hr. Hansens største fan, men Sea Change er fremragende. Nok hans mest stille og melankolske album, som tilmed har et artwork som er pink og nysseligt. Coveret til Cat Power: The Greatest er ligeledes pink, ligesom man vel også kan tale om en vis lighed i musikken. Hørte hende første gang for alvor i filmen ‘V for Vendetta’, hvori sangen I Found a Reason bliver spillet. Har siden lyttet en del til hende via diverse musikblogs. Hun kan varmt anbefales til alle Aimee Mann fans. For at varme min gamle hippiesjæl lidt op, hapsede jeg også Carole King – Tapestry. Den er et mesterværk, så kan I sige hvad I vil. Rufus Wainwright: Want One er måske ikke i samme klasse, men jeg er ikke typen der siger nej til teatralsk pop. Endelig fik jeg efter et par års tilløb købt Portishead – DummyTrip-hop er jo på sørgelig vis gået af mode, men derfor er det stadig et fremragende album. Ja, selv den genfødte neo-rocker i Sydhavnen kan lide det.

Af ny musik skal jeg snarest muligt have købt The Shins – Wincing the Night Away. Alle sangene jeg har hørt fra albummet har været fantastiske. Man bør vel også investere i det nye Air album. Og så kommer – endelig, endelig, ENDELIG! – det nye Tracey Thorn album. Det er første album i lange tider der kan få mit lille sorte hjerte til at hoppe af fryd og spænding. Meget passende hedder det Out of the Woods, udkommer 5. marts og jeg kommer til at elske det. Det kan jeg sige med statsgaranti.

* The Shins – Red Rabbits

* The Shins – Sea Legs

* Air – Mer du Japon

* Tracey Thorn – It’s All True

* Tracey Thorn – Grand Canyon

Giv lyd fra dig

Comment