I created disco

Jeg gik i al min grænseløse naivitet og troede at brasilianere rent musikalsk kun kan finde ud af at spille samba og bossanova. Heldigvis tog jeg grusomt fejl. Cansei de Ser Sexy har de seneste måneder hærget nettets musiksider. Det er der rigeligt med saglige grunde til: De spiller catchy elektronisk indie, synger med en kær og nuttet accent, har været supportgruppe for Ladytron, er i almindelighed fotogene og tilmed berygtede for deres lumre sceneshow. Sangtitler inkluderer ‘I wanna be your J.Lo’, ‘Music is my hot, hot sex’ og ‘Let’s make love and listen to Death From Above’, og videoen til den sidste kan ses her. Stærkt anbefalelsesværdigt!

PS. Nu vi har fat i de selvsikre unge damer, så hold øje med Uffie. Hun er mildt sagt irriterende og ikke særlig begavet at høre på i interviews, men sangene ‘Hot chick’ og ‘In charge’ er slet ikke dårlige. Jeg tipper hende til at blive stor – og hun giver koncert i Vega den 7. februar.

Skriv en kommentar