I Believe In You. Your Magic Is Real

Imens 10.000 børn i dag døde i Afrika af kolera, så måtte Bush blive væk fra gældsafviklings diskussionen ved G8-mødet grundet et maveonde. Det kan man da kalde skæbnens ironi. Udover et tilsagn om flere penge til at bekæmpe aids og malaria (hvilket dog ikke stiller de selvproklamerede verdensfrelsere Bono og manden-hvis-koncerter-blev-aflyst-i-Danmark-efter-at-have-solgt-samlet-29-billetter tilfredse) og nogle forholdsvist uforpligtende løfter omkring begrænsning af emissioner af drivhusgasser, så blev konfliktlinjen mellem Rusland og USA tonet noget ned de sidste dage af mødet. Ja, faktisk var Putin så generøs at han foreslog et fælles anti-missil anlæg i Azerbaijan! De kære russere vil dog stadig ikke medvirke til en afklaring af Kosovos status. Samlet set er evalueringen af G8-mødets resultater derfor lidt mudret. Men forhåbentlig får den arme Bush’s mave det snart bedre. Pøj-pøj herfra.

Overordnet set synes jeg egentligt det mest interessante ved G8-møderne er deres symbolværdi. Det er tankevækkende hvordan globale trends bliver til og forsvinder igen. I 2005 fik Live8-bølgen skabt en masse opmærksomhed omkring gældsafvikling og udviklingsbistand. Man kan være fagligt uenig i aktivisternes argumenter, men det er et faktum at de fik lederne til at forpligtige sig til at gøre noget. I 2006 var mødet i Skt. Petersborg, hvilket man ikke hørte så meget om. Dels var folk nok mætte af at frelse verden, dels havde aktivisterne måske hørt om det russiske politis ‘hjertelige’ metoder når det gælder demonstrationer? Men så kom orkanen Kristina, og siden udgav manden-der-formåede-at-tabe-et-utabeligt-præsidentvalg sin nu herostratisk berømte bog (og siden film og meget famøst powerpoint show). Og vupti – pludselig er klimaforandringer blevet emnet over alle emner. Klima er så sexet. Ingen skænkede det en tanke for to år siden. Størstedelen af jordens befolkning har stadig ikke adgang til rent vand og det går stadig af helvede til i det sydlige Afrika. Men det er ligegyldigt nu, for det er jo ikke det ‘vi’ vil have politikerne til at bruge penge på. I stedet for at redde verden NU og kanalisere penge til dem der har brug for det NU, så skal vi lægge bånd på os selv, uden at vide om vores indsats overhovedet hjælper. Det er da tankevækkende hvilke mekanismer der er i spil, når über-emner sådan kommer øverst på dagsordenen.

Hvorom alting er, så fungerer G8 møderne altså af uransagelige årsager som det bi-annuale midtpunkt for ‘de globale megatrends’ (den floskel har jeg glædet mig til at kunne skrive). Det er dér NGO’erne og virksomhederne (og hvem der nu ellers kan tjene penge på andres ulykker) skal sørge for at have gjort deres påvirkningsarbejdet. I 2007 vandt klimamafiaen altså. Det skal blive spændende at se hvad der gør sig gældende i 2009. Vender udviklingsproblematikkerne tilbage? De globale handelsaftaler? Landbrugspolitik? De stakkels truede religioner? Nukleare våben? Den globale arbejdsdeling? Måske er der en rask lille krig i Mellemøsten at tage fat på? Gæt selv løs! Men I må kalde mig Balthazar hvis klima stadig er ze hot stuff om to år.

Skriv en kommentar