i Fodbold

Hvorfor at Halmstads BK er Skandinaviens mest interessante fodboldklub netop nu

Nogle gange foretager folk dristige, radikale og vision√¶re valg, blot for siden at opleve, at valgene f√•r katastrofale konsekvenser. I √łjeblikket er det desv√¶rre situationen for den h√¶derkronede svenske fodboldklub Halmstads BK (HBK).

Som udgangspunkt er der ikke noget specielt ved HBK. Baseret i en mindre provinsby, st√¶rkt rodnet i regionen Halland. Spillende i liga, der internationalt set bliver svagere og svagere b√•de √łkonomisk og sportsligt. En bl√łd mellemvare i svensk fodbold, hvis sk√¶bne det er at levere spillere til de mere velhavende klubber. Der er med andre ord ingen grund til rigtig at interessere sig for, hvad der foreg√•r i denne obskure fodboldklub ved Nissans udl√łb.

Og s√• alligevel. For HBK anno 2011 er m√•ske historien om, hvordan man som mindre, ikke-velst√•ende skandinavisk fodboldklub fra provinsen m√•ske /m√•ske ikke kommer ud af middelm√•dighedens m√łrke.

Det der g√łr HBK s√¶rlig interessant er, at klubben, i mods√¶tning til de fleste andre fodboldklubber, har en indbygget svaghed for radikal innovation. En meget uskandinavisk vilje til at satse fuldst√¶ndigt nyt. Oftest i form af et tr√¶ner og paradigmeskifte, hvor en ny udenlandsk kost kommer ind og rusker op i den sydsvenske hyggestemning.

De radikale √¶ndringer er som regel sket efter sv√¶re perioder. Efter nogle triste start-70‚Äôere, gad HBK ikke v√¶re ligegyldige mere, og ansatte derfor den evige gentleman Roy Hodgson. Han blev i fem √•r, fik sine f√łrste skandinaviske oplevelser og f√łrte HBK til to mesterskaber i 1976 og 1979. I 1988 f√łrte den dengang ubeskrevne ‚Äď men siden i svensk fodbold meget meriterede ‚Äď Stuart Baxter HBK op i Allsvenskan med et nyt spilkoncept efter et m√łrkt √•r i den n√¶stbedste r√¶kke. Ikke-udenlandske Tom Prahl (der siden er g√•et i st√• i Trelleborg, men som dengang var nyt√¶nkende) f√łrte klubben til mesterskaber i 1997 og 2000 efter nogle stillest√•ende √•r i 1990‚Äôerne.

Klubben rummer alts√• en vis higen efter storsl√•ethed, og en vilje til at satse nyt i sv√¶re tider. Det har medf√łrt, at klubben med j√¶vne mellemrum med exceptionelt dygtige tr√¶nere i spidsen har form√•et at nyt√¶nke sig selv og sin strategi ‚Äď og pr√¶stere langt over evne.

De seneste ti √•r har v√¶ret en forholdsvis anonym aff√¶re for HBK. Klubben har under den stabile, men ikke s√¶rlig udviklende tr√¶ner Janne Andersson ikke rigtig r√łrt p√• sig. I perioden har man ganske vist udviklet en r√¶kke dygtige spillere, eksempelvis den tidligere FCK‚Äôer Peter Larsson, den nuv√¶rende Br√łndby-spiller Mikael Nilsson, FC Z√ľrich stjernen DuŇ°an √źurińá og den dygtige angriber Emir Kujovińá. Men alle er blevet solgt ganske tidligt i deres karriereforl√łb, og bortset fra en andenplads i ligaen i 2004, har der i almindelighed v√¶ret stille p√• √Ėrjans Vall.

Bevares, der har v√¶ret dygtige spillere inde omkring klubben ‚Äď mest oplagt Patrick Rosenberg ‚Äď men det overordnede indtryk er alligevel stagnation. 2008, 2009 og 2010 s√¶sonen var s√¶rskilt magre. I 2009 fik man det n√¶stst√łrste nederlag i klubbens historie. 0-9, og tilmed til de sydsvenske rivaler fra Helsingborg. Og vi skulle helt hen til sidste spilledag sidste √•r, f√łr at HBK med det yderste af neglene fik reddet livet i den bedste liga. Sv√¶re √•r, m√• man nok sige. Og med den internationalt set helt uh√łrte lighed mellem klubberne i Allsvenskan in mente, var der med den dav√¶rende kurs ikke lagt op til andet end tristesse og gr√•meleret tilbagegang.

Men s√• tog de en dristig beslutning i HBK‚Äôs ledelse. Ud r√łg det lokale t√•gehorn af en tr√¶ner, ind kom svensk fodbolds m√•ske mest omtalte mand: Josep Clotet Ruiz, i almindelighed blot kendt som ‚ÄôPep‚Äô.

Pep var dengang assistenttræner i Malmö FF, og han havde gjort sig bemærket med markante og fremadskuende udsagn om taktik, strategi og træningsmetoder. Svensk fodbold kunne blive så meget bedre, sagde han, men svenske trænere var ikke dygtige nok til at udnytte det stærke grundmateriale. De tænkte alt for defensivt, alt for meget i lange bolde og alt for meget i livrem-og-seler. Og tilsyneladende havde han noget at have sine tanker i, for var Malmö ikke netop lige blevet svensk mester 2010 med noget af det smukkeste offensive fodbold set Hinsidans de sidste par årtier? Og var det ikke sket med et grotesk ungt mandskab, som med nysselig teknik havde fået de himmelblå hjerter i Malmö til at dunke af fryd? Jo, det var det.

Det var selvsagt alt, alt for fristende for HBK’s ledelse.

Her var der en mand med visioner, en mand der ville noget. En mand der ville vende op og ned p√• tingene, og som kunne f√• HBK ud af s√łvng√¶nger tilv√¶relsen. Og som sagt, s√• gjort. Op til 2011 s√¶sonen blev Pep pr√¶senteret som ny cheftr√¶ner i HBK, uden anden tr√¶nererfaring en assistentjobbet i Malm√∂ og et ikke specielt prangende ophold som tr√¶ner for Espanyols B-hold.

Det f√łrste Pep gjorde var at tage en mindre syndflod af ungdomsspillere ind i A-truppen. De skulle erstatte en r√¶kke af de b√¶rende kr√¶fter i klubben, herunder den lokale legende Per ‚ÄôTexas‚Äô Johansson. Dern√¶st brugte han sine spanske kontakter til at hente ikke f√¶rre end fem spanske spillere til klubben. Og s√• skulle der ellers indf√łres et spilkoncept, som tilsagde smuk, offensiv fodbold. Meget ambiti√łst for en klub uden den store √łkonomiske form√•en, og som kun lige med n√łd og n√¶ppe var overlevet i den bedste r√¶kke. Det er den slags stof, som dr√łmme er gjort af for en fodboldfan.

Nu en tredjedel inde i s√¶sonen er HBK p√• den absolutte sidsteplads i Allsvenskan. 5 point efter 10 kampe. Holdets spil h√¶nger ikke sammen. Kun mine andre yndlinge, Djurg√•rden, er liges√• elendige. Der er syv point op til holdene over nedrykningsstregen. 30. maj meddelte klubben s√•, at to af de fem spaniere forlader klubben √łjeblikkeligt. Det var de endda de to, som klubben havde udr√•bt som b√¶rende spillere i s√¶sonen. Den officielle forklaring er at spillerne ikke blev integreret eller kunne f√• familielivet til at fungere. Der spekuleres i svenske medier ogs√• i, at s√¶rligt m√•lmand Nauzet Perez er ‚Äôude af psykisk balance‚Äô, et rygte der blev igangsat efter at han brutalt slagtede Djurg√•rdens forsvarsspiller i de to holds opg√łr p√• Stockholms Stadion.

Tilbage st√•r HBK med en papirtynd trup uden selvtillid, en upr√łvet m√•lmand, et spilkoncept i ruiner og tre tilbagev√¶rende spanske spillere, som endnu ikke har leveret varen p√• banen. Der er ingen penge at k√łbe ind for, og Pep lyder mere og mere som en sk√¶v gammel grammofon i sine medieudmeldinger. Tilsyneladende er det ikke s√• nemt at spille fejende flot fodbold, n√•r ressourcerne er begr√¶nsende og der ikke, som i Malm√∂, er erfaren gammel r√¶v som Roland Nilsson at gemme sig bag, n√•r tingene g√•r skidt.

Sp√łrgsm√•let er evident: Hvad nu, HBK?

Uanset hvor meget hybris der end er i Peps paradigme, hvordan kommer man som klub videre herfra? Hvordan overlever man i Allsvenskan? Hvordan med det der nye spilkoncept? Skal man have t√•lmodighed med Pep? Eller er der tale om en mand med storhedsvanvid, hvis fodboldidealer og arbejdsm√•der bare ikke har sin gang i Halland? Det er alt andet lige nemmere at anl√¶gge det lange perspektiv, n√•r den nuv√¶rende situation ikke er kulsort. S√• er man fra klubbens side villig til at f√łre sit innovationsprojekt til ende, eller fyrer man manden og tager en gammelkendt svensk tr√¶ner ind ‚Äď uden at det er garanti for andet end svensk fight og trist fodbold?

Hvis man skulle drage en analogi, kunne man passende titte p√• AaB. Efter mesterskabss√¶sonen stod man i Aalborg med en lignende udfordring. Smukke Erik Hamr√©n forlod klubben, det samme ville en stor del af spillertruppen med alt sandsynlighed g√łre i de kommende 1-2 √•r. S√• hvorhen herfra? Hvordan kunne man som klub genopfinde sig selv? AaB er desv√¶rre eksemplet p√• den v√¶rste af alle verdener. Spillerne forlod som ventet klubben, og p√• tr√¶nerposten valgte man en bedaget lejesvend i form af Bruce Rioch. En konfrontatorisk t√•be, der var fattig p√• evner, visioner og mandskabspleje. Det gik af helvede til. S√• ud r√łg han, og ind kom s√• ‚Äď hold nu fast ‚Äď en ung og vision√¶r tr√¶ner, der havde mange besn√¶rende tanker og l√łfter om spilkoncepter og offensiv fodbold.

Og hvordan gik det så?

Skidt. Elendigt. Rædsomt. For muligvis havde Magnus Pehrsson mange gode og rigtige tanker, men virkeligheden indhentede ham. Grundmaterialet i truppen var ikke godt nok, pengene var der ikke, de spillere han trods alt hentede ind var enten skadede eller elendige, og spillet hang ikke sammen. Det var åbenlyst for de fleste de sidste tre måneder af hans regime, at hans spillere ikke troede på ham og ikke gad kæmpe for ham. Efteråret 2010 blev han fyret, og hans post overtaget af en dansk træner, hvis fremmeste kompetence ikke er udvikling af nye spændende koncepter, men snarere at få spillerne til at kæmpe en hvis legemesdel ud af bukserne.

Sp√łrgsm√•let er om det giver mening at sammenligne AaB og HBK. Udviklingen under de nye, unge og vilde tr√¶nere er den samme for begge klubber. Begge opdager, at det er vanskeligt at f√• teori og virkeligheden til at spille sammen med hinanden. I AaB bet√łd det, at det √łnskede paradigmeskifte blev afbrudt. I dag st√•r man tilbage med en fightende tr√¶ner og en trup, der med et par forst√¶rkninger ikke burde rykke ned n√¶ste √•r heller. Men der foreligger ikke noget bud p√•, hvordan i alverden klubben skal blive til andet og mere end en irrelevant aff√¶re for de s√¶rligt interesserede nordjyder. HBK har i Pep et bud p√• fremtiden, men sp√łrgsm√•let er om man t√łr satse. Forskellen p√• HBK og AaB er m√•ske i virkeligheden, at hvor AaB drives af b√łvede og bange nordjyder, s√• ligger det i generne hos HBK, at radikal innovation a la Pep muligvis koster p√• den korte bane, men at det p√• sigt kan give bonus.

Samlet set, s√• h√•ber jeg ‚Äď min skepsis overfor Pep til trods ‚Äď at HBK giver ham chancen i hvert fald s√¶sonen ud. M√•ske koster det en nedrykning, men for en fattig provinsklub i Skandinavien, s√• kan hans idealer om at satse p√• ungdom og offensiv fodbold v√¶re det, der i sidste ende redder HBK som klub. Og er det virkelig s√• meget sjovere at ende som nummer 7 eller 8 i Sverige i hver s√¶son, n√•r man ‚Äď m√•ske! ‚Äď kan gribe efter stjernerne? Jeg ved godt, hvor jeg st√•r henne i den sag.

Og her er ringen m√•ske i virkeligheden sluttet? For historien om AaB byder ogs√• p√• en anden visdom. Den ene gang tidligere i historien, hvor man i AaB‚Äôs ledelse reelt viste bare en lille smule vision√¶r tankegang var i 2003, hvor man efter √•r med svagtbr√¶ndende tranlamper som S√łren Kusk og Peter Rudb√¶k valgte at ansatte Erik Hamr√©n. Det tog nogle √•r, men han havde en vision for klubben ‚Äď og det resulterede i et mesterskab. AaB valgte dengang at str√¶be h√łjere end middelm√•digheden.

Det b√łr HBK – og andre klubber i samme situation – ogs√• g√łre.

Giv lyd fra dig

Comment