Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det

Nå, men jeg er blevet gift. Borgerligt og juridisk, altså. Med navneskifte og så videre. Teknisk set er fælden klappet. Hun slipper ikke af med mig lige foreløbigt, den arme gøj.

Alligevel en lidt pudsig fornemmelse. Den kirkelige vielse og festen i Schweiz er jo sådan set først i august måned. At vi nu er blevet borgerligt viet sker mest af alt for at lette sagsgangene og brevvekslingen mellem den katolske kirke i Danmark og biskoppen i Lugano.

Men det er da alligevel lidt stemningsfuldt at blive gift, selv på et rådhus i en mellemstor jysk provinsby. Det kan anbefales, skulle jeg hilse at sige. Hvad venter I på?

En kommentar til “Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det”

Skriv en kommentar